Sikke en dejlig dag der er i dag. Første maj. Solen skinner. Foråret er nu – forhåbentlig - kommet for at blive.
Første maj byder på de traditionsrige paroler om Frihed, Lighed og Fællesskab.
Som amen i kirken, er det sikkert og vidst, at borgerlige politikere vil bruge dagen i dag til at stikke lidt til os – Vi går på arbejde første maj, så I kan drikke fadøl, vil nogen af dem helt sikkert sige.
Det, de ikke har forstået det er, at det er vores traditionsrige paroler, taler - og arbejde - for Frihed, Lighed og Fællesskab, der den dag i dag, stadig skaber det velfærdssamfund som vi alle holder så meget af.
Uden øje for Friheden, Ligheden og Fællesskabet – Ja så må enhver jo klare sit, og så vil kun de stærke dyr på savannen overleve.
Sådan er det heldigvis ikke i et solidarisk samfund. Der hjælper de stærke dyr, dem der har behov for hjælp og sikre at der er plads til alle.
Historien taler i virkeligheden sit tydelig sprog.
For 75 år siden – 1. maj 1950 blev min farfar som 20-årig udlært tømrer. I gemmerne har jeg fundet hans lære-kontrakt fra da han kom i lære 4 år tidligere.
Historisk er den virkelig interessant læsning.
Hans løn var i overensstemmelse med reglerne i lærlingeloven. 15 øre i timen den første år stigende til 35 øre i timen det sidste år. Jeg er ret sikker på at det heller ikke i 1950 har været alverden.
Vedlagt kontrakten er Lov om lærlingeforhold fra 1937, som beskriver de rettigheder og forpligtigelser man havde som lærling. Herunder at man skal betales den løn der er fastsat i overenskomsten. Det var også med denne lov lærlingene fik ret til hele 14 dages ferie.
Når jeg kigger på det, i både et historisk og nutidigt perspektiv – Så siger det noget om vigtigheden af vores fælles bevægelser. Hvis der ikke havde været fagforeninger, havde der formentlig slet ikke været noget der hed lærlinge, og hvis der var – Ja så kunne de formentlig godt have skudt en hvid pind efter en kontrakt med rettigheder og pligter og ligefrem krav om 14 dages ferie.
Jeg elsker Matador, og selvom den selvfølgelig ikke er en dokumentarisk sandhed, beskriver den fint de udfordringer der var i datiden med at acceptere de overenskomster der blev indgået. De fleste af os husker nok Albert Arnesens udbrud mod Arnold, der fastholder han har krav på en spisepause: ”Jeg vil ikke høre den slags fagforeningsudtryk her, dette er en ordentlig forretning”.
Vi må også hellere komme tilbage til fremtiden.
For her er der faktisk også mange udfordringer der presser sig på. Regeringen har vedtaget den ene reform efter den anden, og fælles for dem alle er at det er os herude i kommunerne der skal udføre dem.
Derfor er der ingen tvivl om at vi kommer til at se ind i store forandringer i vores velfærdssamfund over den kommende tid. Noget er rigtig godt, noget er meget spændende - andet, ja det må vi jo løse.
Fælles er dog, at det betyder at vi i morgen ikke kan gøre som vi gjorde i går.
Som politikere, medarbejdere og borgere kigger vi ind i en ny tid, hvor kravene til vores roller ændres.
Vi politikere skal acceptere at vi skal give noget af vores indflydelse fra os. Medarbejdere, brugere, forældre og pårørende skal spille en langt større rolle i fremtidens velfærdssamfund.
Som medarbejder skal man have andre arbejdsgange, fordi nye regler og love giver borgerne mere indflydelse på egen hverdag. Det er jo ekstrem positivt at borgerne for mere at skulle have sagt, men det kan være svært at ændre på vaner man som medarbejder har haft i mange år.
Det anerkender jeg fuldt ud, og som kommune og arbejdsplads, øver vi os i at få medarbejderne med i forandringerne på en så god måde som muligt. Det lykkedes vi heldigvis ofte med, men med ændringerne i arbejdstiden for vores medarbejdere på ældreområdet har vi fejlet.
Det vil jeg også gerne her i dag sige undskyld for.
Når fremtiden siger at borgerne heldigvis skal have endnu mere indflydelse på egen hverdag og hvornår man ønsker hjælpen, ja så kræver det også at vi har medarbejderne til rådighed for borgerne når det kræves.
Det betyder at vi har behov for større fleksibilitet i planlægningen end vi har i dag. Det har vi ikke været gode nok til at kommunikere til hverken medarbejdere eller omverdenen, og måden vi har kommunikeret på, er bestemt heller ikke den måde vi ønsker det skal gøres på.
Man lærer heldigvis af fejl, fejlen her betyder at vi sætter endnu mere fokus på at få kommunikeret ordentligt og respektfuldt til både medarbejdere og borgere.
På hele beskæftigelsesområdet venter vi i kommunerne spændt på de endelige aftaler og hvilke økonomiske konsekvenser det får for os som kommune. Det er rigtig godt at borgerne bliver mødt med mere tillid, men når finansieringen sker ved at vi skal spise vores egen hale, ja så kan det godt blive svært at skabe de gode forandringer.
Ellers er det svært at være pessimist i øjeblikket. Der blæser positive vinde over Guldborgsund Kommune. Efter et par svære år med svære budgetter, er der nu styr på økonomien og der venter rundt om hjørnet fleres store investeringer der kommer til at skabe flere arbejdspladser.
Det vi kan se vi har brug for, er flere børnefamilier. Børnefamilier med forældre der kan udfylde nogle af de ledige jobs og med børn vi kan passe på og uddanne i vores institutioner og folkeskoler.
Derfor bliver et af de vigtigste emner for den kommende byrådsperiode at gøre det endnu mere attraktivt at være børnefamilie i Guldborgsund Kommune.
Løsninger kan der være mange af, og I socialdemokratiet glæder vi os til at gå i dialog med borgerne om hvilke løsninger der er de bedste. For det er kun ved at samtale med borgerne at vi politikere bliver klogere og kan træffe de gode beslutninger.
Til sidst vil jeg nævne at denne her første maj tale er lidt historisk. I morgen skal store kirkestræde indvies efter renovering. I den forbindelse lægges der en tidskapsel ned som skal åbnes om 50 år. I den tidskapsel kommer denne her første maj tale til at ligge.
Jeg håber jeg lever om 50 år, så jeg kan se hvordan reaktionen vil være på min tale til den tid, og om den vil være lige så god som de stående klapsalver der vil komme om lidt.
Jeg ønsker jer alle en rigtig god første maj. Tak for ordet.