Jeg vil gerne starte med at takke for alle de indlæg, der har været under behandlingen af det her lovforslag, som jeg også anser for at være et både vidtgående lovforslag, men desværre også et nødvendigt lovforslag i forhold til den alvorlige sikkerhedspolitiske situation, som vi befinder os i, og som jo ikke mindst også gør det nødvendigt at tage andre redskaber i brug. Jeg har også noteret mig, at der er en bred opbakning her i Folketinget til formålet med lovforslaget, og tak for det.
Det er sådan, at der nu er et særligt behov for at sikre en hurtig opbygning af nye faciliteter både på forsvarsområdet og på beredskabsområdet. Ikke mindst er det en nødvendighed, hvis vi skal få styrket Danmark samlede kampkraft, og det har jeg da også noteret mig at de fleste partier er indstillede på er en god idé. I dag forudsætter en gennemførelse af den type projekter og aktiviteter en lang række godkendelser, tilladelser eller dispensationer fra offentlige myndigheder. Derfor vil det ofte kunne tage 2 til 3 år, før projekterne kan påbegyndes. Eksempelvis har det i flere år været forsøgt at få en dispensation fra naturbeskyttelsesreglerne, så man kan fjerne det mos, der lige nu gør, at helikopterlandingspladsen på Flyvestation Karup ikke kan benyttes til træning. Det måtte jeg så forstå på hr. Lars Boje Mathiesen at man måtte løse på en anden måde. Men det er et helt konkret eksempel i forhold til det, der er problemet i dag, og i Høvelte kan man ikke komme i gang med en udvidelse af kasernen, da det kræver en ændring af den såkaldte fingerplan samt en ophævelse af en fredning, og det vil altså tage op til 3-5 år.
Det er et andet helt konkret eksempel, som gør, at vores værnepligtige, som vi får flere af, ikke kan få nogle moderne indkvarteringsfaciliteter. I takt med at vi får flere værnepligtige, får vi også brug for at opføre indkvarteringsværelser til dem. Det forventes bl.a. at kræve, at der udarbejdes et såkaldt plangrundlag. Det vil altså tage op til et år at få tilvejebragt hvert plangrundlag, og vi skal opføre rigtig mange forskellige boliger til vores værnepligtige rundtom på landets kaserner – de kommer ikke kun til at være ét sted – og dertil kommer myndighedstilladelser, udbud og udførelse af byggeriet. Jeg vil gerne sige her i dag, at vi er nødt til at have de første indkvarteringsværelser klar i sommeren 2026, fordi det er der, vi får flere værnepligtige. Endelig har vi også set, at man har været nødt til at aflyse øvelser, som er nødvendige, for at vi fra dansk side kan opstille en brigade, fordi en dispensation ikke kom på plads i tide eller den blev påklaget. Øvelser skal i dag planlægges næsten et år i forvejen, fordi de kræver dispensationer og tilladelser fra fire til fem forskellige offentlige myndigheder.
Det her er alt sammen helt konkrete, jordnære eksempler på det, der presser dansk forsvar. Det kan vi i lyset af den sikkerhedspolitiske situation ikke bare vente på og se på, og derfor har det lovforslag, vi behandler i dag, netop også til formål at sikre, at vi hurtigere kan styrke Danmarks samlede kampkraft. Det gælder ikke mindst også i forhold til at sikre, at faciliteterne til en ammunitionsproduktion i Jelling kan tilvejebringes uden forsinkelser, og det her lovforslag skaber det nødvendige lovgrundlag for, at konkrete anlægsprojekter og driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål kan gennemføres væsentlig hurtigere end under de normale omstændigheder, som vi kender i dag.
Med lovforslaget får de enkelte ministre mulighed for at kunne fastsætte regler om konkrete projekters eller aktiviteters gennemførelse. Det vil i hvert tilfælde ske efter forhandling med henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. For det første vil der kunne fastsættes regler om overtagelse af beføjelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myndigheder. For det andet vil der kunne fastsættes regler om en hel eller delvis fravigelse af anden lovgivning, og for det tredje vil der kunne fastsættes regler om en afskæring af klageadgang inden for en nærmere angivet lovgivning. Her er det vigtigt for mig at slå fast, at lovforslaget ikke ændrer på, at der fortsat vil være mulighed for at indbringe en sag for domstolene. Det har jo her i dag ligesom stået tilbage, at det kortslutter man, og at det ikke kan lade sig gøre, og det er ethundrede procent forkert.
Lovforslaget indeholder også en hjemmel til ekspropriation, så de arealrettigheder der er nødvendige for at kunne gennemføre bl.a. anlægsprojekter og driftsaktiviteter, kan erhverves, selvfølgelig mod fuld erstatning, som der står i grundloven. Der er ikke tvivl om, at lovforslaget er vidtgående – det har jeg også gentagne gange understreget – og jeg forstår også udmærket godt, at det her kan give anledning til bekymring. For der er nogle vigtige love på bl.a. miljø- og planområdet, som vil kunne fraviges, og der er også nogle vigtige rettigheder for borgerne, som vil kunne fraviges. Derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at lovforslaget kun vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor et helt konkret projekt eller en konkret aktivitet tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål. Om det er tilfældet, vil blive individuelt vurderet fra projekt til projekt og med inddragelse af ekspertise på tværs af staten.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at lovforslagets muligheder kun vil kunne anvendes, hvis det ikke er muligt at opnå formålet på normal vis. Det er der også rigtig mange der har været inde på i debatten, og det sikres, ved at der i lovforslaget er indbygget et krav om proportionalitet. Man vil altid skulle anvende den mindst indgribende mulighed, når man vurderer, om et projekt kræver fravigelse af lovgivning.
Lovforslaget sikrer desuden, at anvendelsen af lovforslagets muligheder vil ske under parlamentarisk kontrol. Det vil bl.a. ske, ved at den enkelte minister skal orientere Folketinget, inden der fastsættes regler i forhold til et konkret projekt eller en aktivitet. Der vil altså være fuld åbenhed omkring, hvad der sker. Som en ekstra sikkerhedsventil indeholder lovforslaget en udløbsbestemmelse, også kaldet en solnedgangsklausul, og det betyder, at hvis lovforslaget vedtages, ophæves loven automatisk den 31. december 2028.
Så er der også nogle, der har kritiseret hele lovbehandlingen. Jeg vil gerne understrege, at den her lovbehandling synes jeg faktisk er meget, meget fair. Vi har bestræbt os på at lave en lang høringsperiode – 4 uger – og vi har i modsætning til andre love også bestræbt os på, at der har været en høring, som ikke har været hen over sommerferien, men som har været inden sommerferien. Nu har vi så lovbehandlingen her i Folketinget, og det skylder vi også at gøre, fordi det er et lovforslag, som giver en meget stor politisk magt til den til enhver tid siddende forsvarsminister eller beredskabsminister.
Det er sådan, at der nu er et særligt behov for at sikre en hurtig opbygning af nye faciliteter både på forsvarsområdet og på beredskabsområdet. Ikke mindst er det en nødvendighed, hvis vi skal få styrket Danmark samlede kampkraft, og det har jeg da også noteret mig at de fleste partier er indstillede på er en god idé. I dag forudsætter en gennemførelse af den type projekter og aktiviteter en lang række godkendelser, tilladelser eller dispensationer fra offentlige myndigheder. Derfor vil det ofte kunne tage 2 til 3 år, før projekterne kan påbegyndes. Eksempelvis har det i flere år været forsøgt at få en dispensation fra naturbeskyttelsesreglerne, så man kan fjerne det mos, der lige nu gør, at helikopterlandingspladsen på Flyvestation Karup ikke kan benyttes til træning. Det måtte jeg så forstå på hr. Lars Boje Mathiesen at man måtte løse på en anden måde. Men det er et helt konkret eksempel i forhold til det, der er problemet i dag, og i Høvelte kan man ikke komme i gang med en udvidelse af kasernen, da det kræver en ændring af den såkaldte fingerplan samt en ophævelse af en fredning, og det vil altså tage op til 3-5 år.
Det er et andet helt konkret eksempel, som gør, at vores værnepligtige, som vi får flere af, ikke kan få nogle moderne indkvarteringsfaciliteter. I takt med at vi får flere værnepligtige, får vi også brug for at opføre indkvarteringsværelser til dem. Det forventes bl.a. at kræve, at der udarbejdes et såkaldt plangrundlag. Det vil altså tage op til et år at få tilvejebragt hvert plangrundlag, og vi skal opføre rigtig mange forskellige boliger til vores værnepligtige rundtom på landets kaserner – de kommer ikke kun til at være ét sted – og dertil kommer myndighedstilladelser, udbud og udførelse af byggeriet. Jeg vil gerne sige her i dag, at vi er nødt til at have de første indkvarteringsværelser klar i sommeren 2026, fordi det er der, vi får flere værnepligtige. Endelig har vi også set, at man har været nødt til at aflyse øvelser, som er nødvendige, for at vi fra dansk side kan opstille en brigade, fordi en dispensation ikke kom på plads i tide eller den blev påklaget. Øvelser skal i dag planlægges næsten et år i forvejen, fordi de kræver dispensationer og tilladelser fra fire til fem forskellige offentlige myndigheder.
Det her er alt sammen helt konkrete, jordnære eksempler på det, der presser dansk forsvar. Det kan vi i lyset af den sikkerhedspolitiske situation ikke bare vente på og se på, og derfor har det lovforslag, vi behandler i dag, netop også til formål at sikre, at vi hurtigere kan styrke Danmarks samlede kampkraft. Det gælder ikke mindst også i forhold til at sikre, at faciliteterne til en ammunitionsproduktion i Jelling kan tilvejebringes uden forsinkelser, og det her lovforslag skaber det nødvendige lovgrundlag for, at konkrete anlægsprojekter og driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål kan gennemføres væsentlig hurtigere end under de normale omstændigheder, som vi kender i dag.
Med lovforslaget får de enkelte ministre mulighed for at kunne fastsætte regler om konkrete projekters eller aktiviteters gennemførelse. Det vil i hvert tilfælde ske efter forhandling med henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. For det første vil der kunne fastsættes regler om overtagelse af beføjelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myndigheder. For det andet vil der kunne fastsættes regler om en hel eller delvis fravigelse af anden lovgivning, og for det tredje vil der kunne fastsættes regler om en afskæring af klageadgang inden for en nærmere angivet lovgivning. Her er det vigtigt for mig at slå fast, at lovforslaget ikke ændrer på, at der fortsat vil være mulighed for at indbringe en sag for domstolene. Det har jo her i dag ligesom stået tilbage, at det kortslutter man, og at det ikke kan lade sig gøre, og det er ethundrede procent forkert.
Lovforslaget indeholder også en hjemmel til ekspropriation, så de arealrettigheder der er nødvendige for at kunne gennemføre bl.a. anlægsprojekter og driftsaktiviteter, kan erhverves, selvfølgelig mod fuld erstatning, som der står i grundloven. Der er ikke tvivl om, at lovforslaget er vidtgående – det har jeg også gentagne gange understreget – og jeg forstår også udmærket godt, at det her kan give anledning til bekymring. For der er nogle vigtige love på bl.a. miljø- og planområdet, som vil kunne fraviges, og der er også nogle vigtige rettigheder for borgerne, som vil kunne fraviges. Derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at lovforslaget kun vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor et helt konkret projekt eller en konkret aktivitet tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål. Om det er tilfældet, vil blive individuelt vurderet fra projekt til projekt og med inddragelse af ekspertise på tværs af staten.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at lovforslagets muligheder kun vil kunne anvendes, hvis det ikke er muligt at opnå formålet på normal vis. Det er der også rigtig mange der har været inde på i debatten, og det sikres, ved at der i lovforslaget er indbygget et krav om proportionalitet. Man vil altid skulle anvende den mindst indgribende mulighed, når man vurderer, om et projekt kræver fravigelse af lovgivning.
Lovforslaget sikrer desuden, at anvendelsen af lovforslagets muligheder vil ske under parlamentarisk kontrol. Det vil bl.a. ske, ved at den enkelte minister skal orientere Folketinget, inden der fastsættes regler i forhold til et konkret projekt eller en aktivitet. Der vil altså være fuld åbenhed omkring, hvad der sker. Som en ekstra sikkerhedsventil indeholder lovforslaget en udløbsbestemmelse, også kaldet en solnedgangsklausul, og det betyder, at hvis lovforslaget vedtages, ophæves loven automatisk den 31. december 2028.
Så er der også nogle, der har kritiseret hele lovbehandlingen. Jeg vil gerne understrege, at den her lovbehandling synes jeg faktisk er meget, meget fair. Vi har bestræbt os på at lave en lang høringsperiode – 4 uger – og vi har i modsætning til andre love også bestræbt os på, at der har været en høring, som ikke har været hen over sommerferien, men som har været inden sommerferien. Nu har vi så lovbehandlingen her i Folketinget, og det skylder vi også at gøre, fordi det er et lovforslag, som giver en meget stor politisk magt til den til enhver tid siddende forsvarsminister eller beredskabsminister.