
Marianne Jelved
Politiker, Radikale Venstre
5. sep 1943 (82 år)
Steen Brogaard, www.ft.dk
Profil
Marianne Jelved er en dansk politiker, der var medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre fra 1987 til 2022. Hun var økonomiminister i perioden 1993-2001, minister for nordisk samarbejde 1994-2001, kulturminister 2012-2015 og kirkeminister 2014-2015. Hun var formand for De Radikales folketingsgruppe ad tre omgange i hhv. 1988-1993, 2001-2007 og 2011-2012. Desuden har hun været medlem af Nordisk Råd i årene 1988-1993 og 2001-2003 samt medlem af Folketingets Præsidium 2011-2012.
Marianne Jelved er uddannet lærer, og drivkraften bag både hendes pædagogiske og politiske engagement har været et ønske om at skabe forandringer, der forbedrede levevilkårene i samfundet, og en tro på, at det var muligt ved en personlig indsats. Både i undervisning og i politik drejede de sig for hende om at sætte ting i gang og skabe resultater gennem samarbejde og kompromisser.