
Kristian Thulesen Dahl
Politiker, Dansk Folkeparti
30. jul 1969 (54 år)
Steen Brogaard, www.ft.dk
Profil
Kristian Thulesen Dahl (født 30. juli 1969 i Brædstrup, Danmark) er en dansk politiker og formand for Dansk Folkeparti. Han repræsenterede Fremskridtspartiet i Folketinget 1994-1995 hvorefter han som medstifter af Dansk Folkeparti skiftede til dette parti som han har repræsenteret i Folketinget fra 1995.
Thulesen Dahl overtog formandsposten på Dansk Folkepartis årsmøde i september 2012, efter at daværende formand Pia Kjærsgaard den 7. august 2012 meddelte at hun ville gå af som partiformand.
Thulesen Dahl begyndte sin politisk karriere i Fremskridtspartiet. Han meldte sig ind i Fremskridtspartiets Ungdom som 13-årig, og i ungdomspartiet mødte han tidligt Peter Skaarup. Han var Fremskridtspartiets kandidat i Givekredsen 1989-95, i 1989-91 tillige i Horsenskredsen. Han var landsformand for Fremskridtspartiets Ungdom 1991-95 og medlem af Fremskridtspartiets hovedbestyrelse 1994-95.
Thulesen Dahl var Fremskridtspartiets spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 1994. Han modtog 10.561 stemmer, og blev dermed kandidaten i partiet med næstflest stemmer efter Annette Just. Partiet opnåede ikke repræsentation i Europa-Parlamentet.
Han blev midlertidigt medlem for Vejle Amtskreds for Fremskridtspartiet 7. oktober-24. oktober 1993. Folketingsmedlem for Vejle Amtskreds for Fremskridtspartiet 21. september 1994-6. oktober 1995.
I Fremskridtspartiet tilhørte Thulesen Dahl fløjen ledet af Pia Kjærsgaard. De stod overfor Kim Behnkes fløj, og ved partiets kaotiske landsmøde i september 1995 kom det til åben kamp mellem de to fløje. Ved landsmødet blev der stillet mistillid til partiets hovedbestyrelse som Thulesen Dahl var medlem af. Han nægtede at trække sig under henvisning til at han var blevet valgt for en toårig periode ved forrige års landsmøde. Til det sagde den farverige Kristen Poulsgaard: "A ka' godt herfra spå Kristian Dahl en meget meget kort fremtid i dansk politik hvis ikke han [...?] respekterer en demokratisk afgørelse og stiller sit mandat til rådighed"
Thulesen Dahl fortsatte i hovedbestyrelsen men Kim Behnkes fløj fik flertal der.
Efter landsmødet stiftede Thulesen Dahl sammen med Pia Kjærsgaard, Poul Nødgaard og Ole Donner Dansk Folkeparti, så han den 6. oktober 1995 overgik som Folketingsmedlem for det parti. I det nye parti blev han medlem af hovedbestyrelsen. Han var Dansk Folkepartis Folketingsmedlem i Vejle Amtskreds frem til 11. marts 1998, hvor han skiftede til Fyns Amtskreds. I 1998 blev han formand for folketingsgruppen.
Han sad som medlem af Give Byråd 1997-2006, og Vejle Kommune 2006-2010.
I Folketinget blev han formand for Finansudvalget fra 2001 og frem til 2011, hvor han blev næstformand.
Den 15. september 2012 overtog han Pia Kjærsgaards post som partiformand. Med Thulesen Dahl som formand oplevede partiet en fremgang. Fra en stemmeprocent på 12,3 % ved Folketingsvalget 2011 nåede partiet en tilslutning på omkring 20% ved meningsmålinger i efteråret 2013.
Ifølge meningsmålinger blandt danskere gik partiet, fra at have den mindst populære partileder med Pia Kjærsgaard i 2011, til at have den næstmest populære i september 2013. Han var da kun overgået af Lars Løkke Rasmussen. Ved en måling udgivet i slutningen af september 2013 overgik han Løkke Rasmussen.Ved folketingsvalget den 18. Juni 2015, opnåede Dansk Folkeparti 741.746 stemmer, svarende til 21,1% af de afgivne stemmer og opnåede derved at få 37 mandater i Folketinget. Dermed blev partiet det andet største parti i Folketinget, kun overgået af Socialdemokratiet.
Ifølge meningsmålinger blandt danskere gik partiet, fra at have den mindst populære partileder med Pia Kjærsgaard i 2011, til at have den næstmest populære i september 2013. Han var da kun overgået af Lars Løkke Rasmussen. Ved en måling udgivet i slutningen af september 2013 overgik han Løkke Rasmussen.Ved folketingsvalget den 18. Juni 2015, opnåede Dansk Folkeparti 741.746 stemmer, svarende til 21,1% af de afgivne stemmer og opnåede derved at få 37 mandater i Folketinget. Dermed blev partiet det andet største parti i Folketinget, kun overgået af Socialdemokratiet.