Pelle Dragsteds tale på Folkemødet på Bornholm

Hej Alle sammen. Hvor er det dejligt at se jer.

Og hvor er det dejligt, at være tilbage på folkemødet. 

Til det her helt særlige sammensurium af debatter, af samtaler, af fællesskab – og ja måske en enkelt øl om aftenen. 

Den slags fællesskaber er måske vigtigere end nogensinde. 

For når mørke skyer trækker sammen i verden, når vi bekymres over det der sker rundt om os, så skal vi svarer igen med dialog. Med samtale. Med fællesskab.

Så vi ikke står alene med vores bekymringer.  Sår vi forsøger at forstå verden sammen. Så vi kan handle og gøre det rigtige. 

Det kræver en levende og nysgerrig debat. I hverdagen. I frokoststuen. Over middagsbordet. 

Og ja her på Folkemødet sammen med jer.  

Så giv lige jer selv en stor hånd for at være her, og tage del i den demokratiske dialog.

…

For der er jo mildest talt sket lidt siden vi mødtes her på plænen sidste år. 

 Verden er i opbrud. Og på mange måder af lave. 

Han truer Canada. Han Truer Europa.  Og ja han truer Danmark og Grønland.  

Og det sidste er måske det mest omvæltende. 

Vi skal nu ikke længere kun forholde os til en aggressiv autokrat på den ene side af os. Men nu også til hans siamesiske tvilling på den anden side. 

For de to er jo spejlbilleder af hinanden.

Ikke bare i brovtende selvoppusthed.  Men også fordi de begge sætter magt før ret. 

De tror, at magt ER ret.

Lad os sende et klart signal til dem her fra folkemødet: Magt er IKKE ret. Du får ikke ret, fordi du er en bølle, en bisse eller en gemen forbryder. 

(…)
 

Afkobling fra USA
 
Putin har vi efterhånden lært at forholde os til. Selvom vi var alt for længe om at erkende den trussel han udgør.

Nu skal vi også lære at forholde os til et totalt forandret USA. En endnu mere vanskelig opgave.

For Danmark har i mange år været bundet op i et farligt afhængighedsforhold til USA. En bad romance.

- Når det gælder vores forsvar, har vi satset på USA som verdens politibetjent. 
Det var dumt da, det trak os med ind i de ulyksalige krige i Irak og Afghanistan. 

Men nu hvor Trump skaber tvivl om USA's vilje til at hjælpe Europa og Ukraine, er det decideret farligt. 

- Vi har også overladt hele vores digitale infrastruktur til USA. Vores offentlige data,  Vores mailsystemer, vores betalingssystemer.  Alt sammen er i hænderne på en lille flok hovedrige Tech-oligarker, i kredsen omkring Trump.

Det går ikke. Det gør os alt, alt for sårbare.  For Trump har allerede vist at han er klar til at misbruge enhver sårbarhed. Enhver uafhængighed. 

Han brugte Ukraines afhængighed af amerikanske våben, til at få adgang til Ukraines undergrund og naturressourcer. 

Og han fik Microsoft til at blokere mail og kommunikation for den internationale krigsforbryder-domstol.

Det er gemene bølle-metoder. Det er kynisk magtmisbrug. Og vi skal under ingen omstændigheder finde os i det.

Ingen skal kunne presse eller true os til at makke ret. Til at opgive vores værdier.  Ikke Putin. Ikke Trump. Ikke nogen som helst. 

… 
 

Trumpsikre Danmark 

Men jeg er sgu ærlig talt bekymret for om alvoren er gået helt op for vores regering. 

De fortsætter med at messe, at ”USA er vores tætteste allierede”.  

Og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen siger,  at han “ingen skrupler” har, ved at gøre Danmark afhængig af våbensystemer, som Trump kan slukke for. 

For slet ikke at tale om den famøse baseaftale, som regeringen lige har foræret Donald Trump.

Som giver amerikanske tropper lov til bruge magt overfor danske borgere i vores eget land. Uden danske myndigheder kan stille noget som helst op. 

Den naivitet har vi ganske enkelt ikke råd til i den verden vi står i. 

Hvis vi skal kunne stå op for vores værdier. Hvis vi ud af afhængigheden, så kræver det en plan for at Trumpsikre Danmark. 

For I Danmark er det os der skal bestemme. Ikke, Putin, Trump eller Musk.
Ikke milliardærer og autokrater. 

Nej, det skal vi. 

…

At genvinde vores uafhængighed er nødvendigt, hvis vi skal være et robust land, som ikke bare kan bosses rundt af den ene eller anden autoritære stormagt. 

Og det handler ikke bare om krudt og kugler.  Det handler også om social robusthed. Om vores fællesskab, vores velfærd.

For vi ved det jo godt:  Dér hvor mennesker er socialt og økonomisk utrygge. 

Det er dér Trump, Putin og andre sorte kræfter vinder frem. 

Og Derfor er det bedste våben mod de autokratiske kræfter et velfærdssamfund, der fungerer. En økonomi, der hænger sammen. Også for dem i bunden. 

Og derfor er det også decideret farligt, når nogen foreslår at finansiere oprustning ved at skære i velfærden. 

Det ville være den største gave vi kan give til Trump og Putin og deres ligemænd, 

For vores velfærd, vores solidaritet, vores sociale tryghed er et af de vigtigste demokratiske værn, vi har. 

Og det værn det skal vi ikke gøre svagere.  Det skal vi gøre stærkere. 

(…)

Men der er også en anden robusthed vi også er nødt til at træne og gøre stærkere. Og det er vores åndelige robusthed. 

Vores evne til at tænke kritisk. Til at skille skæg fra snot. Sandhed fra løgn. 

For den evne udfordret i en tid hvor en lille flok Tech-oligarker bestemmer, hvilke nyheder – og falske nyheder - vi møder. 

Vi skal styrke vores civilsamfund – ikke mindst alle de rum hvor vi mødes ansigt til ansigt.  Hvor det er algoritmer – og ikke argumenter der sætter dagsorden. 

Vi skal styrke vores rigtige medier – dem som er tilmeldt pressenævnet, og lever op til publicistiske standarder. 

Derfor er det mere end skørt, når dele af højrefløjen vil privatisere Danmarks Radio.
Det skal vi ikke give dem lov til. Det vil vi ikke give dem lov til. (…)
  

Men vi har også brug for et opgør med de seneste års tilgang til uddannelse i det her land.  

Hvor dannelsen, og det hele menneske, er gledet i baggrunden.

Hvor uddannelserne er blevet  et stumpt instrument til at skabe arbejdsudbud til virksomhederne.   

Men vi har ikke bare brug for arbejdsudbud. Vi har brug for hele mennesker. Dannede mennesker. Ikke mindst kritisk tænkende mennesker. 
 

Dannelse er ikke et spørgsmål om at stritte med den rigtige lillefinger, citere de rigtige klassikere, eller hænge ud i Louisianas café. 

Dannelse handler om at kunne forholde sig kritisk, nysgerrigt og modigt til sig selv og det samfund, vi er en del af.  

Om at have viden om, hvem vi er. Og hvad vi kommer af. 

Så nytter det ikke at vi kun ser på mennesker, som redskaber for konkurrencestaten eller tandhjul i kapitalismen.

Så skal vi turde give plads til nysgerrighed, til omveje, til fordybelse, til fejltrin og, ja til at vove og tabe fodfæstet. 

For hvis vi skal være robuste som land. Så skal vi også give plads til hele, kritiske og robuste mennesker.

…

Vi befinder vi os i en mørk tid.  Og måske har min tale også været lidt dyster. 

Men lige nu står vi også på en smuk solskinsdag på Bornholm. Fyldt med gode mennesker, der vil hinanden. Der vil fælleskabet. Og demokratiet.

Det er håbefuldt.  

Når tiderne er dystre, Så rykker vi tættere sammen.

Sætter mere pris på det værdifulde i vores liv. I vores land. I vores samfund.

Når vi lige nu ser på hvad der sker i USA, 

Ja, så husker vi bedre, hvorfor vi skal holde fast i et land, hvor splittelsen og klasseskellene ikke bliver for dybe. 

Hvor vi passer på hinanden. Holder sammen. Har hinandens ryg. 

Det er det Danmark jeg elsker. 

Og lad os love hinanden, at vi passer på det.

Tak for ordet – og rigtig godt folkemøde