Skip to content

Pelle Dragsteds tale på valgnatten

Om

Taler

Pelle Dragsted
Politisk ordfører for Enhedslisten

Dato

Sted

Amager Bio, Øresundsvej 6, 2300 København

Tale

Kære alle sammen. Kære medlemmer, gæster, venner og støtter af Enhedslisten. Tak for at være her og fejre denne her demokratiets festdag sammen med os.

Vi vandt

Som I ved er stemmerne stadig ved at blive talt op ude i det ganske land.  Meeeen. Vi har fået en exit-poll, og hvis den er bare tæt på det endelige resultat så kan vi sige venner:

Vi gjorde det!

Vi sikrede Enhedslisten en flot/fantastisk fremgang. Det betyder flere rød-grønne mandater i folketinget, som hver eneste dag vil knokle for et samfund hvor vi passer på hinanden, og bedre på vores natur!

For et Danmark hvor alle mennesker har råd til at leve et godt liv.

Hvor vi får priserne ned. Sætter loft over lejen. Og gør tandlægen og medicinen gratis.

(…)

Men det er langt fra det eneste vi kan fejre.

For ved i hvad venner? Sammen med vores venner i SF og Alternativet har vi skabt det bedste resultat for partierne til venstre for socialdemokraterne [nogensinde] [i mere end 35 år].

Danskerne har talt – og de ønsker mere rød og grøn politik.

(…)

Partierne bag midterregeringen har til gengæld fået læsterlige klø. Der er simpelthen ingen sult på en ny SVM-regering hos danskerne. Den er dømt ude og borte.

Men ved I hvad vi også kan fejre i dag, hvis vi kan tro på den exit-poll – og det er måske det aller vigtigste.

Vi kan fejre, at de blå-sorte partier, dem der har ført valgkamp på splittelse, hetz og had – de er langt, langt fra et flertal.

Vi har sikret, at Morten Messerschmidt, ikke kommer i nærheden af magten de næste fire år.

(…)

Det viser at danskerne vil noget andet. At håbet kan vinde over hadet. 

At når vi står sammen – på tværs af de skel højrefløjen prøver at skabe imellem os – så er vi så stærke at intet kan slå os.

(…)

Til alle jer der har lagt krop til højrefløjens.  Det her er også jeres sejr. 

Siden jeg talte direkte til kameraet og sagde fra overfor hetzen mod vores naboer og kollegaer med udenlandsk baggrund har jeg modtaget hundredvis af mails og beskeder om hvor meget det betød. At der bliver sagt fra. 

For nogle timer siden mødte jeg Ali – dansker med afghansk baggrund ude på Dronning Louises bro.

Han sagde tak for at være der for ham. Kære Ali og alle jer andre. Det manglede sgu bare.

Men det handler faktisk ikke om at vi er der for jer. Det handler at vi er der for hinanden. Alle sammen. Alle os der er en del af Danmark. Har hinandens ryg. Står op for hinanden.

Det er sådan vi har skabt det her dejlige land. Ved at almindelige mennesker står sammen og siger fra når der er nogen, der prøver at splitte os ad.

(…)

Der er faktisk en ting mere at fejre! At det her valg blev et grønt valg. Et valg der handlede om vores drikkevand. Om vores natur. Om vores miljø. Det var ikke noget der kom fra politikerne. Eller medierne.

Det kom fra jer. Fra danskerne. Fra de grønne bevægelser. Der sagde højt og klart: Nu er det nok.

Ikke mere forurening af vores drikkevand

Ikke mere dyremishandling i vores stalde

Ikke mere klimasvigt

Tak til alle jer der var med til at gøre det her til naturens valg. Vi lover at bære jeres krav med ind i et nyt folketing, og kæmpe dem igennem.

(…)

Det bliver svært

Så vi har meget at fejre i aften. Og det er fandme dejligt. 

Men – der venter også hårdt og svært arbejde forude-.  

For hvor meget vi gerne ville det, så har vi ikke et ægte rødt flertal i Danmark. Hvis der skal dannes en ny rød regering, har vi brug fr mandater fra De Radikale, og måske endda også Moderaterne. To partier, som når det kommer til den økonomiske politik – desværre alt for ofte stå på elitens side. 

Og ja – vi skal også forholde os til at socialdemokrati, der i den grad har taget farve af de blå partier de har siddet i regering med. 

Det betyder venner, at hvis Enhedslisten kommer til at sidde med afgørende mandater – og sådan ser det ud, så ser vi frem til ekstremt svære forhandlinger om en ny regering. 

Jeg lover jer, at jeg og Enhedslisten i de forhandlinger vil kæmpe fra hus til hus for Enhedslistens mærkesager:  
  • For at vi får begyndt et opgør med den økonomiske ulighed som er ved at rive vores land itu 
  • For at vi får forbedret livet for de danskere der har mindst 
  • For at vi får beskyttet vores drikkevand og vores Natur  
  • Og ja – for at alle mennesker i de her land – uanset hvor de kommer fra – bliver behandlet med respekt oig værdighed. 

Men hvis det skal lykkes har jeg brug for jeres hjælp. I må gerne fejre valgresultatet i dag. Men i morgen og i tiden efter har vi brug for jer. For vi ved at det der virkelig kan rykke noget inde på Christiansborg, der er når mennesker udenfor går sammen,  presser på og kræver forandringer.

Så vær klar. Meld jer ind i Enhedslisten eller Rød-Grøn Ungdom. Bliv aktiv i din fagforening. Gå med i de grønne bevægelser. 

Mette F
Det første slag det står allerede i morgen. Der skal jeg sammen med et par kollegaer op til Kongen, og aflevere en seddel med navnet på den vi vil pege på som forhandlingsleder.

Og vores krav er det samme som jeg sagt igen og igen:  Vi peger kun på en forhandlingsleder som siger klart og tydeligt at hun ønsker en rød regering.

Og kære venner. Det har jeg desværre stadig ikke hørt Mette Frederiksen sige.

Og jeg vil gerne gentage: Hvis Mette Frederiksen gerne vil have vores mandater til at bære hende ind som forhandlingsleder for enden af bordet på Marienborg. Så skal hun også ville forhandle med vores mandater.

Men hun har nogle timer endnu.

Tak

Så mange at sige tak til

Tak til alle jer der har stemt

Medlemmer og aktive

RGU

Kandidater

Tak til hver og en af jer, som har kæmpet for dem. Som har taget diskussionen med venner og familie, delt kaffe og flyers ud i alt slags vejr. Taget debatter for Enhedslisten – måske for første gang. Stillet op, stillet jer frem, kæmpet for det, I tror på. I har gjort det så flot. Hver og en. Og jeres indsats betyder mere, end I aner.

Hvis det går skidt.

Og jeg synes, det er værd at bemærke, at de alle sammen er stærke partier med rød og grøn politik. Jeg håber altid at folk stemmer på os i Enhedslisten. Men jeg bliver alligevel lidt optimistisk over at venstrefløjen samlet set står stærkere siden anden verdenskrig.

Der er en ny stemning i tiden. Og jeg tror den er med os.

Derfor er det også nu, vi skal bide os fast og blive ved.

Vores kampagne

Men vi har ført en flot valgkamp. Vi har kæmpet for dem, som alle de andre partier overser. Almindelige mennesker, som går på arbejde og har svært ved at få enderne til at mødes. De unge, som presses ud af deres egen hjemby af kapitalfonde og eksploderende husleje. Vores udenlandske venner, naboer og kollegaer, som mødes med had og hetz fra partierne på den yderste højrefløj og som alt for få står op for. 

Hvis der er en ting, jeg er sikker på, så er det, at vi skal fortsætte vores gode arbejde med at vise jer, som går på arbejde og skaber værdierne i samfundet, at Enhedslisten står på jeres side. At vi er et parti for jer.

Vi skal fortsætte med at kæmpe for pensionisten og førtidspensionisten, som knap har råd til mad sidst på måneden. For lagerarbejderen med nedslidt ryg. For børnefamilien, som får budgettet væltet af en uforudset tandlægeregning. 

For de mennesker, der skal lægge ryg til den yderste højrefløjs hadefulde retorik. For et Danmark, alle har råd til. Med en rig og levende natur. Et lille trygt land uden for store kløfter. Et Danmark, der bygger på solidaritet og sammenhold.

Tillid tager tid. Men kursen er rigtig.

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Tags