Skip to content

Winston Churchill

Britisk politiker

30. nov 1874 - 24. jan 1965 (90 år)
Wikimedia Commons

Profil

Winston S. Churchill var en britisk statsmand, forfatter og Nobelprismodtager. Han var premierminister fra 1940 til 1945 og fra 1951 til 1955. Winston Churchill blev som leder af samlingsregeringen under 2. Verdenskrig, da han vendte truende nederlag til sejr, symbol på den britiske udholdenhed i krigen mod det nazistiske Tyskland. Indtil da havde hans politiske karriere været yderst omskiftelig.
Churchill blev født på Blenheim Palace nær Oxford, ind i et aristokratisk, politisk miljø. Hans far, lord Randolph Churchill, var en yngre søn af den 7. hertug af Marlborough og havde været konservativ finansminister. Moderen, Jennie Churchill, født Jerome, var amerikansk. Winston blev uddannet på elitekostskolen Harrow og militærakademiet Sandhurst.

Taler