Katrine Marie Guldager
Forfatter
26. dec 1966 (58 år)
Sara Galbiati/Gyldendal
Profil
Katrine Marie Guldager er en prisbelønnet dansk forfatter. Hun debuterede som digter i 1994 og var med til at præge 1990’ernes minimalisme. Som prosaforfatter slog hun igennem med novellesamlingen København (2004). Guldager opnåede bred anerkendelse for seksbindsværket Køge-krøniken (2010–2016), og i sine seneste romaner skildrer hun midaldrende kvinder og deres opgør med sociale og systemiske strukturer.
Guldager har modtaget flere priser og legater, herunder Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (1995), Henri Nathansens Fødselsdagslegat (1996), Det Danske Akademis Debutantpris (Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik 1996), Morten Nielsens Mindelegat (1999), Drachmannlegatet (2003), Kritikerprisen (2004) og Det Danske Akademis Beatricepris (2010). I 2016 blev hun tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.