Tusind tak for at bruge jeres grundlovsdag på – også – at høre, hvad jeg har på hjerte.
Jeg hedder Sakinah. Jeg er født og opvokset i København, på Nørrebro.
Den gang det var mindre hipt, og mere bandekrig. Hvor min demokratiske dannelse var præget af at synge Natasjas “Gi’ mig
Danmark tilbage”. Den gang Nørrebro var min egen lille landsby, hvor alle kendte og hjalp hinanden. Hvor vi kaldte det en ghetto. Mange år før regeringen valgte at sætte det på en liste. Før jeg egentligt forstod, hvad ordet betød.
I dag er jeg et andet sted. Middelklassen. Flyttet hjemmefra, men kun seks metrostop væk fra min mor. Universitetsstuderende. Nomineret til Årets Nye Stemme.
Jeg vil gerne bruge min dyrebare taletid på at opildne til revolution!
Det kommer vi til.
Jeg har altid lært, at Danmark er et foregangsland. Vi sku’ ikk’ have fat i guillotinen, før Frederik 7. gik med til at afskaffe enevældet. Vi var et af de første lande der gav kvinder stemmeret. Det første land til at tillade homoseksuelle par at indgå i registrerede partnerskab. Med til at udbrede menneskerettighederne i verden. Et lille land, der løftede et større ansvar, end nogen kunne kræve af os.
Vidste I, at Danmark bliver ved med at falde på globale ranglister over ligestilling i verden?
Vi har været fanget i et selvbillede af, at vi gør det godt. Vi er haren, der fik så stort et forspring, at vi tager den godt med ro. Imens overhaler resten af verden os, selvom de startede senere i ræset.
Så lad mig ønske jer en god grundlovsdag! Glad grundlovsdag. Glædelig grundlovsdag? Hvordan siger man det?
De fleste andre steder i verden markerer nationaldagen landets uafhængighed eller en revolution. I folkeskolen lærte jeg om Den Franske Revolution, der var med til at sprede demokratiet til Europa. I Danmark skulle vi ikk’ kæmpe voldelige kampe, eller ofre liv for vores demokrati og vores rettigheder. Vi har ikk’ samme tradition for protest mod staten, som franskmændene har.
Det er heldigt. Må jeg godt kalde det held? At danske borgere ikk’ behøvede at gå i krig, hverken med staten eller hinanden, for at grundloven – og demokratiet, kunne indføres. At vi ikk’ har en Bastilledag som i Frankrig. Eller en dag, der markerer uafhængighed fra kolonisering, som i Pakistan, hvor min mor voksede op.
Grundlovsdag er demokratiens festdag. Men mange af de rettigheder, vi har som borgere i Danmark – og i Rigsfællesskabet – kommer af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den ønsker vores regeringen nu at træde ud af.
Vidste I det?
Grundloven er fundamentet. Men det er internationale traktater som konventionen, der er med til at sikre vores rettigheder. Det er Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, der definerer ligebehandling som en menneskeret. Den beskytter vores ret til liv, og forbyder tortur. Det er farligt, når vores egen regering ønsker at træde ud af en traktat, der er til for at beskytte borgerne fra staten. Det bekymrer mig, at de overhovedet har foreslået det. Og at det ikk’ har skabt en kæmpe folkelig protest.
Så måske er det på tide til revolution! En dansk en af slagsen, uden gouillotiner. Den som klimabevægelsen egentligt allerede er i gang med.
Og den som der bliver demonstreret for hver weekend, når folk går på gaden for Palæstina.
Klimakrisen har alvorlige konsekvenser for vores fremtid, både materielt og demokratisk. Folkedrabet i Palæstina udstiller vores regerings hykleri.
De tilsidesætter og gradbøjer palæstinensernes menneskerettigheder, når der er alliancer på spil. Udhulder velfærdsstaten, fordi pengene skal bruges på oprustning. Imens vokser grøften imellem regeringen og befolkningen sig større.
Vi bliver nødt til at kalde en spade for en spade og tage Danmark tilbage.
Vi ka’ ikk’ alle gå på gaden hver weekend. Det kan også være at snakke med ens politiker. At stemme anderledes til næste valg. At skrive
læserbreve og debatindlæg. At støtte økonomisk. Med sin tid. At holde en tale. At dukke op. At læse. At lytte. Lære. Og sprede ordet. Til venner og familie. Til fremmede under en demokratifestival. At holde vores politikere ansvarlige, når medierne fejler. At støtte højlydt op om dem, der går på gaden, og lukker motorvejene ned. Også selvom det kan være irriterende. Vores demokrati, og vores fremtid, er den irritation værd.
Alle kan bidrage med noget. Og vi skal have så mange som muligt med, hvis vi skal rykke på noget. Hvis vi skal tilbage til de demokratiske grundværdier. Dem jeg lærte om i folkeskolen, imens jeg sang Natasja.
Jeg vil bo i et land, hvor en regering aldrig vil se skævt til grundlæggende menneskerettigheder. For de gælder dig og mig.
Palæstinenserne i Gaza. Alle. Også dem, vi ikk’ kan lide.
Glædelig grundlovsdag.