Det er et lidt underligt tidspunkt at holde en 1. maj-tale på.
Altså, det jo ikke underligt at holde den på den 1. maj – men det er underligt, for I vil sikkert hellere vil høre om, hvornår vi får en ny regering.
Men måske hænger de to ting alligevel meget godt sammen.
1.maj. Regeringsforhandlinger. Og St. Bededag - som det jo også er i dag…
Bare ikke som en fridag længere…
Det vender jeg tilbage til.
Det er vi nemlig slet ikke færdige med at tale om.
***
Men: 1. maj er dagen, hvor vi fejrer de mange sejre vi har haft.
Retten til at forene os og kæmpe sammen for fælles fremskridt.
Ordentlige forhold på arbejdsmarkedet.
Opbygningen af velfærdssamfundet.
Gratis skolegang, sundhed, ordentlige forhold for pensionister og børn.
Det er ikke kommet af sig selv.
Det er der sjældent noget det gør… Åbenbart heller ikke Lars Løkke 😊
Det tager tid. Tålmodighed. Og vedholdenhed.
Det har vi heldigvis. Både i fagbevægelsen. Og i SF!
***
Det er også 1. maj vi taler om de næste fremskridt, vi skal skabe - f.eks. en retfærdig pensionsalder.
Hvordan vi genskabe balancerne i Velfærdsaftalen fra 2006, som i den grad er blevet underløbet af de blå:
En næsten afskaffelse af efterlønnen.
Dagpengeforringelser.
Udhuling af velfærden.
Skæve skattelettelser.
Det var ikke dét fagbevægelsen blev lovet i 2006.
Det kan vi jo så passende bruge regeringsforhandlingerne til at rette op på…
Og det er her hvor 1. maj – lige midt i regeringsforhandlingerne – måske alligevel passer meget godt ind.
Så lad os sende et klart signal sammen:
Genopret retfærdigheden, de sociale balancer og en retfærdig pension
***
1. maj er også dagen, hvor vi minder hinanden om, HVAD det er vi kæmper for.
Og HVEM det er, vi kæmper for.
Vores politiske kompas og retning for Danmark bliver fintunet.
Det handler om retfærdighed. Sociale balancer. At sikre alle en plads ved bordet. At styrke fællesskabet. At stå sammen!
Danmark er ganske enkelt et for lille et land til store forskelle!
***
Et skridt frem og to tilbage … eller to frem og ét tilbage?
Sådan føles forhandlinger ofte. Og ja – nogle dage føles det mest som det første.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i SF helst så en helt rød regering.
Mandaterne rækker bare ikke til det.
Vi må tage udgangspunkt i det Folketing, danskerne har sammensat.
Der er ikke et rødt flertal, og derfor er vi nødt til at bøje os mod hinanden, hvis det skal lykkes.
Alternativet er en centrum-højre-regering. Og ja… det er et skrækscenarie.
Vi kommer derfor også til at indgå kompromiser – det er vilkåret i politik.
Men der er forskel på at bøje sig. Og på at flække sig selv på tværs.
Det sidste skylder vi i SF hverken vores vælgere eller os selv.
Og det kommer ikke til at ske. Ikke på min vagt.
[…]
Tag nu vores drikkevand.
Det er noget af det mest værdifulde, vi har.
For mig er det helt grundlæggende, at mine børn – og alle andres – kan drikke vand direkte fra hanen. Det kræver, at vi tør stille krav til landbruget og regulere til fordel for fællesskabet.
Det samme gælder svineproduktionen.
Vi kan ikke blive ved med at lukke øjnene for dyrevelfærd, klima og miljø.
Der er brug for en reel omstilling – også selvom den er svær.
Det skal være slut med at klippe halerne af grisene. Giv dem mere plads og stop ekstrem avl.
Og så skal flere af dem slagtes i Danmark, til gavn for grisene og arbejdspladser
Og så er der økonomien.
Vi mener, at tiden kalder på investeringer i velfærd – i vores skoler, i sundhedsvæsenet og i ældrepleje og vores daginstitutioner.
Det bliver heller ikke nogen dans på roser at finde fælles fodslag her.
For mig fylder folkeskolen noget helt særligt.
Jeg vil have en skole, hvor der er tid til den enkelte elev, hvor der er ro i klassen, og hvor lærerne har ordentlige vilkår.
En skole, der er folkets skole.
Det kræver, at vi prioriterer den – ikke at vi sparer den i stykker.
***
I dag er det jo som sagt også St. Bededag.
Og det var - frem til 2023 - også en fridag.
En dag, hvor mange kunne puste ud. Være sammen med familie og venner. Holde konfirmation. Nyde foråret.
SF var imod at SVM regeringen afskaffede St. Bededag.
Ligesom fagbevægelsen.
Danskerne var også imod. Det viste vi senest ved valget i marts.
Og hør nu her: Flertallet bag afskaffelsen af St. Bededag er væk.
Danskerne har sendt et meget klart signal.
***
1.maj har alle dage handlet om at flytte hegnspæle.
Og regeringsforhandlinger handler om at tage de næste skridt til at nå målene.
Det er hér venstrefløjen og arbejderbevægelsen spiller sammen.
I vores ambitioner om, at tingene kan blive endnu bedre.
At vi – lige omkring næste hjørne – kan gøre livet lidt bedre for de mange.
Det er ikke nogen lille ting.
Så vi skal blive ved med at flytte de pæle. Og vi skal nogle gange flytte dem – og så være klar til at sidde på dem i en rum tid…
Indtil tingene omkring flytter sig, og det umulige alligevel bliver muligt.
[…]
Så er det selvfølgelig altid sjovere, når det er ens egne pæle der flyttes, og som over tid markerer fremskridtene…
Og det kan da i længden være træls at se andre sidde på deres pæl, med armene over kors, i håb om at tingene bevæger sig i deres retning…
Men det ændrer ikke en tøddel på, at vi har en historisk arv, som vi både skal forvalte og udvikle:
En socialt retfærdig udvikling af vores samfund, til gavn for langt de fleste.
Vi skal stadig bekæmpe ulighed.
Vi skal stadig kæmpe for retfærdigheden.
Vi skal stadig sikre at retningen for vores samfund er rigtig.
[…]
I dag minder vi hinanden om sejre, der blev hentet hjem, og sejre, der venter.
Men vi ved også alle sammen, at det ikke bliver nemt.
At der skal indgås kompromisser. At retningen skal være rigtig. Så skal vi nok sejre over tid!
Foråret er kommet. Visse dage i alt fald.
Og måske får Danmark også en ny regering.
Ikke lige i dag… men snart.
Håber jeg.
Og så fortsætter vi arbejdet.
I Folketinget. Ude på arbejdspladserne. I fagbevægelsen. Ved forhandlingsbordene.
Det er sådan det skal være.
Rigtig god 1. maj.
Altså, det jo ikke underligt at holde den på den 1. maj – men det er underligt, for I vil sikkert hellere vil høre om, hvornår vi får en ny regering.
Men måske hænger de to ting alligevel meget godt sammen.
1.maj. Regeringsforhandlinger. Og St. Bededag - som det jo også er i dag…
Bare ikke som en fridag længere…
Det vender jeg tilbage til.
Det er vi nemlig slet ikke færdige med at tale om.
***
Men: 1. maj er dagen, hvor vi fejrer de mange sejre vi har haft.
Retten til at forene os og kæmpe sammen for fælles fremskridt.
Ordentlige forhold på arbejdsmarkedet.
Opbygningen af velfærdssamfundet.
Gratis skolegang, sundhed, ordentlige forhold for pensionister og børn.
Det er ikke kommet af sig selv.
Det er der sjældent noget det gør… Åbenbart heller ikke Lars Løkke 😊
Det tager tid. Tålmodighed. Og vedholdenhed.
Det har vi heldigvis. Både i fagbevægelsen. Og i SF!
***
Det er også 1. maj vi taler om de næste fremskridt, vi skal skabe - f.eks. en retfærdig pensionsalder.
Hvordan vi genskabe balancerne i Velfærdsaftalen fra 2006, som i den grad er blevet underløbet af de blå:
En næsten afskaffelse af efterlønnen.
Dagpengeforringelser.
Udhuling af velfærden.
Skæve skattelettelser.
Det var ikke dét fagbevægelsen blev lovet i 2006.
Det kan vi jo så passende bruge regeringsforhandlingerne til at rette op på…
Og det er her hvor 1. maj – lige midt i regeringsforhandlingerne – måske alligevel passer meget godt ind.
Så lad os sende et klart signal sammen:
Genopret retfærdigheden, de sociale balancer og en retfærdig pension
***
1. maj er også dagen, hvor vi minder hinanden om, HVAD det er vi kæmper for.
Og HVEM det er, vi kæmper for.
Vores politiske kompas og retning for Danmark bliver fintunet.
Det handler om retfærdighed. Sociale balancer. At sikre alle en plads ved bordet. At styrke fællesskabet. At stå sammen!
Danmark er ganske enkelt et for lille et land til store forskelle!
***
Et skridt frem og to tilbage … eller to frem og ét tilbage?
Sådan føles forhandlinger ofte. Og ja – nogle dage føles det mest som det første.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i SF helst så en helt rød regering.
Mandaterne rækker bare ikke til det.
Vi må tage udgangspunkt i det Folketing, danskerne har sammensat.
Der er ikke et rødt flertal, og derfor er vi nødt til at bøje os mod hinanden, hvis det skal lykkes.
Alternativet er en centrum-højre-regering. Og ja… det er et skrækscenarie.
Vi kommer derfor også til at indgå kompromiser – det er vilkåret i politik.
Men der er forskel på at bøje sig. Og på at flække sig selv på tværs.
Det sidste skylder vi i SF hverken vores vælgere eller os selv.
Og det kommer ikke til at ske. Ikke på min vagt.
[…]
Tag nu vores drikkevand.
Det er noget af det mest værdifulde, vi har.
For mig er det helt grundlæggende, at mine børn – og alle andres – kan drikke vand direkte fra hanen. Det kræver, at vi tør stille krav til landbruget og regulere til fordel for fællesskabet.
Det samme gælder svineproduktionen.
Vi kan ikke blive ved med at lukke øjnene for dyrevelfærd, klima og miljø.
Der er brug for en reel omstilling – også selvom den er svær.
Det skal være slut med at klippe halerne af grisene. Giv dem mere plads og stop ekstrem avl.
Og så skal flere af dem slagtes i Danmark, til gavn for grisene og arbejdspladser
Og så er der økonomien.
Vi mener, at tiden kalder på investeringer i velfærd – i vores skoler, i sundhedsvæsenet og i ældrepleje og vores daginstitutioner.
Det bliver heller ikke nogen dans på roser at finde fælles fodslag her.
For mig fylder folkeskolen noget helt særligt.
Jeg vil have en skole, hvor der er tid til den enkelte elev, hvor der er ro i klassen, og hvor lærerne har ordentlige vilkår.
En skole, der er folkets skole.
Det kræver, at vi prioriterer den – ikke at vi sparer den i stykker.
***
I dag er det jo som sagt også St. Bededag.
Og det var - frem til 2023 - også en fridag.
En dag, hvor mange kunne puste ud. Være sammen med familie og venner. Holde konfirmation. Nyde foråret.
SF var imod at SVM regeringen afskaffede St. Bededag.
Ligesom fagbevægelsen.
Danskerne var også imod. Det viste vi senest ved valget i marts.
Og hør nu her: Flertallet bag afskaffelsen af St. Bededag er væk.
Danskerne har sendt et meget klart signal.
***
1.maj har alle dage handlet om at flytte hegnspæle.
Og regeringsforhandlinger handler om at tage de næste skridt til at nå målene.
Det er hér venstrefløjen og arbejderbevægelsen spiller sammen.
I vores ambitioner om, at tingene kan blive endnu bedre.
At vi – lige omkring næste hjørne – kan gøre livet lidt bedre for de mange.
Det er ikke nogen lille ting.
Så vi skal blive ved med at flytte de pæle. Og vi skal nogle gange flytte dem – og så være klar til at sidde på dem i en rum tid…
Indtil tingene omkring flytter sig, og det umulige alligevel bliver muligt.
[…]
Så er det selvfølgelig altid sjovere, når det er ens egne pæle der flyttes, og som over tid markerer fremskridtene…
Og det kan da i længden være træls at se andre sidde på deres pæl, med armene over kors, i håb om at tingene bevæger sig i deres retning…
Men det ændrer ikke en tøddel på, at vi har en historisk arv, som vi både skal forvalte og udvikle:
En socialt retfærdig udvikling af vores samfund, til gavn for langt de fleste.
Vi skal stadig bekæmpe ulighed.
Vi skal stadig kæmpe for retfærdigheden.
Vi skal stadig sikre at retningen for vores samfund er rigtig.
[…]
I dag minder vi hinanden om sejre, der blev hentet hjem, og sejre, der venter.
Men vi ved også alle sammen, at det ikke bliver nemt.
At der skal indgås kompromisser. At retningen skal være rigtig. Så skal vi nok sejre over tid!
Foråret er kommet. Visse dage i alt fald.
Og måske får Danmark også en ny regering.
Ikke lige i dag… men snart.
Håber jeg.
Og så fortsætter vi arbejdet.
I Folketinget. Ude på arbejdspladserne. I fagbevægelsen. Ved forhandlingsbordene.
Det er sådan det skal være.
Rigtig god 1. maj.