
Kirsten Gloerfelt-Tarp
Politiker, Det Radikale Venstre, kvindesagsforkæmper
1. dec 1889 - 30. apr 1977 (87 år)
Wikimedia Commons
Profil
Kirsten Gloerfelt-Tarp var en dansk kvindesagsforkæmper og politiker, medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre fra 1945 til 1960. Kirsten Gloerfelt-Tarp, der var cand.polit., var som forkvinde for Danske Kvinders Nationalråd i årene 1931-1946 med til at sikre specielt ufaglærte kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet. Hun mente, at arbejdets karakter og ikke arbejderens køn skulle afgøre omfanget af arbejderbeskyttelsen, og hun modarbejdede med held tanker om at begrænse gifte kvinders erhvervsmuligheder.
Ved folketingsvalget i 1945 stillede Kirsten Gloerfelt-Tarp op for Det Radikale Venstre og opnåede valg som en ud af otte kvinder. Hun blev genvalgt ved alle folketingsvalg frem til 1960 med store personlige stemmetal. I 1946, et år efter valget trådte hun tilbage fra sin post i Danmarks Kvinders Nationalråd og udnævntes samtidig til æresformand. Herefter helligede hun sig i en årrække den politiske karriere ved siden af arbejdet som kontorchef.