Tina Christensens 1. maj-tale

Kære venner,

tak for invitationen og for, at I er kommet og bakker op om vores 1. maj fejring.

I år er det tyve år siden, at 3F blev Danmarks store, stærke fagforbund.

Kvindeligt Arbejderforbund og Specialarbejderforbundet gik sammen. En vigtig del af fusions-aftalen var ”fair repræsentation.”

Altså, at flertallet skal tage hensyn til mindretallet. Det er da kun, fair, ik? Det princip ku’ vi faktisk godt bruge noget mere af. Ja, rigtig meget mere af. Både i Danmark, generelt, og i mange andre lande.

I 3F så vi allerede i de første år, at flere havde lyst til at være med.

Først kom restaurations- og bryggeriarbejderne med i fællesskabet.

Og siden fulgte kollegerne fra byggeriet og træindustrien med ind i 3F.

Det vigtigste ved en stærk og go’ fagforening er dog ikke størrelsen, men at vi leverer resultater til medlemmerne.

Og i de første tyve år har vi sikret en samlet, pæn fremgang i reallønnen – og dermed købekraften – og pensionsopsparingen for vores medlemmer – og det til trods for nogle alvorlige samfundskriser undervejs bl.a. finanskrisen og corona pandemien.

Men vi ved alle sammen, at selv om løn og pension er vigtig, så betyder tryghed også rigtig meget. Og gennem årene er vores mange overenskomster blevet udvidet med en række nye rettigheder og længere dækningsperiode.

Det gælder for eksempel i forhold til barsel og forældreorlov, egen og børns sygdom, seniorordning, fratrædelsesgodtgørelse og mulighed for uddannelse i opsigelsesperioden.

Men selv om to kolleger arbejder på samme overenskomst, 

så kan de sagtens være to helt forskellige steder i livet. 

Derfor har vi også fornyet og lavet moderne overenskomster, så vi hver især har ret til at bestemme over mere end én månedsløn om året på en fritvalgskonto, en særlig opsparing eller lignende.

Og i år er der også kommet mere fleksibilitet og større indflydelse på arbejdstiden for vores medlemmer. Det er en rigtig go’ start på, at vi kan få en bedre balance mellem arbejdet og fritiden. 

Tænk at overenskomsterne giver mulighed for, at forældre kan tage tid ud til omsorg for børnene eller til de ældre familien.

Det er da bare fair, syn’s I ikke?

Jeg glæder mig over, at de yngre, mandlige medlemmer af 3F bruger deres udvidede ret til barsel med familiens nye lille. 

På bare to år er deres tid på barselsorlov gået fra godt fire uger til næsten ti. Det er mere end en fordobling.

Det er godt for børnene. 

Det er godt for fædrene. 

Og det er godt for mødrene.

Hvis I spørger mig, så var der da for godt tyve år siden en del i kvindernes fagforbund KAD, som var nervøse.

Ville de faglige kampe, som især kvinderne historisk har taget, blive prioriteret højt nok i det store fagforbund, 3F?

De resultater, vi sammen har opnået, taler for sig selv.

Ikke, at vi på nogen måde er kommet i mål. Slet ikke. 

Men vi er kommet et vigtigt og stort skridt videre.

Det er både godt og fair.

*

Selv om vi i de tyve år i 3F har nået meget, så har vi i fagbevægelsen en kæmpe opgave foran os.

Vi skal sikre – ikke mindst vores unge kolleger – et mere trygt og sikkert arbejdsmiljø.

Det gælder naturligvis i forhold til nedslidning og farlige stoffer, som asbest.

Her sker der alt for lidt. Alt for lidt. Og det går alt for langsomt.

Men det gælder bestemt også i forhold til et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor man ikke skal udsættes for seksuel eller anden form for chikane, mobning eller nedværdigende behandling.

Hvor mange af jer kender nogen – unge eller ældre – der er blevet chikaneret af en leder, en kollega eller en kunde eller borger?

[Hvis få hænder i vejret]: 

I er heldige! Gid det var så godt på langt flere arbejdspladser.

[Hvis mange hænder i vejret]: 

Ja, desværre. Der er alt for mange af os, der har hørt om eller oplevet chikane.

Jamen, Tina, sådan er det jo! Siger nogen, desværre.

Nej, sådan skal det ikke være.

Og ja, arbejdsmiljøet er arbejdsgivernes ansvar. 

Men det er os kolleger på arbejdspladsen – og os i fagbevægelsen – der skal stå vagt og kræve, at arbejdsgiverne lever op til deres ansvar.

Og det kræver politisk påvirkning.

For hvorfor tager politikerne nødvendige og hårde midler i brug, når de skal forebygge livsfarlig adfærd i trafikken?

Mens de politisk bestemte sanktioner er langt, langt mildere, 

når vores kollegers liv eller helbred er truet, på grund af arbejdsgivernes handlinger eller mangel på samme.

Vi er i 3F bestemt positive over for, at flere, også helt unge, nu kan få et fritidsjob. De skal også kunne lave mere forskelligt arbejde, end tidligere.

Men erfaringerne fra vores jobpatrulje er ikke lutter lagkage.

Langt fra alle arbejdsgivere behandler de unge ordentligt. Og fair.

Derfor har vi som forældre og bedsteforældre et stort ansvar med at vejlede de unge. Og forklare dem, hvor de kan søge råd og vejledning.

Det er ikke på TikTok, men i fagforeningen, naturligvis!

Vi skal i fællesskab sikre en stærkere indsats over for de unge, når de starter på arbejdsmarkedet. 

Derfor er vores kommunalvalg til efteråret også rigtig vigtigt.

For i Folketinget har man lavet en kæmpe spareøvelse med beskæftigelsesreformen.

Så nu er det kommunerne, der skal sikre en stærk indsats for de unge, som har særligt behov for støtte, når de skal ind på arbejdsmarkedet.

Det skal vi huske hinanden på, når vi til efteråret vælger politikere til byråd og kommunalbestyrelser.

*

For vores ældre kolleger har vi de seneste år desværre set en helt skæv og uacceptabel udvikling for vores seniorer.

De sidste ti år er den typiske tilbagetrækningsalder for et medlem i 3F steget med mere end tre år og otte måneder. 

De knokler altså i 44 måneder mere, end tidligere.

Mens den typiske tilbagetrækningsalder for en akademiker kun er steget med godt ti måneder.

Er det fair?

At de bedst uddannede og godt lønnede kun er blevet bedt om at knokle godt ti måneder mere. Mens vores kolleger skal holde til 44 måneder mere på arbejdsmarkedet.

Det skyldes – desværre – ikke, at nedslidningen er blevet mindre og arbejdsmiljøet mere sikkert for vores medlemmer.

Det var faktisk ellers en central del af velfærdsaftalen i 2006.

Den aftale, hvor politikerne blev enige om at hæve folkepensionsalderen, når den gennemsnitlige – den gennemsnitlige – levetid stiger.

Men for godt ti år siden aftalte de borgerlige politikere nogle dramatiske forringelser af efterlønnen, som netop vores medlemmer ellers har haft hårdt brug for.

Og det er ikke rimeligt, at man ødelægger sikkerhedsnettet for danskerne med de korteste uddannelser og belastende jobs, fordi danskere med lange uddannelser lever længere i gennemsnit.

Vi skal have et velfærdssamfund, der rummer at mennesker der har været længe på arbejdsmarkedet har den tryghed og det valg at kunne trække stikket. 

I 3F er vi derfor også helt klare i vores krav til politikerne:

 
Men noget helt afgørende ved Arne-pension er, at det er en rettighed!

Du skal ikke stå med hatten i hånden og gennem lægetjek eller langvarig sagsbehandling i kommunen.

Det danske velfærdssamfund skylder, at også de kortuddannede kan få et godt seniorliv. Det er kun fair. Uha da, tænk engang, hvis der var raske 3F’ere, der gik på pension – så kipper man lidt med flaget

Jeg tror altså ikke, at der er mange der ligger på deres dødsleje og tænker ”Bare jeg havde arbejdet lidt mere”.

*

At forsvare og kæmpe for at forbedre vores velfærdsordninger bliver endnu vigtigere i de kommende år.

For vi står over for store investeringer i forsvar og beredskab. 

Og vi står også over for store investeringer i den grønne omstilling og en stærkere indsats imod klimaforandringerne.

 
Det bruger højrefløjen med Liberal Alliance i spidsen straks til at kræve nedskæringer.

 
Behøver jeg at nævne, at vi fortsat har brug for en stærk fagbevægelse? Ingen er sig selv nok – heller ikke fagforeningen.

Og vi har brug for et godt samarbejde med de politiske partier, der som os vil forsvare velfærden og kæmpe for et endnu mere retfærdigt og fair samfund for mænd og kvinder og for børn og unge, der ikke selv har valgt deres opvækstvilkår.

Det er på en majdag som i dag, at vi skal tænke på, hvor meget vi har at vinde, hvis vi insisterer på solidariteten, på trygheden og på tilliden.

Tænk på hvor stærke vi kan blive hver især – hvis vi står sammen.

Vi skal ikke rive ned. Vi skal blive ved med at bygge op.

Tak for ordet og jeres opmærksomhed. 

Pas godt på hinanden og ha’ en fortsat go´1. maj!