Sadia Hamdani Syeds tale ved Robert Olsens afskedsreception

Robert – kaptajnen ved det åbne ror

I fyrre år har dampen fået lov at stige op,
mens andre ledte efter deres kaffekop

som lokalhelt og leder med et mægtigt mod,
stået fast, hvor de fleste andre usikkert stod 

med kasketter i dusin og med blik for hver en sag,
har du sat dine spor frem til denne dag

du mærker byens puls, før den helt er vågnet op,
og får sat de træge i et muntert galop

når indignationen tænder ild i dit skarpe falke-blik,
bliver pennen til et sværd med et præcist lille stik

for de svage i samfundet du taler deres sag,
så magten må lytte og gå i rette lag

dit mobile kontor er en base, en åben portal,
uden vigtigmands-nykker eller rang-dal

du ser alle behov, før de selv får sat ord,
spreder dit nærvær her på Kofoeds jord

du tryller med viden om fortidens gang,
og vækker hver en væg med fortællingens klang

med Heerup og Scherfig som dit faste hold,
bliver kunsten vakt til live, både varm og kold

du lader batteriet op med pensel og med sang,
ved koncerter og kultur får din sjæl sin gang

og så er der cyklen og det iskolde gys,
hvor du trodser al kulden som et lysende lys

din jubilæums-frisure står i frihedens vind,
mens vi andre pakker ørerne i uld og i spind

på Kofoed står Kofoeds Kodeks helt fast,
etisk adfærd, der kan tåle hvert kast

bag de råbende ord og en facade så hård,
ser du barnet, der gemmer på de dybeste sår

med hjertets empati og en række-ud-hånd,
binder du mennesket med nærværets bånd

i femten år har du været stabil ikon
skabt plads til mangfoldighed i hver en person.

du brød muren ned og bød naboen ind,
med varme og fred i dit åbne sind

nu standser uret, og din tid bliver din egen,
du kan vælge din fordybelse og mere legen

nyd fairplay og offside i glæde og ro,
mens du hygger dig hjemme i dit eget bo

Held og lykke på rejsen, hvor end den nu går,
tak for det ikoniske spor, som i os alle består