Skip to content

Helga Larsen

Politiker

21. apr 1884 - 13. dec 1947 (63 år)
Public Domain

Profil

Helga Larsen var så at sige barn af den tidlige kbh.ske arbejderbevægelse, idet hendes enlige moder havde været aktiv i fagbevægelsen i et forsøg på at organisere sine kolleger, de kvindelige bryggeriarbejdere. Hjemmet var fattigt, fra hun var ni år, måtte Helga Larsen bidrage til dets opretholdelse og arbejde seks timer dagligt efter skoletid på et maskinstrikkeri, og det lykkedes hende ikke som voksen at få råd til en faglig uddannelse. Hun fulgte så i sin moders fodspor og blev bryggeriarbejderske, og allerede i 1903 valgtes hun til kasserer i det nystiftede Kvindelige Bryggeriarbejderforbund for København og Omegn. Fagforeningsarbejdet kostede hende i de første år en række arbejdspladser, men gav hende også et fast ståsted i Socialdemokratiet. Helga Larsen blev gift i 1907 og nedlagde i den forbindelse i 1906 sit hverv som kasserer i fagforeningen. To år senere henvendte hendes tidligere kammerater sig til hende og opfordrede hende til at overtage formandsposten, og skønt hendes mand ikke sympatiserede med hendes fagpolitiske arbejde, slog hun til. Fra 1909 havde hun tillige sæde i hovedbestyrelsen for Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejderforbund. Disse tillidsposter beholdt hun til 1927, da den samlede hovedbestyrelse efter et mistillidsvotum måtte træde tilbage på grund af en lånesag, hvor medlemmerne ikke var blevet fuldt informerede, og hvor også Helga Larsen havde lånt et mindre beløb. Kendelsen var en sorg for både fagforeningen og Helga Larsen selv, der var blevet højt respekteret for sin indsats i en vanskelig tid, præget af verdenskrig, arbejdsløshed, konflikter og økonomisk krise.
Fra 1913-44 sad Helga Larsen i Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet, og 1944-46 var hun rådmand for Magistratens 2. afdeling, udpeget af gruppen som Thea Tønders efterfølger. 1933-35 var hun tilsynsførende ved Københavns kommunale børneforsorg og fra 1934 forstander for kommunens husvildeforsorg. Dette lokalpolitiske arbejde for de dårligst stillede i hovedstadskommunen var altid hendes hjertesag. Også landspolitisk gjorde Helga Larsen sig gældende. I 1918 indvalgtes hun i Folketinget som den ene af de første fire kvinder, der kom ind efter grundlovsændringen i 1915, som gav kvinder ret til at deltage i rigsdagsvalgene. Foruden Helga Larsen selv indvalgtes to fra Det Konservative Folkeparti og en fra Det Radikale Venstre. Hun blev den første arbejderkvinde i Rigsdagen og var frem til 1936 den eneste kvinde i den socialdemokratiske folketingsgruppe. I perioden 1920-29 opstillede partiet end ikke andre kvindelige folketingskandidater.
Læs om Helga Larsen på lex.dk

Taler