Aldrig har det været nemt at finde modet. Modet til at gøre modstand, og stå fast ved de principper, der skaber ens sind. Blodet er aldrig så rødt, som når det løber gennem årene ved pulsen af hjertebanken.
I en march, hvor hvert tramp røster jordens skorpe, så den splitter, ned til rødderne af korruption og undertrykkelse.
På tværs af en række unge, hvis hjerter hamrede mod et ønske af forandring. Altid har det været ungdommen, som stod i spidsen for forandring. Og med hvert ungt hjerte, var det lige så skrækkeligt at finde modet.
Det er denne samme ungdom, som nu har ansvaret af at bære Danmark frem i en tid af frygt, sikkerhedstrusler og en klassekamp gemt imellem sedlerne hos eliten, der hellere vil se os gå fra den række af solidaritet, end at gøre modstand i ansigtet af uretfærdighed, kulturkrige, og alderen af individualisme.
Men et samfund bygget på retfærdighed, lighed, og tryghed til gode for det kollektive, er et samfund der på langt sigt vil vare længere, end et bygget på frygt og polarisering. Alle skal kunne kigge sin sidemand i øjnene, og se en kammerat at hilse på. Vær ikke den, der kigger mod sin sidemand med tvivl og fordom.
Der vil ingen forandring ske, uden et fundament skabt til at løfte hinanden op, for det er vores pligt som samfund at bibeholde det fundament, som sikre fremtidens generationer friheden til at gøre op mod uretfærdighed. Så tag jeres kammerat under armen, og bær hinanden mod sejr. Ungdommen skal vælge kollektivet, ungdommen skal vælge socialisme!
I en march, hvor hvert tramp røster jordens skorpe, så den splitter, ned til rødderne af korruption og undertrykkelse.
På tværs af en række unge, hvis hjerter hamrede mod et ønske af forandring. Altid har det været ungdommen, som stod i spidsen for forandring. Og med hvert ungt hjerte, var det lige så skrækkeligt at finde modet.
Det er denne samme ungdom, som nu har ansvaret af at bære Danmark frem i en tid af frygt, sikkerhedstrusler og en klassekamp gemt imellem sedlerne hos eliten, der hellere vil se os gå fra den række af solidaritet, end at gøre modstand i ansigtet af uretfærdighed, kulturkrige, og alderen af individualisme.
Men et samfund bygget på retfærdighed, lighed, og tryghed til gode for det kollektive, er et samfund der på langt sigt vil vare længere, end et bygget på frygt og polarisering. Alle skal kunne kigge sin sidemand i øjnene, og se en kammerat at hilse på. Vær ikke den, der kigger mod sin sidemand med tvivl og fordom.
Der vil ingen forandring ske, uden et fundament skabt til at løfte hinanden op, for det er vores pligt som samfund at bibeholde det fundament, som sikre fremtidens generationer friheden til at gøre op mod uretfærdighed. Så tag jeres kammerat under armen, og bær hinanden mod sejr. Ungdommen skal vælge kollektivet, ungdommen skal vælge socialisme!