Glædelig 1. maj!
En dag hvor vi fejrer det arbejdsmarked, vi har kæmpet os til. Men mindst lige så meget en dag, hvor vi minder hinanden om, at der stadig er masser at kæmpe for.
Et godt arbejdsmarked kræver tryghed, lige adgang til uddannelse og en hverdag der hænger sammen.
De ting er under pres!
Det ser vi, når fridage afskaffes for at presse lidt mere ud af lønmodtagerne, når dagpengene forringes midt i krisetider, når SU’en beskæres for dem der ikke valgte den rigtige uddannelse i første omgang, og når pensionsalderen fortsætter sin himmelflugt.
Det vil jeg ikke være med til!
Når rettigheder bliver svækket og trygheden skrumper, er det lønmodtagerne der skal spænde hjelmen og arbejde noget mere.
Men det er en farlig vej at gå.
Hvis vi vil bevare og udvikle velfærdssamfundet, så er løsningen ikke at gøre arbejdslivet hårdere – det er at gøre det bedre.
Det handler om løn, om arbejdstid og arbejdsvilkår og om at sikre, at vi har tryghed, når vi bliver ramt af modgang.
Det første er jo jeres bord, men det sidste vil vi i SF i dag gerne foreslå en garanti på.
Vi foreslår, at vi giver en garanti på mindst 10 år uden forringelser af dagpengene.
For vi er træt af at der altid er nogen der vil burge lønmodtagernes tryghed til at finansiere alt mulig andet.
For det skal være sådan, at når man betaler til en a-kasse hver måned, så skal man kunne stole på, at man også får den tryghed, man har brug for, hvis man mister sit job.
Det er ikke noget, vi skal diskutere fra krise til krise. Det er en grundsten i vores arbejdsmarked.
Samtidig vil vi gøre det billigere for unge at være medlem af en a-kasse. For solidariteten må ikke stoppe ved studenterhuen eller svendebrevet.
Desværre har man gang på gang forringet dagpengene for den nyuddannede lærer og laborant.
Det mindste vi kan gøre, er at gøre det billigere for dam at være medlem af deres a-kasse.
Og hvem skal betale for det? Det skal Krifa, Det Faglige Hus og alle de andre, der har fradrag for deres kontingenter, men hverken laver fagligt arbejde eller tegner overenskomster.
Tryghed er ikke bare et gode for den enkelte. Det er en forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked, hvor vi tør skifte job, tage en uddannelse midt i livet eller kan være der for vores børn, når der er brug for det.
I de her dage forhandler jeg om et længe ventet løft af erhvervsuddannelserne.
Hvis vi fortsat vil have nogle af verdens dygtigste faglærte, så skal vi også behandle dem og deres uddannelser med respekt.
Det kræver flere penge til udstyr og undervisning.
Men også bedre rettigheder til elever og lærlinge, der oplever krænkelser, bedre adgang til støtte for lærlinge med funktionsnedsættelser og flere tilbud til dem der brænder for deres fag og gerne vil dyrke det lidt mere.
Det skal være attraktivt at tage en erhvervsuddannelse!
I sidste ende handler det jo om hvad det er for et samfund vi vil have i morgen.
Jeg tror på at vi kan insistere på, at arbejdslivet skal hænge sammen med et godt liv – og at velfærd er en investering, ikke en udgift.
Det kræver, at vi holder fast. At vi holder fast i retten til tryghed – bøde midt i arbejdslivet, men også trygheden om at arbejdslivet kan slutte før vi er slidt ned.
Der er masser at kæmpe for – og jeg er rigtig glad for at gøre det sammen med jer!
Tak fordi jeg måtte komme og rigtig god kampdag!
En dag hvor vi fejrer det arbejdsmarked, vi har kæmpet os til. Men mindst lige så meget en dag, hvor vi minder hinanden om, at der stadig er masser at kæmpe for.
Et godt arbejdsmarked kræver tryghed, lige adgang til uddannelse og en hverdag der hænger sammen.
De ting er under pres!
Det ser vi, når fridage afskaffes for at presse lidt mere ud af lønmodtagerne, når dagpengene forringes midt i krisetider, når SU’en beskæres for dem der ikke valgte den rigtige uddannelse i første omgang, og når pensionsalderen fortsætter sin himmelflugt.
Det vil jeg ikke være med til!
Når rettigheder bliver svækket og trygheden skrumper, er det lønmodtagerne der skal spænde hjelmen og arbejde noget mere.
Men det er en farlig vej at gå.
Hvis vi vil bevare og udvikle velfærdssamfundet, så er løsningen ikke at gøre arbejdslivet hårdere – det er at gøre det bedre.
Det handler om løn, om arbejdstid og arbejdsvilkår og om at sikre, at vi har tryghed, når vi bliver ramt af modgang.
Det første er jo jeres bord, men det sidste vil vi i SF i dag gerne foreslå en garanti på.
Vi foreslår, at vi giver en garanti på mindst 10 år uden forringelser af dagpengene.
For vi er træt af at der altid er nogen der vil burge lønmodtagernes tryghed til at finansiere alt mulig andet.
For det skal være sådan, at når man betaler til en a-kasse hver måned, så skal man kunne stole på, at man også får den tryghed, man har brug for, hvis man mister sit job.
Det er ikke noget, vi skal diskutere fra krise til krise. Det er en grundsten i vores arbejdsmarked.
Samtidig vil vi gøre det billigere for unge at være medlem af en a-kasse. For solidariteten må ikke stoppe ved studenterhuen eller svendebrevet.
Desværre har man gang på gang forringet dagpengene for den nyuddannede lærer og laborant.
Det mindste vi kan gøre, er at gøre det billigere for dam at være medlem af deres a-kasse.
Og hvem skal betale for det? Det skal Krifa, Det Faglige Hus og alle de andre, der har fradrag for deres kontingenter, men hverken laver fagligt arbejde eller tegner overenskomster.
Tryghed er ikke bare et gode for den enkelte. Det er en forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked, hvor vi tør skifte job, tage en uddannelse midt i livet eller kan være der for vores børn, når der er brug for det.
I de her dage forhandler jeg om et længe ventet løft af erhvervsuddannelserne.
Hvis vi fortsat vil have nogle af verdens dygtigste faglærte, så skal vi også behandle dem og deres uddannelser med respekt.
Det kræver flere penge til udstyr og undervisning.
Men også bedre rettigheder til elever og lærlinge, der oplever krænkelser, bedre adgang til støtte for lærlinge med funktionsnedsættelser og flere tilbud til dem der brænder for deres fag og gerne vil dyrke det lidt mere.
Det skal være attraktivt at tage en erhvervsuddannelse!
I sidste ende handler det jo om hvad det er for et samfund vi vil have i morgen.
Jeg tror på at vi kan insistere på, at arbejdslivet skal hænge sammen med et godt liv – og at velfærd er en investering, ikke en udgift.
Det kræver, at vi holder fast. At vi holder fast i retten til tryghed – bøde midt i arbejdslivet, men også trygheden om at arbejdslivet kan slutte før vi er slidt ned.
Der er masser at kæmpe for – og jeg er rigtig glad for at gøre det sammen med jer!
Tak fordi jeg måtte komme og rigtig god kampdag!