Kære alle sammen
Vi er samlet her i dag med et meget vigtig formål: For at sige tak for indsatsen.
Og for at give jer afgående medlemmer en ordentlig afsked med Folketinget.
Når man forlader Folketinget af egen vilje, eller fordi man ikke opnår genvalg, går de første dage efter valget med praktiske opgaver.
Med at pakke ned. Med at aflevere udstyr. Med at få filer flyttet. Med at sige farvel til de allernærmeste på gangen.
På vegne af Folketinget er jeg glad for, at jeg kan sige jer alle sammen en stor tak.
Tak fordi I tog opgaven som folkevalgt på jer.
Tak for den kæmpe indsats, I lagde for dagen.
Og tak for det ansvar, I bar.
Ofte uden klapsalver.
At være medlem af Folketinget er ikke et 8-16 arbejde. Hvor man kan lægge mobil og computer fra sig, når man går hjem.
Det er lidt højtideligt sagt et hverv i demokratiets tjeneste.
Et hverv, hvor opgaver og person smelter sammen, fordi man bidrager med andet og mere end blot arbejdstid.
I har lagt jeres hjerteblod i opgaverne.
Jeg er sikker på, at I har været ude for at skulle bruge weekender og aftener, hvor privatliv ofte måtte vige for møder, forhandlinger og samtaler med journalister.
At være folketingsmedlem betyder, at man må acceptere noget, som få andre professioner kræver: At blive bedømt, kritiseret og nogle gange angrebet hårdt. Ikke bare for det, man mener, men for at være den person, man er.
Derfor skal min tak i dag være meget klar. Det er langt fra nogen selvfølge, at mennesker har mod til at lade deres navn stå på en stemmeseddel.
I har på hver jeres måde været med til at sætte aftryk på det danske samfund.
Nogle gennem store reformer og politiske forlig.
Andre gennem sejt, grundigt udvalgsarbejde og ordførerskaber.
Nogle fra talerstolen – andre mere stille, men ikke mindre vigtigt.
Politiske resultater formes ikke kun af store overskrifter og bastante udmeldinger.
De formes mindst lige så meget af personer, der møder velforberedte op.
Læser bilagene, stiller de svære spørgsmål og insisterer på, at beslutninger skal kunne forstås og forklares. Og ikke bare besluttes.
Tak for uenighederne – for de hører med.
Tak for kompromiserne – for uden dem fungerer Folketinget ikke.
Og tak for, at I trods forskelle har holdt fast i respekten for spillereglerne og for hinanden.
For det er netop dét, der gør vores folkestyre stærkt. At man kan være dybt uenig og samtidig tage ansvar for helheden.
I dag markerer vi sammen et skifte i jeres liv. Politiske kapitler slutter, men livet går videre. Andre bærer stafetten videre.
Det, I har lært herinde, tager I med jer videre.
Jeg vil ønske jer alt godt i den næste fase af jeres liv.
Nogle skal videre til nye opgaver, nye arbejdsliv og nye roller.
Andre skal måske bruge tid på noget, I har savnet tid til.
Familie, ro, perspektiv – eller muligheden for at trække vejret lidt friere.
Uanset hvad der venter, håber jeg, I tager herfra med en oplevelse af, at jeres indsats har haft betydning. For det har den.
Så lad mig slutte, som jeg begyndte.
Med en stor tak.
Held og lykke fremover.
Vi er samlet her i dag med et meget vigtig formål: For at sige tak for indsatsen.
Og for at give jer afgående medlemmer en ordentlig afsked med Folketinget.
Når man forlader Folketinget af egen vilje, eller fordi man ikke opnår genvalg, går de første dage efter valget med praktiske opgaver.
Med at pakke ned. Med at aflevere udstyr. Med at få filer flyttet. Med at sige farvel til de allernærmeste på gangen.
På vegne af Folketinget er jeg glad for, at jeg kan sige jer alle sammen en stor tak.
Tak fordi I tog opgaven som folkevalgt på jer.
Tak for den kæmpe indsats, I lagde for dagen.
Og tak for det ansvar, I bar.
Ofte uden klapsalver.
At være medlem af Folketinget er ikke et 8-16 arbejde. Hvor man kan lægge mobil og computer fra sig, når man går hjem.
Det er lidt højtideligt sagt et hverv i demokratiets tjeneste.
Et hverv, hvor opgaver og person smelter sammen, fordi man bidrager med andet og mere end blot arbejdstid.
I har lagt jeres hjerteblod i opgaverne.
Jeg er sikker på, at I har været ude for at skulle bruge weekender og aftener, hvor privatliv ofte måtte vige for møder, forhandlinger og samtaler med journalister.
At være folketingsmedlem betyder, at man må acceptere noget, som få andre professioner kræver: At blive bedømt, kritiseret og nogle gange angrebet hårdt. Ikke bare for det, man mener, men for at være den person, man er.
Derfor skal min tak i dag være meget klar. Det er langt fra nogen selvfølge, at mennesker har mod til at lade deres navn stå på en stemmeseddel.
I har på hver jeres måde været med til at sætte aftryk på det danske samfund.
Nogle gennem store reformer og politiske forlig.
Andre gennem sejt, grundigt udvalgsarbejde og ordførerskaber.
Nogle fra talerstolen – andre mere stille, men ikke mindre vigtigt.
Politiske resultater formes ikke kun af store overskrifter og bastante udmeldinger.
De formes mindst lige så meget af personer, der møder velforberedte op.
Læser bilagene, stiller de svære spørgsmål og insisterer på, at beslutninger skal kunne forstås og forklares. Og ikke bare besluttes.
Tak for uenighederne – for de hører med.
Tak for kompromiserne – for uden dem fungerer Folketinget ikke.
Og tak for, at I trods forskelle har holdt fast i respekten for spillereglerne og for hinanden.
For det er netop dét, der gør vores folkestyre stærkt. At man kan være dybt uenig og samtidig tage ansvar for helheden.
I dag markerer vi sammen et skifte i jeres liv. Politiske kapitler slutter, men livet går videre. Andre bærer stafetten videre.
Det, I har lært herinde, tager I med jer videre.
Jeg vil ønske jer alt godt i den næste fase af jeres liv.
Nogle skal videre til nye opgaver, nye arbejdsliv og nye roller.
Andre skal måske bruge tid på noget, I har savnet tid til.
Familie, ro, perspektiv – eller muligheden for at trække vejret lidt friere.
Uanset hvad der venter, håber jeg, I tager herfra med en oplevelse af, at jeres indsats har haft betydning. For det har den.
Så lad mig slutte, som jeg begyndte.
Med en stor tak.
Held og lykke fremover.