Min mor bager nogle virkelig gode boller.
Og det gør hun af én simpel grund: Hun følger opskriften.
Forestil jer, at I skal bage boller.
Min mors opskrift ligger lige foran jer på bordet.
Men i stedet for at følge den, krøller I den sammen og smider den væk.
Og håber på det bedste.
Resultatet?
Klistrede, klamme klumper.
Og helt ærligt – det er præcis sådan, det foregår på alt for mange metaluddannelser i dag.
Opskriften findes faktisk allerede.
Den hedder en uddannelsesplan.
Men den bliver sjusket med.
Den bliver ignoreret.
Og nogle steder bliver den slet ikke brugt.
Det skyldes nok et forældet syn på lærlinge.
Nogle ser os stadig som billig arbejdskraft.
Men det er vi ikke.
Vi er mennesker, der er i gang med at tage en uddannelse.
Jeg bliver æder spændt rasende, når jeg kommer tilbage på skolen og taler med mine klassekammerater – og hører, at de ikke har lært en skid i praktikken.
At de bare har skiftet dæk i måneder.
Man ved, den er helt gal, når lærlinge fortæller, at de er bange for ikke at bestå næste skoleforløb – fordi deres læreplads ikke har lært dem det, de skulle.
Det er ikke bare et problem for den enkelte lærling.
Det er et problem for hele Danmark.
Derfor må vi stoppe med at gamble med Danmarks fremtidige faglærte. Som om vi sad bagerst i klassen på mister green i matematik timen.
Virksomheder, der tager lærlinge, skal også tage ansvar for deres uddannelse.
For hvis vi ikke følger opskriften, så ender vi ikke med dygtige håndværkere.
Så ender vi med halvfærdige faglærte.
Og helt ærligt…
Danmark har ikke brug for flere klamme klumper.
Danmark har brug for dygtige håndværkere.
Og det gør hun af én simpel grund: Hun følger opskriften.
Forestil jer, at I skal bage boller.
Min mors opskrift ligger lige foran jer på bordet.
Men i stedet for at følge den, krøller I den sammen og smider den væk.
Og håber på det bedste.
Resultatet?
Klistrede, klamme klumper.
Og helt ærligt – det er præcis sådan, det foregår på alt for mange metaluddannelser i dag.
Opskriften findes faktisk allerede.
Den hedder en uddannelsesplan.
Men den bliver sjusket med.
Den bliver ignoreret.
Og nogle steder bliver den slet ikke brugt.
Det skyldes nok et forældet syn på lærlinge.
Nogle ser os stadig som billig arbejdskraft.
Men det er vi ikke.
Vi er mennesker, der er i gang med at tage en uddannelse.
Jeg bliver æder spændt rasende, når jeg kommer tilbage på skolen og taler med mine klassekammerater – og hører, at de ikke har lært en skid i praktikken.
At de bare har skiftet dæk i måneder.
Man ved, den er helt gal, når lærlinge fortæller, at de er bange for ikke at bestå næste skoleforløb – fordi deres læreplads ikke har lært dem det, de skulle.
Det er ikke bare et problem for den enkelte lærling.
Det er et problem for hele Danmark.
Derfor må vi stoppe med at gamble med Danmarks fremtidige faglærte. Som om vi sad bagerst i klassen på mister green i matematik timen.
Virksomheder, der tager lærlinge, skal også tage ansvar for deres uddannelse.
For hvis vi ikke følger opskriften, så ender vi ikke med dygtige håndværkere.
Så ender vi med halvfærdige faglærte.
Og helt ærligt…
Danmark har ikke brug for flere klamme klumper.
Danmark har brug for dygtige håndværkere.