Kære danske venner
Mange tak for invitationen. Det er altid en fornøjelse at få lov at tale til jeres årsmøder. Man kan mærke, at I hygger jer. Børnene leger, de voksne nyder at være sammen, Dannebrog er hejst, og solen skinner næsten altid.
Så ren idyl – spørgsmålstegn? Ja, lige nu. Men også i fremtiden? Det er desværre ikke sikkert. Jeg vil ikke male noget undergangsbillede, men der lurer trusler udefra mod vores måde at leve på. Dem vender jeg tilbage til, men først vil jeg konstatere, at temaet for årsmøderne i år passer perfekt til situationen. ”Friheden til at være nogen”, hedder det. Den frihed har I, og I har valgt at bruge den til at være danske. Til at være demokrater og til at tro på det enkelte menneskes frihed til netop at være dem, de har lyst til. I tror på friheden til at betragte forskellighed ikke som en grund til konflikt, men som en berigelse i jeres hverdag som mindretal.
Men friheden er ikke bare en gave. Den forpligter også. Den skal forsvares hver dag. Ikke kun mod militære aggressioner som Putins umenneskelige krig mod Ukraine, men også mod mere snigende aggressorer, som ofte forklæder sig i jakkesæt og slips som demokratiske politikere. Friheden har historisk altid været under pres. Det er den også i dag og faktisk mere end tidligere. Verden har ikke nået et perfekt stadium af frihed og demokrati. Tværtimod – det går tilbage. Det viser tørre tal.
Det demokratiske institut ved universitet i Göteborg vurderer hvert år demokratiet i alle verdens 202 lande ud fra objektive kriterier. Rapporten for 2025 er netop kommet og viser, at demokratiet i verden er sunket tilbage til niveauet for 1978. Sølle syv procent af verdens befolkning lever i renlivede demokratier, mens 74% procent eller cirka seks milliarder lever i autokratier, som er mere eller mindre diktatoriske og ikke har frie valg. Og i den traditionelle vestlige verden – USA og Vesteuropa – er man nu på det laveste niveau i mere end 50 år. Og det er USA, der trækker ned. Det er utroligt at skulle sige det om verdens ældste demokrati, som 4. juli fylder 250 år, at det ikke længere er et demokrati. USA har mistet sin status som et såkaldt liberalt demokrati og er nu kun i næstbedste kategori – placeret som nummer 51 på listen over de mest demokratiske lande. I parentes bemærket: Danmark er nummer 1 og Tyskland nummer 15.
Men i USA er den altså helt gal. Donald Trump angriber og retsforfølger politiske modstandere. Han indsætter sin egne dommere. Han ignorerer domme, han ikke er enig i. Han koncentrerer magten om sig selv. Han indfører tankepoliti på universiteterne. Han indskrænker ytringsfriheden. Han retsforfølger og udelukker kritiske medier. Og han kalder medierne for demokratiets fjende. Han gør alle de ting, en kommende diktator gør. Som Putin har gjort i Rusland, og som Erdogan gør i Tyrkiet.
Der er de rene diktatorer, som vi nemt kan kende, men vi skal være om muligt endnu mere på vagt over for dem, der her i Europa optræder som pæne og udadtil demokratiske politikere. Dem, der i det små gør, hvad Trump gør i USA. Dem som hylder Trump og er venligt stemt over for Putin. Dem, som kalder medierne for løgnagtige. Dem som opildner til konflikt mellem gruppe i samfundet. De kan komme fra både højre or venstre – og lige nu mest fra højre. I har jeres AfD her i Tyskland, og vi har vores Dansk Folkeparti og andre i Danmark. Hvert land har sine.
Det, de gør, er at nedbryde den tillid, vores demokratier bygger på. Tillid ikke bare til hinanden på tværs af forskelligheder, men også tilliden til samfundets institutioner. Tilliden til, at vores myndigheder styrer landene nogenlunde fornuftigt. Tilliden til, at domstolene dømmer retfærdigt. Den tillid går de til angreb på for at skabe vrede, som skal sikre dem opbakning og magt.
Så når vi skal bekæmpe dem, skal vi ikke forbyde dem, men forsvare tilliden. Og her kommer ytringsfrihed og frie medier ind i billedet. Det er min hjertesag. Ikke bare fordi jeg har arbejdet med journalistik og medier i mere end 40 år, men fordi jeg helt nede i maven tror på, at fakta er det eneste, der holder vores samfund sammen. Når man har frie medier, har man faktatjekket indhold om samfundet og dets problemer, som man kan stole på. Så kan man diskutere løsninger på problemerne på en fælles baggrund af viden. Men Hvis man mangler den fælles baggrund, kalder man ofte fakta for løgn og kan derfor ikke finde løsninger. Så kommer de konflikter og dybe grøfter mellem forskellige grupper, som giver næring til had mod systemet og politiske modstandere. Præcis det had, som yderfløjene bygger på. Derfor har vi mere brug for frie og faktabaserede, klassiske medier end nogensinde til at levere fakta, vi kan stole på.
Modsætningen til de frie medier er de såkaldte sociale medier. For mig er det et helt forkert navn. De er ikke sociale, men rent kommercielle platforme, som alene har til formål at omsætte vores tid til data, de sælger til annoncører. Ofte til kriminelle annoncører, der vil sælge ulovlige varer som narkotika, våben og børneporno. Og de såkaldt sociale medier er bestemt heller ikke medier, fordi enhver kan lægge hvad som helst ud, uden at nogen tjekker noget som helst eller tager ansvar for indholdet. Så her trives halve sandheder side om side med helt bevidste løgne og falsk indhold. Som da Danfoss-formand Jørgen Mads Clausen for et par uger siden blev løjet død i et opslag på Facebook. Mange udtrykte kondolence, indtil JydskeVestkysten aflivede historien med en opringning til Danfoss.
Løgn og latin er der altså nok af derude. Derfor siger det meget om DF’s formand, Morten Messerschmidt, at han for nylig opfordrede danskerne til at opsige deres abonnementer på klassiske medier og i stedet søge ”rigtig information” på sociale medier.
Jeg vil inderligt opfordre jer til at gøre det modsatte. Brug de klassiske, redigerede medier. Brug jeres egen Flensborg Avis og husk at forlange af den, at den skal være kritisk også over for jer selv. Brug Flensburger Tageblatt og shz’s andre lokale medier. Brug NDR og de andre public service-medier. Her får I information, I kan stole på, og som I kan bruge, når I skal finde fælles løsninger med andre grupper i samfundet. Vi er nemlig så heldige, at vi både i Danmark og Tyskland ligger højt på endnu et vigtigt index over verdens lande, pressefrihedsindekset fra Reporters Without Boarders. Danmark er på den seneste liste nummer fire og Tyskland nummer 14, mens USA selvfølgelig er røget yderligere syv pladser ned som nummer 64 placeret mellem Botswana og Panama.
Så brug jeres klassiske medier og husk at abonnere på dem, for god journalistik koster penge at producere. Der har aldrig været et demokrati uden frie medier eller et diktatur med frie medier, så det betyder alverden.
Derfor er vi også JydskeVestkysten fortsat meget begejstrede for det samarbejde mellem de fire grænselandsmedier, som vi tog initiativ til i 2013. Vores partnere er Flensborg Avis, sh:z og Der Nordschleswiger i Sønderjylland. Vi kan frit og gratis bruge hinandens indhold, så I i Flensborg Avis får historier fra Sønderjylland, mens JydskeVestkystens læsere får de bedste historier fra Sydslesvig. Vi laver også journalistiske projekter sammen – senest om 10-års jubilæet for grænsekontrollen, som vi er inderligt imod. Og vi samarbejder for at sende et signal om, at det i vores grænseland er vigtigere at samarbejde om fremtiden end at se tilbage på konflikter i fortiden. Så også her kan i få klassisk og faktatjekket journalistik, som skaber tillid på tværs af både mennesker og grænser.
Og så skal jeg ikke plage jer med hverken mere reklame for vores meder, flere tal eller flere formaninger, men tværtimod sige en varm tak til jer. Ikke kun for jeres tålmodighed med min alt for lange tale, men også for, at I har valgt at bruge friheden til at være nogen - til at være netop jer. I er et forbillede på fredelig sameksistens i en lidt dyster verden. Jeg bringer jer en stor tak og hilsen fra det gamle land.
Tak igen for invitationen, tak for ordet og fortsat godt årsmøde.
Mange tak for invitationen. Det er altid en fornøjelse at få lov at tale til jeres årsmøder. Man kan mærke, at I hygger jer. Børnene leger, de voksne nyder at være sammen, Dannebrog er hejst, og solen skinner næsten altid.
Så ren idyl – spørgsmålstegn? Ja, lige nu. Men også i fremtiden? Det er desværre ikke sikkert. Jeg vil ikke male noget undergangsbillede, men der lurer trusler udefra mod vores måde at leve på. Dem vender jeg tilbage til, men først vil jeg konstatere, at temaet for årsmøderne i år passer perfekt til situationen. ”Friheden til at være nogen”, hedder det. Den frihed har I, og I har valgt at bruge den til at være danske. Til at være demokrater og til at tro på det enkelte menneskes frihed til netop at være dem, de har lyst til. I tror på friheden til at betragte forskellighed ikke som en grund til konflikt, men som en berigelse i jeres hverdag som mindretal.
Men friheden er ikke bare en gave. Den forpligter også. Den skal forsvares hver dag. Ikke kun mod militære aggressioner som Putins umenneskelige krig mod Ukraine, men også mod mere snigende aggressorer, som ofte forklæder sig i jakkesæt og slips som demokratiske politikere. Friheden har historisk altid været under pres. Det er den også i dag og faktisk mere end tidligere. Verden har ikke nået et perfekt stadium af frihed og demokrati. Tværtimod – det går tilbage. Det viser tørre tal.
Det demokratiske institut ved universitet i Göteborg vurderer hvert år demokratiet i alle verdens 202 lande ud fra objektive kriterier. Rapporten for 2025 er netop kommet og viser, at demokratiet i verden er sunket tilbage til niveauet for 1978. Sølle syv procent af verdens befolkning lever i renlivede demokratier, mens 74% procent eller cirka seks milliarder lever i autokratier, som er mere eller mindre diktatoriske og ikke har frie valg. Og i den traditionelle vestlige verden – USA og Vesteuropa – er man nu på det laveste niveau i mere end 50 år. Og det er USA, der trækker ned. Det er utroligt at skulle sige det om verdens ældste demokrati, som 4. juli fylder 250 år, at det ikke længere er et demokrati. USA har mistet sin status som et såkaldt liberalt demokrati og er nu kun i næstbedste kategori – placeret som nummer 51 på listen over de mest demokratiske lande. I parentes bemærket: Danmark er nummer 1 og Tyskland nummer 15.
Men i USA er den altså helt gal. Donald Trump angriber og retsforfølger politiske modstandere. Han indsætter sin egne dommere. Han ignorerer domme, han ikke er enig i. Han koncentrerer magten om sig selv. Han indfører tankepoliti på universiteterne. Han indskrænker ytringsfriheden. Han retsforfølger og udelukker kritiske medier. Og han kalder medierne for demokratiets fjende. Han gør alle de ting, en kommende diktator gør. Som Putin har gjort i Rusland, og som Erdogan gør i Tyrkiet.
Der er de rene diktatorer, som vi nemt kan kende, men vi skal være om muligt endnu mere på vagt over for dem, der her i Europa optræder som pæne og udadtil demokratiske politikere. Dem, der i det små gør, hvad Trump gør i USA. Dem som hylder Trump og er venligt stemt over for Putin. Dem, som kalder medierne for løgnagtige. Dem som opildner til konflikt mellem gruppe i samfundet. De kan komme fra både højre or venstre – og lige nu mest fra højre. I har jeres AfD her i Tyskland, og vi har vores Dansk Folkeparti og andre i Danmark. Hvert land har sine.
Det, de gør, er at nedbryde den tillid, vores demokratier bygger på. Tillid ikke bare til hinanden på tværs af forskelligheder, men også tilliden til samfundets institutioner. Tilliden til, at vores myndigheder styrer landene nogenlunde fornuftigt. Tilliden til, at domstolene dømmer retfærdigt. Den tillid går de til angreb på for at skabe vrede, som skal sikre dem opbakning og magt.
Så når vi skal bekæmpe dem, skal vi ikke forbyde dem, men forsvare tilliden. Og her kommer ytringsfrihed og frie medier ind i billedet. Det er min hjertesag. Ikke bare fordi jeg har arbejdet med journalistik og medier i mere end 40 år, men fordi jeg helt nede i maven tror på, at fakta er det eneste, der holder vores samfund sammen. Når man har frie medier, har man faktatjekket indhold om samfundet og dets problemer, som man kan stole på. Så kan man diskutere løsninger på problemerne på en fælles baggrund af viden. Men Hvis man mangler den fælles baggrund, kalder man ofte fakta for løgn og kan derfor ikke finde løsninger. Så kommer de konflikter og dybe grøfter mellem forskellige grupper, som giver næring til had mod systemet og politiske modstandere. Præcis det had, som yderfløjene bygger på. Derfor har vi mere brug for frie og faktabaserede, klassiske medier end nogensinde til at levere fakta, vi kan stole på.
Modsætningen til de frie medier er de såkaldte sociale medier. For mig er det et helt forkert navn. De er ikke sociale, men rent kommercielle platforme, som alene har til formål at omsætte vores tid til data, de sælger til annoncører. Ofte til kriminelle annoncører, der vil sælge ulovlige varer som narkotika, våben og børneporno. Og de såkaldt sociale medier er bestemt heller ikke medier, fordi enhver kan lægge hvad som helst ud, uden at nogen tjekker noget som helst eller tager ansvar for indholdet. Så her trives halve sandheder side om side med helt bevidste løgne og falsk indhold. Som da Danfoss-formand Jørgen Mads Clausen for et par uger siden blev løjet død i et opslag på Facebook. Mange udtrykte kondolence, indtil JydskeVestkysten aflivede historien med en opringning til Danfoss.
Løgn og latin er der altså nok af derude. Derfor siger det meget om DF’s formand, Morten Messerschmidt, at han for nylig opfordrede danskerne til at opsige deres abonnementer på klassiske medier og i stedet søge ”rigtig information” på sociale medier.
Jeg vil inderligt opfordre jer til at gøre det modsatte. Brug de klassiske, redigerede medier. Brug jeres egen Flensborg Avis og husk at forlange af den, at den skal være kritisk også over for jer selv. Brug Flensburger Tageblatt og shz’s andre lokale medier. Brug NDR og de andre public service-medier. Her får I information, I kan stole på, og som I kan bruge, når I skal finde fælles løsninger med andre grupper i samfundet. Vi er nemlig så heldige, at vi både i Danmark og Tyskland ligger højt på endnu et vigtigt index over verdens lande, pressefrihedsindekset fra Reporters Without Boarders. Danmark er på den seneste liste nummer fire og Tyskland nummer 14, mens USA selvfølgelig er røget yderligere syv pladser ned som nummer 64 placeret mellem Botswana og Panama.
Så brug jeres klassiske medier og husk at abonnere på dem, for god journalistik koster penge at producere. Der har aldrig været et demokrati uden frie medier eller et diktatur med frie medier, så det betyder alverden.
Derfor er vi også JydskeVestkysten fortsat meget begejstrede for det samarbejde mellem de fire grænselandsmedier, som vi tog initiativ til i 2013. Vores partnere er Flensborg Avis, sh:z og Der Nordschleswiger i Sønderjylland. Vi kan frit og gratis bruge hinandens indhold, så I i Flensborg Avis får historier fra Sønderjylland, mens JydskeVestkystens læsere får de bedste historier fra Sydslesvig. Vi laver også journalistiske projekter sammen – senest om 10-års jubilæet for grænsekontrollen, som vi er inderligt imod. Og vi samarbejder for at sende et signal om, at det i vores grænseland er vigtigere at samarbejde om fremtiden end at se tilbage på konflikter i fortiden. Så også her kan i få klassisk og faktatjekket journalistik, som skaber tillid på tværs af både mennesker og grænser.
Og så skal jeg ikke plage jer med hverken mere reklame for vores meder, flere tal eller flere formaninger, men tværtimod sige en varm tak til jer. Ikke kun for jeres tålmodighed med min alt for lange tale, men også for, at I har valgt at bruge friheden til at være nogen - til at være netop jer. I er et forbillede på fredelig sameksistens i en lidt dyster verden. Jeg bringer jer en stor tak og hilsen fra det gamle land.
Tak igen for invitationen, tak for ordet og fortsat godt årsmøde.