Kære alle.
Imens vi står her ligger en 36-årig kvinde lige nu i kritisk tilstand efter grov vold i et hjem i Aalborg. Politiet blev tilkaldt fredag aften til det, der i anmeldelsen hed et “husspektakel”.
Husspektakel.
Jeg bliver nødt til at sige det helt ærligt: Det ord er næsten ubærligt at læse i en sag som denne.
For et “husspektakel” lyder som høje stemmer. Som skænderi. Som noget lidt rodet mellem to mennesker.
Men virkeligheden er, at en kvinde nu kæmper for sit liv på hospitalet.
Det er ikke et spektakel. Det er vold.
Alt for ofte pakker vi vold mod kvinder ind i ord, der gør det mindre alvorligt: skænderi, jalousidrama, familietragedie, husspektakel.
Men når en kvinde bliver slået så voldsomt, at hun ender i kritisk tilstand, så er der kun ét ord, der passer: brutal vold.
Og det er DEN brutale vold vi er samlet for at råbe kraftigt op mod i dag.
Ingen kvinde skal frygte i sit eget hjem.
Ingen kvinde skal risikere sit liv, fordi hun møder en mand.
Det kræver, at vi gør mere – politisk, juridisk og som samfund. Men det kræver også, at vi holder op med at tale om vold, som om det bare er et “husspektakel”.
Mine tanker er hos den kvinde, der i dette øjeblik kæmper for sit liv
I gennemsnit dør en kvinde for sin mandlige partners hånd hver eneste måned her i Danmark. En kvinde lider samme skæbne hvert 10. minut ude i verden.
Vi vil ikke tolerere det et sekund længere.
Og vi vil ikke acceptere, at samfundets mindste og svageste – børnene – skal brændemærkes for livet.
[Forandringerne er her]
Som én, der selv voksede op med volden tæt på, ved jeg, hvor ødelæggende den kan være. Alene tanken kan stadigvæk gøre mig dårlig.
Og det er et område, hvor vi helt åbenlyst skal gøre langt mere end vi gør i dag. Også selvom vi har besluttet at vedtage vigtige tiltag for nyligt:
Vi har hævet straffen for dem, der gør skade på os andre. Konsekvenserne er altså blevet større og alvorligere for voldsmændene.
Vi har indført omvendte fodlænker. Det betyder helt konkret, at politiet bliver alarmeret og kan gribe ind, hvis en overgrebsmand atter nærmer sig sit offer.
Vi har sat mange millioner af til retsmedicinske screeninger, som kan afsløre vold mod børn. Og dermed hjælpe drenge og piger udsat for ting de ikke kan sætte ord på selv.
Vi har besluttet at indføre en partnerdrabskommission. Med det klare mål at indsamle viden og erfaringer om de rædsler, som stadig rammer kvinder i parforhold i Danmark. Vi skal blive bedre til at opsnappe faresignaler og bedre til at handle så tidligt som muligt.
Og sidst men ikke mindst har vi løftet politikredsenes specialteams. Så vi styrker de særlige enheder, som håndterer sager om vold i nære relationer, voldtægt og stalking. ’
De tiltag er jeg stolt af som justitsminister – som jeg kan kalde mig lidt endnu.
Tak til det brede flertal som var med. Og ikke mindst.
Tak til alle jer her i dag. Jer der har kæmpet kampen længe og bliver ved. Til gavn for kvinder og børn udsat for vold.
[Værdikampen venter]
Vi kan gøre en del fra politisk hold. Men vi kan ikke lovgive os ud af alt.
Hvis vi skal tæmme volden mod kvinder og børn, så har vi alle en værdikamp at udkæmpe og vinde.
Ligesom Grevinde Danner gjorde for 150 år siden, så skal vi også kæmpe i dag. Kæmpe for i morgen. Kæmpe for ofrenes ret til at blive hørt og set.
Volden er et onde, der skal udstilles – ikke ties ihjel.
Det er aldrig offeret, som skal skamme sig. Og det må aldrig være offeret, der dukker nakken.
Vi skal tværtimod have offerets ryg. Så offeret tør hæve stemmen. Så vi tør give et modtryk til de tendenser, der blæser på det yderste af højrefløjen i disse år. Med Donald Trump. Andrew Tate. Og desværre mange andre.
Som kæler for en farlig fortælling om den stærke, voldelige mand – og at kvinder er mindre værd.
Dagen i dag synes vigtigere end i mange år. Men fremmødet, forsamlingen og fællesskabet her foran Danner giver optimisme.
Grevinde Danners kamp var alt andet end forgæves. Det bliver vores heller ikke.
Tak, fordi jeg måtte være med.
Hav en forrygende kampdag.
Vi kæmper også videre i morgen!
Imens vi står her ligger en 36-årig kvinde lige nu i kritisk tilstand efter grov vold i et hjem i Aalborg. Politiet blev tilkaldt fredag aften til det, der i anmeldelsen hed et “husspektakel”.
Husspektakel.
Jeg bliver nødt til at sige det helt ærligt: Det ord er næsten ubærligt at læse i en sag som denne.
For et “husspektakel” lyder som høje stemmer. Som skænderi. Som noget lidt rodet mellem to mennesker.
Men virkeligheden er, at en kvinde nu kæmper for sit liv på hospitalet.
Det er ikke et spektakel. Det er vold.
Alt for ofte pakker vi vold mod kvinder ind i ord, der gør det mindre alvorligt: skænderi, jalousidrama, familietragedie, husspektakel.
Men når en kvinde bliver slået så voldsomt, at hun ender i kritisk tilstand, så er der kun ét ord, der passer: brutal vold.
Og det er DEN brutale vold vi er samlet for at råbe kraftigt op mod i dag.
Ingen kvinde skal frygte i sit eget hjem.
Ingen kvinde skal risikere sit liv, fordi hun møder en mand.
Det kræver, at vi gør mere – politisk, juridisk og som samfund. Men det kræver også, at vi holder op med at tale om vold, som om det bare er et “husspektakel”.
Mine tanker er hos den kvinde, der i dette øjeblik kæmper for sit liv
I gennemsnit dør en kvinde for sin mandlige partners hånd hver eneste måned her i Danmark. En kvinde lider samme skæbne hvert 10. minut ude i verden.
Vi vil ikke tolerere det et sekund længere.
Og vi vil ikke acceptere, at samfundets mindste og svageste – børnene – skal brændemærkes for livet.
[Forandringerne er her]
Som én, der selv voksede op med volden tæt på, ved jeg, hvor ødelæggende den kan være. Alene tanken kan stadigvæk gøre mig dårlig.
Og det er et område, hvor vi helt åbenlyst skal gøre langt mere end vi gør i dag. Også selvom vi har besluttet at vedtage vigtige tiltag for nyligt:
Vi har hævet straffen for dem, der gør skade på os andre. Konsekvenserne er altså blevet større og alvorligere for voldsmændene.
Vi har indført omvendte fodlænker. Det betyder helt konkret, at politiet bliver alarmeret og kan gribe ind, hvis en overgrebsmand atter nærmer sig sit offer.
Vi har sat mange millioner af til retsmedicinske screeninger, som kan afsløre vold mod børn. Og dermed hjælpe drenge og piger udsat for ting de ikke kan sætte ord på selv.
Vi har besluttet at indføre en partnerdrabskommission. Med det klare mål at indsamle viden og erfaringer om de rædsler, som stadig rammer kvinder i parforhold i Danmark. Vi skal blive bedre til at opsnappe faresignaler og bedre til at handle så tidligt som muligt.
Og sidst men ikke mindst har vi løftet politikredsenes specialteams. Så vi styrker de særlige enheder, som håndterer sager om vold i nære relationer, voldtægt og stalking. ’
De tiltag er jeg stolt af som justitsminister – som jeg kan kalde mig lidt endnu.
Tak til det brede flertal som var med. Og ikke mindst.
Tak til alle jer her i dag. Jer der har kæmpet kampen længe og bliver ved. Til gavn for kvinder og børn udsat for vold.
[Værdikampen venter]
Vi kan gøre en del fra politisk hold. Men vi kan ikke lovgive os ud af alt.
Hvis vi skal tæmme volden mod kvinder og børn, så har vi alle en værdikamp at udkæmpe og vinde.
Ligesom Grevinde Danner gjorde for 150 år siden, så skal vi også kæmpe i dag. Kæmpe for i morgen. Kæmpe for ofrenes ret til at blive hørt og set.
Volden er et onde, der skal udstilles – ikke ties ihjel.
Det er aldrig offeret, som skal skamme sig. Og det må aldrig være offeret, der dukker nakken.
Vi skal tværtimod have offerets ryg. Så offeret tør hæve stemmen. Så vi tør give et modtryk til de tendenser, der blæser på det yderste af højrefløjen i disse år. Med Donald Trump. Andrew Tate. Og desværre mange andre.
Som kæler for en farlig fortælling om den stærke, voldelige mand – og at kvinder er mindre værd.
Dagen i dag synes vigtigere end i mange år. Men fremmødet, forsamlingen og fællesskabet her foran Danner giver optimisme.
Grevinde Danners kamp var alt andet end forgæves. Det bliver vores heller ikke.
Tak, fordi jeg måtte være med.
Hav en forrygende kampdag.
Vi kæmper også videre i morgen!