Kære alle
I dag er en stor dag for kvinders rettigheder.
I dag er en ny og tidssvarende abortlov trådt i kraft.
Retten til fri abort er en af de mest fundamentale rettigheder, vi har i Danmark.
Det er en rettighed, som vi ikke har fået forærende.
Det er resultatet af en lang og sej kamp for kvinders ret til at bestemme over egen krop og eget liv.
Det er resultatet af generationers modige stemmer. Af utrættelige aktivister. Af kvinder og allierede, som har nægtet at acceptere, at deres liv skulle kontrolleres af andre.
***
Jeg vil gerne begynde der:
Med at minde om de historiske kampe, der har banet vejen for de rettigheder, vi styrker i dag.
Vi står her i festsalen på Arbejdermuseet.
Her på museet kan man også få historien om arbejderkvindernes kamp for den fri abort.
Vi må aldrig glemme, at den fri abort ikke kun handler om retten til at bestemme over egen krop og liv.
Det handler også om social retfærdighed.
Historisk har vi set, hvordan den manglende adgang til abort har ramt skævt: de mest udsatte, de økonomisk svagest stillede, arbejderklassens kvinder.
Det var arbejderkvinderne, som hver dag mærkede, hvad det ville sige både at passe et hårdt og slidsomt arbejde og mange børn i hjemmet.
Det var arbejderkvinderne, der især følte graviditetsangsten, når menstruationen udeblev.
Når der blev endnu en mund at mætte. Endnu et barn at opfostre. I et lille hummer. Overfyldt med barnesenge, tørresnore og snavset arbejdstøj. Med lugt af lortebleer og løbesod. Faldefærdig og så fugtig, at tøjet mugnede i klædeskabet.
Og det var arbejderkvinderne, der ofte måtte ty til de billigste og farligste løsninger – for at komme ud af en uønsket graviditet.
Men det var også arbejderkvinderne, der var de første til at diskutere prævention og abort i 1920’erne.
De var de første til at kæmpe for prævention, seksualoplysning og fri abort for at mindske antallet af uønskede graviditeter og illegale aborter.
Spol tiden hurtigt frem til 1973 – og aborten blev fri.
***
Jeg er nok ikke den eneste her, der er dybt taknemmelig over de kampe, som tidligere tiders kvinder og allierede har taget – fra Arbejderkvinderne til Rødstrømperne.
Deres kampe har betydet, at jeg blev født med helt andre muligheder og rettigheder end min mor og mine bedstemødre.
Som kvinde kan jeg selv bestemme over min egen krop og mit eget liv.
Det er en helt fundamental rettighed.
Og fra i dag er den ret blevet styrket. Med en højere abortgrænse. Ret til fri abort for yngre kvinder. Og et nyt nationalt abortnævn.
Vi slår dermed fast, at retten til fri abort er en grundlæggende del af et samfund som vores.
Her har kvinder ret til at bestemme over deres egen krop – og deres eget liv og fremtid.
Ingen skal være fanget i en skæbne, de ikke selv har valgt.
Og ingen skal tvinges ud i desperate og farlige løsninger.
Her er frihed, lighed og social retfærdighed reelle værdier, ikke bare flotte ord på papir.
Desværre ser vi rundt omkring i verden, hvordan kvinders rettigheder indskrænkes.
Abortrettigheder bliver rullet tilbage.
Når rettigheder begrænses, er det altid dem med færrest muligheder, der betaler prisen.
Men her i Danmark går vi den modsatte vej.
Vi ruller kvinders rettigheder frem til nutiden.
***
I dag sender vi et meget stærkt signal om, at vi holder fast i de sejre, vi har opnået.
Vi må ALDRIG gå på kompromis med kvinders ret til at bestemme over egen krop og eget liv.
Tak til alle, der har kæmpet for den fundamentale rettighed. Både historisk – og i nyere tid.
Tak til dem, der har stået imod modstand. Og dem, der har insisteret på, at vi kan og skal gøre det bedre.
Lad os aldrig tage denne ret for givet.
Tak.