Skip to content

Ritt Bjerregaard

Politiker, Socialdemokratiet

19. maj 1941 - 21. jan 2023 (81 år)
Wikimedia Commons

Profil

Jytte Ritt Bjerregaard blev født d. 19. maj 1941 i København. Hun tog realeksamen fra Christianshavns Gymnasium i 1958. Hun besluttede derefter at tage en læreruddannelse fra Emdrupborg Statsseminarium, hvor hun blev færdig i 1964. Dér mødte hun sin mand Søren Mørch, som hun giftede sig med i 1966, samme år som hun tog sin studentereksamen.

Søren og Ritt meldte sig herefter ind i Socialdemokratiet, da de mente, at det var et parti, der ville skabe lighed i samfundet. I starten af 1970'erne bosatte parret sig i Odense, hvor Ritt fik arbejde som lærer. Selvom det var noget af en omvæltning at flytte fra København, blev Ritt glad for at bo på Fyn. Hun lavede meget lokalpolitisk arbejde og blev i 1971 valgt ind i Folketinget.

Allerede fra starten var Ritt en utraditionel politiker, som var bevidst om, hvordan hun synes tingene skulle gøres. Sammen med de andre unge, nyvalgte socialdemokrater som Helle Degn og Svend Auken dannede Ritt en "kaffeklub", i stedet for at vente på optagelse i de allerede eksisterende.

Allerede fra 1971 sad Ritt i finansudvalget på trods af, at hun var nyvalgt. I 1973 blev hun undervisningsminister i Anker Jørgensens regering. Denne post havde hun indtil 1978. Hun fik blandt andet gennemført en ny folkeskolelov og lavede adgangsbegrænsning til uddannelser.

Der gik ikke lang tid før Ritt atter var tilbage på en toppost. Denne gang blev hun socialminister fra 1979-1981. I 1982 kom der et regeringsskifte, men Ritt fortsatte sin markante politiske profil. Hun var blandt andet miljøpolitisk ordfører, hvor hun markerede sig skarpt i forhold til landmændene, som hun kaldte "miljøsvin". Ritt lagde vægt på, at Socialdemokratiet skulle gøre op med vanetænkningen og forny partiet.

Selvom Ritt havde været modstander af EU, ændrede hun holdning efter murens fald i 1989 og blev formand for Den Danske Europabevægelse i 1992. I 1995 blev hun udnævnt til miljøkommissær i EU. I 1999 vendte hun hjem til dansk politik og opstillede til Folketinget i Lejre-kredsen. Bjerregaard Københavns overborgmester fra 2006-2010. En vigtig del af hendes program var at bygge 5.000 billige boliger til 5.000 kr. om måneden på fem år, hvilket snenere viste sig ikke at løftet ikke kunne gennemføres.

Taler