Kære alle sammen
Hvor er det rørende, bekræftende og dejligt at se SÅ mange mennesker, samlet for et samlende og anti-racistisk Danmark, tak for jer og for at bruge jeres lørdag her.
Når jeg kigger ud over jer i dag, ser jeg ikke to grupper. Jeg ser ikke minoritetsetniske danskere, der på den side står og forsvarer vores ret til at være her og en gruppe af ”allierede”, der klapper sødt fra sidelinjen fra den anden side.
Nej. Jeg ser et samlet civilsamfund.
For lad os slå det fast en gang for alle:
Kampen mod dæmonisering og mod kolde ideer om remigration er ikke et minoritetsproblem. Det er et samfundsproblem. Det er et demokratisk problem.
Det angår os alle sammen, fordi et samfund, der begynder at sortere sine egne borgere i A- og B-hold, i sidste ende bryder sammen for os alle.
Og alligevel ved jeg godt, som minoritetsetnisk dansker og som dansk muslim, hvad der sker indeni, når ord som ”remigration” råbes i gaderne eller pakkes ind i pæne akademiske vendinger på Christiansborg.
Jeg ved, hvordan det mærkes. Som en snigende uro i kroppen. Som en knude i maven, når vi stiger på bussen, sidder i klasselokalet eller når jeg kigger på mine børn om aftenen og spørger mig selv: Er vores tilhørsforhold til låns? Skal vi altid stå til ansvar? Har vi overhovedet en tryg fremtid her?
Til dig, der går rundt med den uro i dag: Se på mig. Se på dem ved siden af dig, foran dig og bag dig. Se på os allesammen her.
I står ikke alene.
Og, som generalsekretær for Mino Danmark, er det også min opgave at fortælle jer i dag, at Mino Danmark er sat i verden for dig. Vi er din organisation. Vi er dit rygstød, når blæsten bliver for hård, og vi er din platform, når din stemme skal råbes op. Du skal ikke bære den usikkerhed alene på dine skuldre. Du har et urokkeligt fællesskab i ryggen, der aldrig accepterer, at du gøres til en midlertidig gæst i dit eget hjemland.
For du er ikke et integrationsprojekt. Du er ikke en gæst eller en byrde. Du er sygeplejersken på natholdet. Lærlingen på byggepladsen. Pædagogen i børnehaven. Juristen, iværksætteren, naboen. Du er selve fundamentet under det her samfund.
Til dem, der vil afvikle vores medborgerskab og splitte os op, siger vi med én samlet stemme i dag:
I kan ikke sende en hel generations fremtid tilbage. I kan ikke rykke ved rødder, der allerede er flettet dybt ind i det danske samfund.
Vi er her. Vi er danskere. Vi er en del af Danmark.
Tusind tak for fællesskabet. Pas på hinanden derude.
God demo til alle.
Hvor er det rørende, bekræftende og dejligt at se SÅ mange mennesker, samlet for et samlende og anti-racistisk Danmark, tak for jer og for at bruge jeres lørdag her.
Når jeg kigger ud over jer i dag, ser jeg ikke to grupper. Jeg ser ikke minoritetsetniske danskere, der på den side står og forsvarer vores ret til at være her og en gruppe af ”allierede”, der klapper sødt fra sidelinjen fra den anden side.
Nej. Jeg ser et samlet civilsamfund.
For lad os slå det fast en gang for alle:
Kampen mod dæmonisering og mod kolde ideer om remigration er ikke et minoritetsproblem. Det er et samfundsproblem. Det er et demokratisk problem.
Det angår os alle sammen, fordi et samfund, der begynder at sortere sine egne borgere i A- og B-hold, i sidste ende bryder sammen for os alle.
Og alligevel ved jeg godt, som minoritetsetnisk dansker og som dansk muslim, hvad der sker indeni, når ord som ”remigration” råbes i gaderne eller pakkes ind i pæne akademiske vendinger på Christiansborg.
Jeg ved, hvordan det mærkes. Som en snigende uro i kroppen. Som en knude i maven, når vi stiger på bussen, sidder i klasselokalet eller når jeg kigger på mine børn om aftenen og spørger mig selv: Er vores tilhørsforhold til låns? Skal vi altid stå til ansvar? Har vi overhovedet en tryg fremtid her?
Til dig, der går rundt med den uro i dag: Se på mig. Se på dem ved siden af dig, foran dig og bag dig. Se på os allesammen her.
I står ikke alene.
Og, som generalsekretær for Mino Danmark, er det også min opgave at fortælle jer i dag, at Mino Danmark er sat i verden for dig. Vi er din organisation. Vi er dit rygstød, når blæsten bliver for hård, og vi er din platform, når din stemme skal råbes op. Du skal ikke bære den usikkerhed alene på dine skuldre. Du har et urokkeligt fællesskab i ryggen, der aldrig accepterer, at du gøres til en midlertidig gæst i dit eget hjemland.
For du er ikke et integrationsprojekt. Du er ikke en gæst eller en byrde. Du er sygeplejersken på natholdet. Lærlingen på byggepladsen. Pædagogen i børnehaven. Juristen, iværksætteren, naboen. Du er selve fundamentet under det her samfund.
Til dem, der vil afvikle vores medborgerskab og splitte os op, siger vi med én samlet stemme i dag:
I kan ikke sende en hel generations fremtid tilbage. I kan ikke rykke ved rødder, der allerede er flettet dybt ind i det danske samfund.
Vi er her. Vi er danskere. Vi er en del af Danmark.
Tusind tak for fællesskabet. Pas på hinanden derude.
God demo til alle.