Indledning
Trinitatis er en af vore store helligdage, og samtidig er den lidt mystisk. Den rummer kristendommens helt store mysterium, nemlig det, at vi tror på én Gud og vi tror på Faderen, Sønnen og Helligånden.
Den særlige nysgerrighed
Evangeliet til i dag om Nikodemus, der opsøger Jesus om natten, gør ikke det mystiske mindre. Nikodemus var et højt begavet menneske, som havde lægt mærke til, hvad Jesus havde gjort. Han havde erfaret, at Jesus havde nogle særlige helbredende kræfter og talte om Gud på en måde, så vi kan forstå, at han var overbevist om, at der var en forbindelse mellem Gud og den mand, som han stod overfor. Ingen kan gøre det, du gør uden Gud er med dig!, var Nikodemus overbevist om.
Jesus tager sig ikke tid til at takke for komplimentet. Han bekræfter Nikodemus i hans forvirring omkring, hvordan han skal forstå, hvem Jesus er. ’Nikodemus du kan ikke se det, hvis ikke du bliver født på ny. Gud må føde et nyt menneske i dig med et syn, der kan se, hvordan der ser ud i Guds rige.’
Stedets syn
I sommeren 2024 var jeg i den lykkelige situation at holde ferie i Grønland. Jeg har sommerhus i Blåvand. Når det er klart vejr, kan vi oppe fra klitterne ned til stranden ved Blåvand Fyr skimte to vindmølleparker i horisonten. Horns Rev 3 ligger omkring 30 km fra kysten. Så meget langt er for mig 30 km. At jeg skulle kunne se et bjerg mere end 100 km væk, var lukket land for mig – indtil jeg var i Grønland og oplevede det.
På samme måde må Gud flytte os ind i sit rige, for at vi kan se. En helt ny verden bliver givet til os, når Guds egen Ånd fører os derind. Forvandlingen er så stærk, at det kun er billedet af en ny fødsel, der kan beskrive forvandlingen.
Hvad er det da vi ser anderledes? Med vore medfødte øjne kan vi se, at Jesus er en af historiens store personligheder. Moderne mennesker rynker nok på næsen af, at Jesus skulle have de helbredende kræfter, som Mathæus, Markus, Lukas og Johannes fortæller om, men at han var en stor moralsk lærer, der prædikede menneskekærlighed og tilgivelsens nødvendighed, kan vi være enige om.
Men når Ånden har flyttet os ind i Guds rige, så er vi sammen med Jesus i hans rige og der viser han sig for os som Gud, der er født af jomfru Maria og levede iblandt os på jorden, som Marias barn og Guds enbårne Søn, der skulle påtage sig den opgave at rense os mennesker fra vore skyld og tage kampen op mod selve døden.
To slags syn
Det var ikke Jesu ’eget’ projekt. Det var den treenige Guds projekt. Faderen sendte Jesus til os og Ånden var nær hos Jesus i alt, hvad han foretog sig – undtagen det øjeblik, hvor Jesus måtte smage den absolutte forladthed, da han var naglet til korset.
For vores medfødte øjne ser det ud som den kyniske volds sejr. Inde i Guds rige får vi lov til at se det, som den vigtigste hændelse i menneskehedens historie. For der overtog Jesus vores skyld og på sin krop bar han den væk fra os. Tog den med sig ned i graven, hvor den blev begravet med ham.
Vore medfødte øjne kan ikke følge med i den næste hændelse. For den, der er død og begravet, forbliver død. Det længste, forklaringerne strækker sig, er, at der er sket et eller andet. Som oftest har jeg hørt folk sige, at Jesu disciple har haft så meget behov for at tro, at den Jesus som var deres leder, ikke bare var væk, så de opdigtede historien om, at han genopstod.
Inde i Guds rige åbner livet sig til gengæld for fuld skrue. Faderen taler til den døde Jesus inde i graven og siger: Nu, min Søn skal du vågne. Ikke nok med at han selv fik livet tilbage. Vi ser Jesus vende tilbage fra døden til livet, som dødens overmand. ved sin opstandelse fik løn for sin sejr. Han blev stillet øverst på sejrsskamlen og hans medalje er retten til at give det evige liv til alle dem, som er borgere i Guds rige. Jeg synes selv at titlen ’Livets Herre’ passer til det, Jesus er. Det er den samme titel som de første kristne brugte, når de kaldte ham Kristus. Kristus betyder Herre.
Trinitatisfejringen
I dag på Trinitatis fejrer vi den virkelighed, at Gud er lige så meget til stede på jorden nu, som dengang Jesus levede. For Gud er her med sit rige ved Ånden, som er udsendt fra Faderen og Sønnen til at være hos os ved troen i vore hjerter og i det kristne fællesskab, som vi har med hinanden i kirkerne.
Måske er det en af de vigtigste budskaber, vi, der lever inde i Guds rige, har til dem, der lever med de byrdetunge katastrofenyheder, der med stigende hastighed lægges på vores skuldre, at Gud er til stede på jorden i sit rige. Et rige, som ikke fortæller konstante katastrofenyheder, men i stedet fortæller, at den kærlighed, som Gud er, er stærkere end ondskaben. At det liv som Gud gav os ved vores fødsel ikke skal tages fra os, hvis vi får kræft eller dør af alderdom. Selv efter døden, skal vi leve.
Det lange syn
Og i stedet for alene at skulle rette vore øjne mod voldsommere naturkatastrofer, så kan vi se længere. Nemlig frem til den dag, hvor Livets Herre træder frem og fornyr Himmel og jord til et liv, hvor døden, ondskaben og sygdom ikke længere skal hærge livet og vores sind.
Guds rige blev vi født ind i, da vi blev døbt. Jesus inviterer os til at træde ind i riget og se os omkring.
Det var de ord, som jeg gerne ville give dig med på vejen på denne trinitatis søndag. Jeg vil ønske dig Guds fred og glæde og en skøn søndag.
Amen.