Skip to content

Jørgen Kjærgaard

Sognepræst

1957 (68 år)
Kirstine Sommer Kjærgaard

Profil

Indtil 2024 stiftskonsulent i salme- og gudstjenestepraksis i Aalborg Stift samt lektor i Liturgi og Hymnologi ved Vestervig Kirkemusikskole; tillige adjungeret Professor i Salme- og Kirkehistorie ved Aarhus Universitet. 
Sognepræst 1985-2009. Medarbejder ved den autoriserede oversættelse af Bibelen 1986-92. Medlem af Salmebogskommissionen 1993-2002. Han har beskæftiget sig med salmedigtning og salmebrug både professionelt og videnskabeligt, bl.a. som ekstern lektor ved det teologiske fakultet på Aarhus Universitet og senere som adjungeret professor i dansk salmehistorie samme sted. Gæsteforelæser ved universiteter i Norden, Tyskland og USA. Tillige som underviser i liturgi og salmekundskab ved Esbjerg og Nordjysk Musikkonservatorium, Vestervig Kirkemusikskole og på Præstehøjskolen. Jørgen Kjærgaard har bidraget til udgivelser om kirke- og teologihistorie, samt publiceret artikler om salmer og salmebøger i danske og internationale periodica. Han er bl.a. forfatter til debatbogen Du blandt vore lovsange bor – hvad skal den danske folkekirke synge i det 21. århundrede? og tobindsværket: Salmehåndbog I-II. Har for nylig sammen med organist Peter Weincke udgivet trebindsværket Liturgi 1-3 – Grundbog til folkekirkens gudstjenester og kirkehandlinger. 
Jørgen Kjærgaard var 2011-2022 præsident for Internationale Arbeitsgemeinschaft für Hymnologie, et netværk af salmeforskere og salmebrugere fra 35 lande og alle kontinenter og kristne konfessioner. I 2007 modtog han ridderkorset af Dannebrogordenen.

Taler