Kære alle sammen
I dag er en stor dag for Sprognævnet.
I dag er en stor dag for Sprognævnet.
Vores ordbog er langt om længe færdig og udkommet og ligger klar hos boghandlerne.
Hjemmesiden kører og tager sig vældig ud.
Man kan søge i ordbogen på nettet. Det har jeg allerede gjort – og jeg har sat en ære i at bruge så mange af de nye ord som muligt i udvalgte dele af min lille velkomst.
Vi er klar til kick-off (et nyt ord i ordbogen).
Vi er klar til kick-off (et nyt ord i ordbogen).
Så vi kan ånde lette op – i hvert fald for en stund.
Stormen raser allerede derude – som den altid gør. Forhåbentlig når den ikke de samme højder som under majonæsekrigen Men herinde er der stille og freden har sænket sig over nævnet.
Her er vi blandt venner. Sådan en slags familietamtam (også et nyt ord i ordbogen).
Det er mig en stor glæde at byde jer velkommen. Velkommen til alle jer som har bidraget til ordbogen i dens forskellige tilblivelsesfaser og fremtrædelsesformer.

- Velkommen til Medlemmer af repræsentantskabet som har været med til at diskutere og beslutte ændringerne.
- Velkommen til Medlemmer af bestyrelsen som har overvåget processen.
- Velkommen til Niels Davidsen-Nielsen, Henrik Lorentzen og Eva Skafte Jensen som er medlemmer af fagrådet som har gennemgået og diskuteret ordbogen med redaktionen ord for ord.
- Velkommen til Ebbe Dam Nielsen og Mogens Buch fra Forlaget Alinea som har stået for udgivelsen.
- Velkommen til Morten Kjærsgård fra Magenta a/s som har stået for udviklingen af den nye hjemmeside sammen med Carsten Agger og Toke Fritzemeier som desværre ikke kunne være her i dag.
- Velkommen til Bo Simonsen Progresso a/s som har udviklet søgealgoritmen for ordbogen og som bl.a. i går kunne oplyse at ordbogens 64.000 ord svarer 221.789 bøjede former – og det uden genitiver.
- Velkommen til Ordkløveren Line Pedersen som har fungeret som konsulent og projektleder på lanceringen af ordbogen, lavet videoer og arrangeret receptionen.
- Velkommen til Konstellation som har lavet fine skrivebordsbaggrunde med ord fra ordbogen.
- Velkommen også til alle medarbejdere
- Først og fremmest redaktionen Anita Ågerup Jervelund, Jørgen Schack, Margrethe Heidemann Andersen og Jørgen Nørby Jensen som vi er meget stolte af, og som har præsteret deres yderste for at vi kan stå her i dag.
- Velkommen også til Christian Becker Christensen som har læst minutiøs korrektur
- og til Philip Diderichsen som har været it-ankermand og databaseadministrator og xsl-specialist, og som sad til sent i går aftes for lige at give hjemmesiden det sidste finish.
- Men vi må ikke glemme at alle andre medarbejdere har bakket op, taget ekstra tjanser og hjulpet med stort og småt, læst korrektur og diskuteret og taget medansvar helt til sidste øjeblik.
- Velkommen til studenterne som tager godt fra og som fx har været med til at arrangere denne fine reception.
- Sidst men ikke mindst velkommen til tidligere medarbejdere som altid støtter og forsvarer os, og som gennem deres bidrag til indsamlingen gennem tiderne også har ydet deres bidrag til at ordbogen er blevet som den er i dag.
Vi skal have nogle hyggelige timer sammen. Og de som har tid og lyst, kan komme med over til Bogforum hvor kulturministeren kl. 17.20 vil holde en lille tale i anledning af ordbogens udgivelse. Herovre har vi et lille bord hvor I kan få udleveret ordbogen og årsberetningen. Anna holder styr på hvem der har fået, så sig venligst jeres navn, så vi kan krydse jer af, så vi bagefter kan sende ordbogen til dem der ikke kunne være her i dag.
Hvis I har lyst til at få forfatternes autografer med i bogen, skal I blot henvende jer til dem. Men vent gerne til efter vi har spist, og de har fået vasket hænder:.
På bordet finder i små forfriskninger. Der er lidt brød med pålæg, hvis nogen ikke har nået frokosten, og der er lækre sprognævnskager som kantinen i huset specielt har kreeret til denne lejlighed – og jeg skal love for at de er gået op i projektet med liv og sjæl.
De små brødhapser er med skinke og ost – gode gamle ord fra ordbogen - og med Chorizo – den er til gengæld ny. Dertil lidt bællevin eller måske nærmere bællecava (det har jeg lige selv fundet på). Vi ville ikke servere nye ord som tapas, bruschetta eller smothie – I skal trods alt tænke på jeres kolesteroltal det er også nyt. Så selv om det her nok ikke ligefrem bliver en ud af kroppen oplevelse håber vi at arrangementet vil virke som en slags aromaterapi, og bidrage til jeres wellness – så meget, at I vil føle jer inspireret til at mingle lidt.
For der er nok at snakke om. Alle har en mening om os – og de holder sig ikke tilbage.
Nogle mener at vi er alt for omstillingsparate, og at mange af de nye ord er overkill. Vi håber til gengæld at vi kan facilitere danskernes retskrivning og atter en gang benchmarke det danske sprog. Og hvis folk ikke kan comitte sig til de nye former, kan vi altid tilbyde dem et brush-up kursus når de ringer til vores callcenter. Vi synes vi har performet helt fantastisk, selvom der sikkert er nogle tryghedsnarkomaner, der har en second opinion. Men meget af det er vist bare personfnidder, og vi skal jo ikke please alle.
Nå, men spøg til side.
Kære allesammen. Vi har løftet en stor opgave, og vi kan være stolte af resultatet. Så nu skal der festes. Endnu en gang velkommen. Skål for ordbogen, skål for nævnet, skål til jer alle.