Nu skal vi til noget rigtig spændende, som jeg har glædet mig til. Jeg skal overrække Grunddataprisen 2025.
Grunddataprisen [vises frem] er lavet af Bornholmsk granit, og lige som granit er det mest solide fundament i Danmark, så er sammenhængende grunddata et solidt fundament for det digitale Danmark, hvorpå digitale løsninger bliver bygget.
Prisen bliver uddelt for fjerde år i træk, og det er en jury, der som sidste år består af Natasha Friis Saxberg fra IT-Branchen, Jeanette Hartz fra Dansk IT, Pernille Kræmmergaard fra DI2X, og mig fra Klimastyrelsen, som har afgjort, hvilken virksomhed der modtager prisen.
Og i år er juryen udvidet og har fået et nyt femte medlem: Ejvind Jørgensen fra cBrain og Dansk IT. Det har vist sig at være rettidigt, at vi er blevet flere til at bedømme de indstillede løsninger, fordi der i år kom virkelig mange gode og forskelligartede indstillinger. Det ser vi som et udtryk for, at grunddata indgår i flere og flere vigtige sammenhænge, når der bliver udviklet innovative og værdiskabende digitale løsninger i Danmark. Flere af de indstillede peger selv på, at grunddata på Datafordeleren giver dem en unik konkurrencefordel i udviklingen af AI-modeller, der er trænet på grunddata med branchedata og andre offentlige data ovenpå.
Juryen har sammen vurderet indstillingerne og fundet frem til de projekter, der bedst udnytter potentialet i Danmarks grunddata. De tre nominerede til Grunddataprisen er – Koordinat med VERNA, Proprty.AI og Globeteam/Septima med MARS.
Projekterne er udvalgt på baggrund af deres innovative anvendelse af grunddata, deres potentiale for værdiskabelse og deres bidrag til at løse samfundsmæssige problemstillinger. De tre nominerede til Grunddataprisen 2025 udmærker sig hver især som unikke projekter blandt et stort felt af virkelig gode indstillinger:

Den første nominerede er Koordinat med VERNA – og vi skal se en præsentationsvideo af deres projekt [video vises].
Koordinat/VERNA supplerer kommunernes arbejde, giver ekstra kvalitet og sparer tid i sagsbehandlingen. Juryen anerkender løsningen især for at benytte ortofoto på en innovativ og effektiv måde. Juryen vil gerne fremhæve VERNA for sin innovationskraft. Potentialet for grønne partnerskaber er stort og VERNA er en kandidat juryen har nomineret "med hjertet".
Den anden nominerede er Globeteam og Septima med MARS – og vi skal se en præsentationsvideo af deres projekt [video vises].
Juryen anerkender projektet MARS’ evne til at løse en stor og kompleks opgave med politisk betydning – Danmarks største jordomlægning – under stort tidspres. Udviklingen af løsningen er sket imponerende hurtigt med afsæt i en inspirerende samarbejdsform mellem kunder, interessenter og leverandører. Juryen roser Glo- beteam og Septima for at kaste sig ud i projektet MARS med den usikkerhed om behovet, der var.
Den tredje nominerede er Proprty.AI med løsningen af samme navn Proprty.AI – og vi skal se en præsentationsvideo af deres projekt [video vises].
Proprty.AI skiller sig ud ved et imponerende skaleringspotentiale og projektets innovative tilgang til at skabe værdi ud fra grunddata. Virksomheden formår at etablere et stærkt samarbejde med kunderne og løser et vigtigt problem inden for ejendomsbranchen. Juryen fremhæver projektet for evnen til at tiltrække og fastholde udviklende kunder, hvilket demonstrerer en stærk markedstilgang og et betydeligt forretningspotentiale.
Grunddataprisens jury er bredt sammensat, og vi har hver især bidraget med forskellige relevante perspektiver til at vurdere indstillingerne - altid med udgangspunkt i kriterierne; innovation, potentiale og værdi. Således har emner som forretningsmuligheder, vækst, sammenhæng i digitaliseringen i Danmark, fagligt velfunderede løsninger, digital modenhed, digital transformation, samarbejde mellem det private og det offentlige og tillid til digitale løsninger også haft afgørende indvirkning på juryens beslutning. Alt i alt har det været en fornøjelse at gennemgå alle de spændende projekter, som bruger grunddata, og jeg kan på juryens vegne afsløre, at:
Vinderen af Grunddataprisen 2025 er Proprty.AI
Proprty.AI skiller sig ud i et særdeles stærkt felt. Det gør de gennem deres innovative tilgang til forretningsudvikling i tæt partnerskab med væsentlige aktører i branchen og innovativ anvendelse af AI, der muliggør stor værdiskabelse for deres kunder nationalt som internationalt. Proprty.AI anvender et bredt udvalg af grunddata og andre offentlige data i kombination med kundernes og partnernes forretningsdata og demonstrerer dermed tydeligt styrken i fundamentet med sammenhængende grunddata, hvorpå der kan skabes sammenhængende digitale løsninger – juryen præmierer derfor Proprty.AI med Grunddataprisen 2025.
[Uddeling af pris.]
[Nominerede på scenen. Overrækkelse af diplomer.] [Fotografering.]
[Nominerede på scenen. Overrækkelse af diplomer.] [Fotografering.]