Signe Færchs 1. maj-tale

”Pas på velfærden i de usikre tider” 

Noget af det særlige ved 1. maj er, at man aldrig ved, hvordan vejret bliver. For 5 år siden var der sne. For 2 år siden var der apokalyptisk regn. I år er nok ikke den eneste der ender med en solskoldning på næsen. 

I de her dage er det lidt som om den usikkerhed, der altid er om vejret på en klassisk 1. maj i Danmark – den usikkerhed har spredt sig til de helt store spørgsmål:

Verdens økonomi. Verdens orden. Vores fremtid.
 
Så på trods af solen, så holder vi i dag 1. maj med sorte skyer på himlen.

Men venner: vi har både paraply og regntøj med. 

Vi kan godt stå imod.

I de kommende år skal vi bruge milliarder på militær oprustning. Det kan vi ikke lave om på.

Men hvad vi gør af regningen, det kan vi beslutte og dét vil definere os som land.

Og om 10, 20, 50 år vil man ikke kun huske kriserne og en amerikansk præsident med et skørt hår – men man vil også huske hvordan vi valgte at komme igennem dem.

Og selvom det er helt nye tider, så lur mig om ikke reaktionære kræfter trækker de samme gamle, slidte idéer op af skuffen igen: 

Lønmodtagerne skal betale hele gildet: 

Men sådan behøver det ikke at være: de udgifter vi står overfor, skal fordeles retfærdigt. Det er ikke lønmodtagernes tur til at samle hele regningen op! 

Og vi må heller ikke begå den fejl, det ville være smadre den offentlige velfærd, i forsøget på at redde vores forsvar

For den allerdårligste af de gamle ideer, som højrefløjen ynder at rulle ud, er nemlig også blevet kørt af garagen: 

Ideen om, at vi nemt, risikofrit og forsvarligt ”bare” kan skære pengene i den offentlige sektor.

De kalder det effektiviseringer; at køre lidt længere på literen, afbureaukratisering

Men uanset hvad de kalder det: så ved vi godt, hvad det er. Det er fyringer. Fyringer af dygtige skolelærere, HK’ere, pædagoger, socialrådgivere eller rengøringsfolk. 
 
Fyringer, der efterlader kollegaerne med øget arbejdspres og med mindre tid til børnene, dårligere pleje til de ældre, svagere hjælp til de udsatte.

Og vi hopper ikke på den denne gang. 

For vi lærte allerede lektien, da vi så hvad der skete med Skat:

Det tog et årti – og kostede milliarder – at bygge Skat op igen.

Og hvorfor er det nu egentligt, at vi skal vi bruge så mange penge på forsvaret?

Jo, Trump og Putin spiller hovedrollen.

Men det handler også om, at vi i årevis skar ned og troede, det var risikofrit.

I 2012 sagde Nick Hækkerup, som ansvarlig minister: ”vi har set på forsvaret med friske øjne og effektiviseret, så vi faktisk har et lige så stærkt forsvar, selvom vi har sparet næsten 15 % af budgettet”.

Ja, det viste sig jo på ingen måde at holde stik; 

Når man sparer så massivt i vores fælles offentlige sektor, er det ikke gratis. Det har vi gennemskuet - og de kan ikke bilde os det ind længere.

Men de prøver alligevel igen. At bilde os ind, at man kan skære ned, uden at det koster noget.

Regeringen vil spare 2,7 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.

Det svarer til 3.000 årsværk. Hver fjerde medarbejder.

Og igen forsøger de at bilde os ind, at det bliver helt uden omkostninger

Og selvom der er gode takter om frisættelse af socialrådgivernes faglighed, om mere tillid til borgere og medarbejder. Om mindre rigid styring.

Ja, så betyder de voldsomme nedskæringer og de mange fyringer, at det her ikke er en reform der giver de arbejdsløse bedre hjælp, men bare mindre hjælp. 

Besparelserne rammer de allermest sårbare: de med psykisk sygdom, de med stofmisbrug, de med alt for slidte kroppe. Og jeg frygter, at de mest udsatte borgere bliver tabt på gulvet.

Som socialrådgivere vil vi gerne have tillid til vores faglighed

Men vi skal også have tid.

Uden tid, uden kollegaer nok – så svigter vi de mest udsatte

For at skære på velfærden igen og igen er nemlig ikke risikofrit. 

De fejl man begik i skat og i forsvaret, som man nu gentager på beskæftigelsesområdet, dem må vi ikke rulle over hele vores velfærdssamfund.

Så nej: regningen skal ikke tørres af på os almindelige lønmodtagere. Hverken med 

Det står vi fast på!

Og den gode nyhed er:

Vi kan løse det her langt mere retfærdigt. Uden at svække den samfundsmodel, som jo er grunden til at vi er blevet et af verdens mest frie og rige lande. 

At få betalt den milliardregning, der venter, er en bunden opgave. Men det er også en bunden opgave, at vi passer på det velfærdssamfund, der har gjort Danmark til et godt land at være lønmodtager i.

Vi ved ikke, hvor mange milliarder den militære oprustning kommer til at koste.

Men vi skal sikre, at den aldrig må koste os vores samfundsmodel.

For tryghed er ikke kun krudt og kugler. Det handler også om, at vi, når vi bliver syge, kan få den korrekte og hurtige behandling på sygehusene, om at vi trygt kan sende vores børn i børnehave og stole på, at der er dygtige pædagoger til at tage sig godt af dem. Om at vi, hvis vi snubler i livet, kan blive hjulpet værdigt og godt videre af kvalificerede socialrådgivere, og få en hjælpende hånd til at komme på fode igen.

Vi kan alle sammen blive ramt af livet.

Og er tryghed er, at vi sammen har bygget sikkerhedsnet, der skal gribe os eller vores børn, hvis de havner i problemer. Også hvis det er naboens børn.

Og derfor skal en militær oprustning selvfølgelig modsvares af social oprustning.

Selvom regningen er stor, så kan vi godt klare det her. Men kun hvis vi gør det retfærdigt, og sikre at alle skal bidrage – også dem der har mest. 

***

Så kære venner: 
I år holder vi 1. maj med en strålende sol – men i horisonten er der sorte skyer

Vi skal holde fast i det stærke samfund, vi har bygget op. Der har skabt den rigdom og tryghed vi har i dag. Den samfundsmodel – hvor vi deler byrderne og hvor kriser ikke bruges til at øge uligheden, men til at styrke sammenholdet. Dét er vores regntøj og paraply. 

Og i dag på 1. maj står vi sammen: 

Fra maskinarbejderen i fabrikshallen
Til socialrådgiveren i familieafdelingen

Fra pædagogen i vuggestuen
Til maleren på stilladset

Vi står sammen om det klare budskab: Regningen skal ikke samles op af almindelige lønmodtagere alene. 

Og når vi gør det – og når vi står sammen – så kan vi ligge i læ af hinanden og stå imod de mørke skyer og det stormvejr, som vi ser i horisonten. 

Tak for ordet. 

Rigtig god 1. maj