Signe Gjerlufsens dimissionstale

Kære hf- og stx-studenter ved Slagelse Gymnasium

Hjertelig tillykke med huerne! Velkommen til forældre, familie, venner og bekendte. Tusind tak, fordi I er kommet for at fejre vores studenter på denne glædens dag.

Jeg har fået den store ære at holde årets studentertale. Som mange af jer ved, skulle det egentlig have været rektor Lotte Büchert, men hun er desværre syg. Hun ville så gerne have været her i dag, og jeg ved, at hun er med os i tankerne.

Beslutningen om at træde til var ikke svær, men jeg vil gætte på, at jeg har haft lige så svært ved at komme i gang med at skrive talen, som mange af jer har haft det med en dansk eller engelsk stil. Men ligesom I har skrevet jeres stile så godt, I kunne, har jeg skrevet denne tale med samme ambition. For som Niels Overgaard sagde til os i en fællestime i april: Vi gør det alle sammen så godt, vi kan.

Det er jeres dag i dag – og de næste mange dage, hvor I skal fejre hinanden og jer selv. Nyd det. I har fortjent det.

Det har været en fornøjelse og et privilegium at følge jer gennem jeres gymnasietid her på Slagelse Gymnasium. I har ikke bare gennemført en ungdomsuddannelse – I har også været med til at forme traditioner og sætte aftryk.

Her i foråret har I været med til at forny og forbedre måderne, vi fejrer Gallafest og sidste skoledag på. Gallafesten blev en uforglemmelig aften, hvor I skabte en ny tradition. I spiste sammen, dansede lancier sammen, festede sammen – og fortsatte sammen ud i natten. Det er noget, kommende årgange vil se tilbage på og lade sig inspirere af.

Sidste skoledag var en helt forrygende dag. Fællesskab var nøgleordet: Fælles morgenmad i klasserne, fodbold mod lærerne, sang og taler i Grotten – og så kulminationen: offentliggørelsen af eksamensplanen. En dag fyldt med fællesskab og glæde. I skabte den stemning. Og jeg vil altid huske den dag med taknemmelighed.

I afslutter nu jeres tid her. Skolen, der har dannet rammen om det meste af jeres hverdag i to eller tre år, slipper I nu. Og I har al mulig grund til at være stolte af jer selv.

Vi – jeres lærere og alle ansatte – er meget stolte af jer. I er nået i mål med jeres gymnasietid, det er stort. 

I sidder her med smil og studenterhuer, omgivet af mennesker, der elsker jer og er stolte af jer. Det er et syn, vi aldrig bliver trætte af. Bag jer ligger slid, opgaveskrivning, gruppearbejde og eksamensnerver. Og nu – lettelse og glæde.

Alle her i dag har bestået og levet op til de store krav, der stilles i gymnasiet. Nogle af jer er mønsterbrydere og den første i jeres familie, der tager en gymnasial ungdomsuddannelse. Det er stærkt. Det kræver mod, vilje og vedholdenhed.

Nogle har klaret det nemt. Andre har kæmpet bravt. Fælles for jer alle er, at I med rette kan bære huen med stolthed. I er vokset – fagligt og menneskeligt – og det har været en ære at følge den rejse. Nu står I på tærsklen til næste kapitel i jeres liv.

At være mønsterbryder er ikke nemt. Det har Emil Falster, som har skrevet digtsamlingen Vordingbronx erfaret på egen krop. Han har det svært med begrebet, fordi han mener, det antyder, at alle har lige muligheder. Han udtaler:

“Det er den største løgn, at man kan, hvad man vil. Mennesker, der siger det, er dem, der selv kan få, hvad de vil have, og som ikke ved, hvor privilegerede de er.”

Om det er den største løgn, vil jeg ikke afgøre. Men én ting er sikkert: Det er ikke hele sandheden. Nej – I kan ikke alt. Der vil være begrænsninger – udefra og indefra. Men husk: Vi gør det alle sammen så godt, vi kan.

I har alle kæmpet med hver jeres, ingen kommer nemt til studenterhuen. Det er sundt at have kæmpet for noget. Det gør jer stærkere. Det gør jer bevidste. Det giver jer mod til at tage ansvar for jeres eget liv.

Livet er ikke altid nemt – og det ved I godt. I har allerede oplevet, at ting kan være uretfærdige, forvirrende eller bare vildt frustrerende. Men som Emil Falster skriver i Vordingbronx, “At være offer er ikke en passiv position.” Det betyder, at selv når livet rammer hårdt, har I stadig en stemme. En mulighed for at sige: “Det her definerer ikke mig.”

Nu hvor I står på tærsklen til næste kapitel – hvad end det er sabbatår, studie, job eller noget helt fjerde – vil jeg opfordre jer til at tage ansvar for jeres egen fortælling. Ikke fordi I skal være perfekte. Ikke fordi I aldrig må have det svært. Men fordi der er styrke og frihed i at rejse sig og tage ejerskab over sit liv. I bestemmer, hvilken rolle I vil spille i jeres egen historie. 

Og tro mig – den historie bliver spændende.

Det kræver ikke mod at lave ølstafet i undervisningen. Men det kræver mod at tage ansvar, når konsekvenserne rammer. Og det mod har I. I tog ansvar. I sagde undskyld. Det er ikke alle, der finder det mod. Men I har det allerede. Og derfor tror jeg på, at det nok skal gå – ikke bare for jer, men for os alle sammen.

Vær stolte af det, der har formet jer. Uanset hvilket mønster, I kommer fra – stå ved det. Også når det kræver mod.

Vi ved, at overgangen fra gymnasiet til det næste kan være stor. I har stadig meget at lære, og det er helt okay. For vi har tillid til jer.

På Slagelse Gymnasium lægger vi vægt på at have mod og lyst til at forfølge sine drømme. Den mulighed har I nu. Find ud af, hvad der gør jer virkelig glade. Når I ved det, ved I også, hvor I skal lægge jeres energi.

Vi lægger også vægt på nysgerrighed – og det håber jeg, I tager med jer. I et samfund med mange krav og mange stemmer, har vi brug for, at jeres stemmer klinger nysgerrigt og klogt – både på studierne, på arbejde og i debatterne, der former fremtiden.

Gymnasietiden er en særlig tid. Her møder man fag, man ikke anede eksisterede. I er blevet udfordret, provokeret, inspireret. I er blevet dannet – i ordets bedste forstand.

I har gennemgået en enorm udvikling, mens I har gået på Slagelse Gymnasium. I er alle blevet fagligt dygtigere. I har mødt lærere som har udfordret jer. Som har troet på jer. Som har brændt for at undervise jer og gøre en forskel for jer. I har lært at tænke kritisk, tage stilling, have holdninger. Og I har mødt mennesker – klassekammerater, lærere, venner – som har sat spor i jer.

Emil Falster skriver i digtet “Kendsgerning”:

Jeg er et produkt
Af alle de mennesker
Der gav mig deres kærlighed

Jeg håber, jeres tid her på Slagelse Gymnasium har lært jer, at frihed kræver ansvar. At vi behandler hinanden med respekt og ydmyghed. At virkeligheden ser forskellig ud for os alle – og at vi derfor møder hinanden med tålmodighed og tolerance.

At give andre sin kærlighed er noget af det største. At være der for hinanden. Give håb. Det synger Andreas Odbjerg om i sangen I morgen er der også en dag:

Du’ gået i sort
Du siger, livet er lort 
Du ka’ sove i tusind år – jeg er her, når du vågner
Du føler dig svag
Men lyset vender tilbage
I morgen er der ogs’ en dag

En smuk sang, som vi vil afrunde dagen med.

Når I forlader os, så gør I det som tidligere elever ved Slagelse Gymnasium. Gå ud i verden som de fantastiske unge mennesker, I er. Gør os – og jer selv – stolte.

Fejr jer selv og hinanden. Fortæl igen og igen de gode historier – fra undervisningen, studieturen, jeres læreres skæve påfund og alt det andet, der har gjort jeres gymnasietid til noget særligt.

Kære hf og stx-studenter, jeg vil ønske jer alle hver især tillykke med jeres studentereksamen – I har været fantastiske, og vi kommer til at savne jer, og samtidig vil jeg ønske jer alle en rigtig god sommer og alt godt i livet fremover. Og hermed dimitterer jeg jer fra Slagelse Gymnasium årgang 2025.