Augo Lynge

Augo Lynge, Augustinus Telef Nis Lynge, 16.10.1899-30.1.1959, politiker. Augo Lynge fik lærereksamen fra Godthåb seminarium 1921 og supplerede med et kursus på Jelling seminarium 1922-23 og et specialkursus i København 1923-24. 1924 blev han ansat i Grønlands skole, fra 1930 som lærer ved seminariet i Godthåb. Samme år gik han ind i politisk arbejde som medlem af Godthåb kommuneråd hvor han sad til 1942, 1934-38 som formand. 1939 blev han medlem af rigsdagens grønlandsudvalg og var i Danmark til forhandlinger med dette 1945-46 og 1952-53. 1951 blev han indvalgt i landsrådet fra Godthåb, men forlod denne plads, efter at han 1953 blev indvalgt i folketinget for sydkredsen som første grønlænder efter grundlovens indførelse samme år.

Augo Lynge gik tidligt ind i et folkeoplysende arbejde for at vække især den grønlandske ungdom til større politisk vågenhed og ansvar. Således stiftede han 1941 en landsomfattende ungdomsforening, nunavta qitornai, og udgav 1934-48 et tidsskrift på samme linje, larqigssut. 1931 udgav han en fremtidsroman, ukiut 300-ngornerai (Grønland i 300-året for Hans Egedes ankomst) hvor han i visionens form forestiller sig et nyt Grønland med en vågen, udviklet og moderne befolkning, boende i et meget europæisk præget samfund. Desuden skrev han en række lærebøger i zoologi, geografi og grønlandsk. 1954 forklarede Augo Lynge sammen med sin kollega Fr. Lynge i FN om baggrunden for Grønlands nye stilling efter grundlovens indførelse og bidrog til, at et tøvende FN godkendte ændringen, selv om der ikke var holdt folkeafstemning herom.