Skip to content

Kjeld Holm

Fvh. biskop

18. jul 1945 - 2. okt 2024 (79 år)
Ingen kendte rettigheder

Profil

Kjeld Holm var en dansk idéhistoriker, teolog og samfundsdebattør, som var biskop i Århus Stift fra 1994 til 2015. Han var en radikal og moderne teolog, der mente, at de teologiske sandheder ikke er evige sandheder, der lader sig fastholde uafhængigt af tid og sted og almenmenneskelige vilkår. Holm betonede, at kristendommen er en historisk religion, ikke kun derved, at den er blevet til i historien, men også derved, at den skal tale ind i tiden. Han var ud fra sit kristne syn optaget af de svage i samfundet, kæmpede for de homoseksuelles rettigheder, også i kirken, og var imod en for restriktiv holdning til indvandringen.
Kjeld Holm blev født i Diernæs ved Hoptrup i Sønderjylland som søn af en mejeribestyrer. Efter at være blevet student fra Haderslev Katedralskole i 1966 flyttede han til Århus, hvor han valgte at læse idéhistorie under Johannes Sløk. Han blev mag.art. i idéhistorie i 1972 efter at have modtaget universitetets guldmedalje i 1970 for en afhandling om Søren Kierkegaard.

Taler