Kære alle
Kan I huske dengang hvor man kunne vågne om morgenen og så var der IKKE sket en ekstrem politisk udvikling i løbet af natten?
Hvor man ikke holdt vejret bare en lille smule inden man tændte for nyhederne?
Hvor toldkrige og handelsmure var noget fra en svunden tid?
Det føles godt nok som lang tid siden.
I dag er vores verden blevet et langt mere uforudsigeligt sted. Og vi må nok se i øjnene at den gode gamle verdensorden næppe kommer tilbage.
Verden er forandret. Og vi må forandre os med den.
Og hvordan skal man så vælge at se på udfordringerne? Skal man være pessimist eller optimist i disse dage?
Det er egentlig ikke så vigtigt for mig. Det vigtige er at vise handlekraft og beslutsomhed. Og tage ansvar.
Danmark og Europa skal stå stærkere i egen ret. Det kræver at vi tager mere ansvar. At vi yder og investerer mere så vi kan så vi kan beskytte det der betyder allermest: Vores sikkerhed, frihed og de værdier som vi bygger vores trygge og åbne demokrati på.
Vi står midt i en mulig handelskrig. En handelskrig som potentielt kan ramme millioner af helt almindelige mennesker. Som kan smadre små og store virksomheder og koste tusindvis af arbejdspladser.
Den udvikling og den usikkerhed den har bragt med sig er der ikke noget godt at sige om. Det skulle da lige være at det er blevet tydeligt for os alle hvor vigtigt EU-samarbejdet er.
Tænk hvordan vi havde stået hvis vi var på egen hånd? Forestil jer hvordan verden ville se ud hvis yderfløjspartierne var lykkedes med at melde Danmark ud af EU?
Hvordan ville vi have klaret os alene i en verden præget af trusler om handelskrige, rivaliserende stormagter og voksende usikkerhed? Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi står stærkere – fordi vi står sammen med andre.
***
Uanset hvordan man ser på det – om man er pessimist eller optimist – så er der ingen tvivl. Vi står midt i en alvorlig international krise. Men det har vi prøvet før. Og vi har lært hvordan kriser kan og skal håndteres – ansvarligt og retfærdigt.
Fra bare de seneste år har vi fået både håndteringen af finanskrisen og coronakrisen med i vores bagage. Vi ved hvad der virker og hvad man ikke skal gøre. Og vigtigst af alt så ved vi at vores stærke samfundsmodel og vores enestående fællesskab er en del af løsningen - ikke en del af problemet.
Også længere tilbage har det været enorme kriser hvor krig selvfølgelig har været de altoverskyggende.
Tiden efter 2. Verdenskrig var også en tid præget af usikkerhed og overvejelser om oprustning og forsvar. Men der var også en erkendelse af, at ægte sikkerhed ikke kun handler om våben – det handler om et stærkt samfund. Et stærkt militær er vigtigt men det er en stærk velfærdsstat og et stærkt demokrati også.
Jens Otto Krag sagde i den sammenhæng noget som jeg mener er meget inspirerende den dag i dag:
”Hvad hjælper det, at have et forsvar, der kan holde fjenden borte fra hovedtrappen, hvis den saa til gengæld kommer snigende op ad bagtrappen.”
Ja - fjenden var en anden den gang. Men farerne er der også i dag.
Også i dag er der grupper som ønsker splittelse. Også i dag lurer truslen fra anti-demokratiske kræfter og regimer. Truslerne er måske ikke de samme som dengang – men logikken er den samme som den Krag beskrev:
Det nytter ikke noget kun at holde fjenden væk fra hoveddøren hvis vi glemmer bagdøren.
I dag er fjenden ikke kun rå militære magter. Det er også splittelse, had, misinformation og kræfter der forsøget at underminerer vores fællesskab indefra.
Derfor er det mere end den militær oprustning der er på spil. Det handler også om kulturel og demokratisk oprustning. Og om at styrke vores sociale sammenhængskraft og samfundsmodel. Vores fællesskab.
Og når vi skal finde pengene til den oprustning så skal den være socialt ansvarlig og retfærdig. Vores stærke fællesskab skal styrkes - ikke skæres ned.
Desværre er der er nogle som vil misbruge den her verdensomspændende krise til noget helt andet. Liberal Alliance og andre på højrefløjen øjner nemlig en mulighed:
NU mener de at dagpengesystemet skal smadres.
NU mener de at Arne-pension og efterløn helt skal afskaffes.
NU mener de at overførsler skal barberes.
NU mener de at DR skal afskaffes som vi kender det.
NU mener de at selskabsskatten skal sænkes.
NU mener de at der skal skæres kraftigt i den offentlige velfærd.
Med andre ord: De har hældt gammel liberal vin på nye flasker.
De mener dog det samme som de hele tiden har gjort. Nu har de bare sat en mærkat på hvor der står krisehåndtering.
Men Liberal Alliances løsninger er stadig ikke de rigtige. De vil ikke gøre Danmark stærkere.
Højrefløjens svar på krisen er uansvarlig og vil kun gøre Danmark mere uretfærdigt og mere utrygt.
***
Men der er også lidt ny vin på flaskerne. Hold nu godt fast.
Ifølge Brian Mikkelsen mangler vi nemlig en Elon Musk-type her i Danmark. Alex Vanopslagh er gået endnu længere. Han har simpelthen sagt, at der er brug for ”mere Musk og mindre Mette”.
Det er jo både rystende og uforståeligt.
Mener de virkelig at vi har brug en udemokratisk milliardær som går bersærkergang på vores myndigheder?
Vil de have en kontroversiel mediepersonlighed der frådende svinger motorsaven? Der angriber fagforeningerne og de rettigheder vi har brugt årtier på at opbygge og forsvare?
Mener de virkelig at det er nu vi skal lade os inspirere af den anden side af Atlanten?
Det mener jeg IKKE.
***
På en dag som i dag synes jeg at vi skal huske hvad det er vi kæmper for. Hvilket samfund vi holder så meget af. Hvad det er vi vil beskytte og udvikle.
Vi kæmper for at flere skal føle sig trygge.
Kan I huske dengang hvor man kunne vågne om morgenen og så var der IKKE sket en ekstrem politisk udvikling i løbet af natten?
Hvor man ikke holdt vejret bare en lille smule inden man tændte for nyhederne?
Hvor toldkrige og handelsmure var noget fra en svunden tid?
Det føles godt nok som lang tid siden.
I dag er vores verden blevet et langt mere uforudsigeligt sted. Og vi må nok se i øjnene at den gode gamle verdensorden næppe kommer tilbage.
Verden er forandret. Og vi må forandre os med den.
Og hvordan skal man så vælge at se på udfordringerne? Skal man være pessimist eller optimist i disse dage?
Det er egentlig ikke så vigtigt for mig. Det vigtige er at vise handlekraft og beslutsomhed. Og tage ansvar.
Danmark og Europa skal stå stærkere i egen ret. Det kræver at vi tager mere ansvar. At vi yder og investerer mere så vi kan så vi kan beskytte det der betyder allermest: Vores sikkerhed, frihed og de værdier som vi bygger vores trygge og åbne demokrati på.
Vi står midt i en mulig handelskrig. En handelskrig som potentielt kan ramme millioner af helt almindelige mennesker. Som kan smadre små og store virksomheder og koste tusindvis af arbejdspladser.
Den udvikling og den usikkerhed den har bragt med sig er der ikke noget godt at sige om. Det skulle da lige være at det er blevet tydeligt for os alle hvor vigtigt EU-samarbejdet er.
Tænk hvordan vi havde stået hvis vi var på egen hånd? Forestil jer hvordan verden ville se ud hvis yderfløjspartierne var lykkedes med at melde Danmark ud af EU?
Hvordan ville vi have klaret os alene i en verden præget af trusler om handelskrige, rivaliserende stormagter og voksende usikkerhed? Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi står stærkere – fordi vi står sammen med andre.
***
Uanset hvordan man ser på det – om man er pessimist eller optimist – så er der ingen tvivl. Vi står midt i en alvorlig international krise. Men det har vi prøvet før. Og vi har lært hvordan kriser kan og skal håndteres – ansvarligt og retfærdigt.
Fra bare de seneste år har vi fået både håndteringen af finanskrisen og coronakrisen med i vores bagage. Vi ved hvad der virker og hvad man ikke skal gøre. Og vigtigst af alt så ved vi at vores stærke samfundsmodel og vores enestående fællesskab er en del af løsningen - ikke en del af problemet.
Også længere tilbage har det været enorme kriser hvor krig selvfølgelig har været de altoverskyggende.
Tiden efter 2. Verdenskrig var også en tid præget af usikkerhed og overvejelser om oprustning og forsvar. Men der var også en erkendelse af, at ægte sikkerhed ikke kun handler om våben – det handler om et stærkt samfund. Et stærkt militær er vigtigt men det er en stærk velfærdsstat og et stærkt demokrati også.
Jens Otto Krag sagde i den sammenhæng noget som jeg mener er meget inspirerende den dag i dag:
”Hvad hjælper det, at have et forsvar, der kan holde fjenden borte fra hovedtrappen, hvis den saa til gengæld kommer snigende op ad bagtrappen.”
Ja - fjenden var en anden den gang. Men farerne er der også i dag.
Også i dag er der grupper som ønsker splittelse. Også i dag lurer truslen fra anti-demokratiske kræfter og regimer. Truslerne er måske ikke de samme som dengang – men logikken er den samme som den Krag beskrev:
Det nytter ikke noget kun at holde fjenden væk fra hoveddøren hvis vi glemmer bagdøren.
I dag er fjenden ikke kun rå militære magter. Det er også splittelse, had, misinformation og kræfter der forsøget at underminerer vores fællesskab indefra.
Derfor er det mere end den militær oprustning der er på spil. Det handler også om kulturel og demokratisk oprustning. Og om at styrke vores sociale sammenhængskraft og samfundsmodel. Vores fællesskab.
Og når vi skal finde pengene til den oprustning så skal den være socialt ansvarlig og retfærdig. Vores stærke fællesskab skal styrkes - ikke skæres ned.
Desværre er der er nogle som vil misbruge den her verdensomspændende krise til noget helt andet. Liberal Alliance og andre på højrefløjen øjner nemlig en mulighed:
NU mener de at dagpengesystemet skal smadres.
NU mener de at Arne-pension og efterløn helt skal afskaffes.
NU mener de at overførsler skal barberes.
NU mener de at DR skal afskaffes som vi kender det.
NU mener de at selskabsskatten skal sænkes.
NU mener de at der skal skæres kraftigt i den offentlige velfærd.
Med andre ord: De har hældt gammel liberal vin på nye flasker.
De mener dog det samme som de hele tiden har gjort. Nu har de bare sat en mærkat på hvor der står krisehåndtering.
Men Liberal Alliances løsninger er stadig ikke de rigtige. De vil ikke gøre Danmark stærkere.
Højrefløjens svar på krisen er uansvarlig og vil kun gøre Danmark mere uretfærdigt og mere utrygt.
***
Men der er også lidt ny vin på flaskerne. Hold nu godt fast.
Ifølge Brian Mikkelsen mangler vi nemlig en Elon Musk-type her i Danmark. Alex Vanopslagh er gået endnu længere. Han har simpelthen sagt, at der er brug for ”mere Musk og mindre Mette”.
Det er jo både rystende og uforståeligt.
Mener de virkelig at vi har brug en udemokratisk milliardær som går bersærkergang på vores myndigheder?
Vil de have en kontroversiel mediepersonlighed der frådende svinger motorsaven? Der angriber fagforeningerne og de rettigheder vi har brugt årtier på at opbygge og forsvare?
Mener de virkelig at det er nu vi skal lade os inspirere af den anden side af Atlanten?
Det mener jeg IKKE.
***
På en dag som i dag synes jeg at vi skal huske hvad det er vi kæmper for. Hvilket samfund vi holder så meget af. Hvad det er vi vil beskytte og udvikle.
Vi kæmper for at flere skal føle sig trygge.
Fordi vi ved tryghed er en forudsætning for frihed. For at kunne folde sig ud og udleve sit fulde potentiale. Fordi vi ved at trygge mennesker tør.
Vi kæmper for at styrke vores fælles velfærd.
Vi kæmper for at styrke vores fælles velfærd.
Så alle i Danmark har adgang til uddannelse, sundhed og ældrepleje i verdensklasse.
Vi kæmper for et grønnere Danmark for os og for generationerne der kommer.
Vi kæmper for et grønnere Danmark for os og for generationerne der kommer.
For retten til ren luft. Træer, blomster og dyr. Og rent vand i hanerne.
Vi kæmper for et organiseret og værdigt arbejdsmarked.
Vi kæmper for et organiseret og værdigt arbejdsmarked.
Så det at gå på arbejde giver tryghed, frihed og ikke bliver et ureguleret ræs mod bunden. Og hvor alle får mulighed for en værdig pension uden at være slidt helt ned til sokkeholderne.
Vi kæmper for at ALLE små drenge og piger – hvert eneste barn – får chancen for at udleve deres potentiale.
***
Verden i dag er ikke den samme, som den var i går. Og slet ikke som den var for en måned siden – eller for et år siden.
Men én ting er sikkert: Der er stadig så meget at kæmpe for. Og det bliver vi ved med. Sammen.
Så uanset om du er pessimist eller optimist – så ønsker jeg jer alle en rigtig god første maj.
Vi kæmper for at ALLE små drenge og piger – hvert eneste barn – får chancen for at udleve deres potentiale.
***
Verden i dag er ikke den samme, som den var i går. Og slet ikke som den var for en måned siden – eller for et år siden.
Men én ting er sikkert: Der er stadig så meget at kæmpe for. Og det bliver vi ved med. Sammen.
Så uanset om du er pessimist eller optimist – så ønsker jeg jer alle en rigtig god første maj.