H.C. Hansen
31. statsminister, Socialdemokratiet
8. nov 1906 - 19. feb 1960 (53 år)
Wikimedia Commons
Profil
Hans Christian Svane Hansen kendt som H.C. Hansen (8. november 1906 i Aarhus – 19. februar 1960 i København) var dansk statsminister fra 1. februar 1955 til sin død.
Han blev valgt til Folketinget i 1936 og sad der til sin død. Han arbejdede nært sammen med den senere statsminister Hans Hedtoft og afløste denne som partisekretær i 1939. Den tyske besættelsesmagt tvang ham væk fra denne post. Han sad i det illegale kontaktudvalg mellem politikere og Frihedsrådet.
I perioden 1943-1946 hævdes H.C. Hansen at have fungeret som agent for USA med henblik på at informere om bl.a. danske handelsaftaler med Sovjetunionen samt om danskeres samarbejde med tyskerne under krigen.
I befrielsesregeringen i 1945 blev han finansminister, en post han fik igen under Hedtofts regering fra 1947 til 1950.
I 1953 blev han udenrigsminister, og da statsminister Hedtoft døde i januar 1955, var det naturligt, at H.C. Hansen overtog regeringschefansvaret, men han bevarede posten som udenrigsminister indtil 1958. Han blev ramt af en kræftsygdom og døde i 1960.
H.C. Hansen var med til at føre Danmark ind i Atlantpagten, senere kaldet NATO, i 1949 og var en stærk tilhænger af samarbejdet med USA og de vesteuropæiske demokratier. Under forhandlingerne om Vesttysklands optagelse i NATO i 1955 lykkedes det H.C. Hansen med København-Bonn-erklæringerne at sikre rettighederne for det danske mindretal i Sydslesvig.
I efteråret 1957 var H.C Hansen med til at indføre atomvåben på dansk grund, da han besvarede den amerikanske ambassadørs henvendelse om "ammunition af en særlig karakter" på Grønland. Grønland var på daværende tidspunkt et dansk amt, og samme år havde H.C. Hansens valgplakater haft påskriften "H.C. Hansen siger nej til atomvåben i Danmark".
Han var stærkt antikommunistisk indstillet og lod sig ikke kue af de store demonstrationer i 1956, da et mæglingsforslag blev ophøjet til lov. Han var resultatsøgende, og det var under hans regering, at folkepensionen blev indført i 1957.
Han blev valgt til Folketinget i 1936 og sad der til sin død. Han arbejdede nært sammen med den senere statsminister Hans Hedtoft og afløste denne som partisekretær i 1939. Den tyske besættelsesmagt tvang ham væk fra denne post. Han sad i det illegale kontaktudvalg mellem politikere og Frihedsrådet.
I perioden 1943-1946 hævdes H.C. Hansen at have fungeret som agent for USA med henblik på at informere om bl.a. danske handelsaftaler med Sovjetunionen samt om danskeres samarbejde med tyskerne under krigen.
I befrielsesregeringen i 1945 blev han finansminister, en post han fik igen under Hedtofts regering fra 1947 til 1950.
I 1953 blev han udenrigsminister, og da statsminister Hedtoft døde i januar 1955, var det naturligt, at H.C. Hansen overtog regeringschefansvaret, men han bevarede posten som udenrigsminister indtil 1958. Han blev ramt af en kræftsygdom og døde i 1960.
H.C. Hansen var med til at føre Danmark ind i Atlantpagten, senere kaldet NATO, i 1949 og var en stærk tilhænger af samarbejdet med USA og de vesteuropæiske demokratier. Under forhandlingerne om Vesttysklands optagelse i NATO i 1955 lykkedes det H.C. Hansen med København-Bonn-erklæringerne at sikre rettighederne for det danske mindretal i Sydslesvig.
I efteråret 1957 var H.C Hansen med til at indføre atomvåben på dansk grund, da han besvarede den amerikanske ambassadørs henvendelse om "ammunition af en særlig karakter" på Grønland. Grønland var på daværende tidspunkt et dansk amt, og samme år havde H.C. Hansens valgplakater haft påskriften "H.C. Hansen siger nej til atomvåben i Danmark".
Han var stærkt antikommunistisk indstillet og lod sig ikke kue af de store demonstrationer i 1956, da et mæglingsforslag blev ophøjet til lov. Han var resultatsøgende, og det var under hans regering, at folkepensionen blev indført i 1957.
