Hvor er det dejligt at se jer alle sammen. Starte her i Kastrup. Tradition.
Dejligt at være blandt jer 3fere. For det er jo jer vi fejrer i dag. Vi fejrer arbejdet og respekten for dem der arbejder.
Så må jeg lige spørge: Hvor mange af jer her lever af at gå på arbejde. Eller har levet af at arbejde?
Prøv lige at komme op med labben.
Det tænkte jeg nok.
OK. Hvor mange af jer er stolte af den indsats I gør eller har gjort på arbejdet?
Nemlig!
Og den stolthed har I al mulig grund til at føle. For jer der arbejder, – er jo jer der bygger og skaber og passer på vores smukke land. Hver Eneste Dag.
Det er jer, der bygger husene, og vejene og broerne. Jer der sørger for at vi kan købe de ting vi behøver i butikkerne. At vi kan tage bussen og toget (og fluýet).
Det er jer der tager jer af vores børn. Holder den sårbare i hånden når livet er svært, eller hjælper den syge tilbage på arbejde.
Og ja – det er faktisk også jer der betaler langt størstedelen af de skatter, der finansierer vores velfærdssamfund.
Det er egentlig meget enkelt. Uden jer havde vi ikke noget Danmark. Ingen velstand. Ingen velfærd. Ingenting.
For selv med nok så mange dyre drenge fra Børsen eller Løvens hule, er sandheden, at intet bliver til noget, uden jer. Uden Danmarks lønmodtagere.
Det er det vi fejrer i dag. Alt det I gør for vores land og vores samfund. Så Giv jer selv og jeres kollegaer i alle brancher en kæmpe stor hånd.
…
Må jeg så lige stille jer et andet spørgsmål?
Hvor mange her synes, at I bliver respekteret tilstrækkeligt for jeres arbejde af toppen i Danmark.
Op med lappen hvis I føler at politikerne og den økonomiske elite respekterer og anerkender jeres arbejde.
Nej, det var ikke mange.
Det undrer mig desværre ikke.
For én af de ting jeg oftest river mig i håret over (eller hvis jeg havde noget)… inde på Christiansborg.
Det er netop hvor lidt respekt der er for det arbejdende Danmark. For lønmodtagerne. For jer.
Lad mig give et tragisk og tindrende tydeligt eksempel.
Forleden var jeg på besøg ved en byggeplads i Ålborg, hvor flere hundrede håndværkere var blevet udsat for asbest.
Et stof, som kan føre til en langsom og lidelsesfuld død.
3Ferne deroppe havde længe forsøgt stoppe byggeriet. Men selskabet fastholdt at der ikke var nogen problemer.
Så viser det sig, at de har forfalsket asbestprøverne. Og nye test viser, at asbesten er 10 gange over grænseværdien!
Tænk engang: At være så grådig, at man vil fuske og lyve og dermed udsætte sine arbejdere for livsfare.
Ved i hvad: Arbejdsgivere der viser så lidt respekt for deres medarbejderes liv, de burde ikke stå i spidsen for et eneste byggeri i Danmark.
Hvis de bevidst udsætter deres medarbejdere for asbest, så hører de ikke til i et lyst og luftigt hjørnekontor. Så hører til bag tremmer, som de kriminelle de er.
…
Men det er ikke kun grådige arbejdsgivere, som fuldstændig mangler respekt.
Det er også politikerne. For den blå-socialdemokratiske regering, vi har lige nu, kender udmærket til problemerne med farligt arbejdsmiljø.
De er bare ikke parate til at gøre det der skal til. Fordi det vil koste noget på de dyre kontorer.
Men hvordan kan man sætte arbejdsgivernes økonomi over arbejdernes liv og sundhed?
Det kan man kun, når man mangler respekt.
For når dem med røven fuld af penge har et problem i Danmark, så springer politikerne jo til med det samme.
Fjerner moms på deres privatfly. Giver en kæmpe skattelettelse, når deres milliardærarvinger skal overtage familiedynastiet.
Men når dem, der bygger Danmark, bogstaveligt talt sætter livet på spil og dør af at gå på arbejde, så sker der ingenting.
Det er ikke retfærdighed. Det er ikke respekt. Og det skal vi ikke finde os i.
Den respekt SKAL vi have tilbage i Danmark.
...
De ansatte i vores velfærd kender også alt til manglen på respekt fra politikerne.
For noget tid siden mødte jeg Marie og en gruppe andre lærere i Viborg. De fortalte alle, at de elskede deres job. De var stolte over deres arbejde.
Men de fortalte også om en hverdag, hvor de ofte så kollegaer græde på lærerværelset.
Fordi ressourcerne var for små. Fordi de ikke kunne give de mest udsatte elever den hjælp, der var brug for. Fordi de blev presset mere og mere.
Men hvordan kan det være, at Regeringen nemt kan finde milliarder til at sænke arveskatten for danske familiedynastier.
Men ikke kan finde pengene til at sikre tolærerordning i skolerne – der kunne skabe trivsel og håb for vores lærere og vores børn.
Det er fordi, de ikke har respekt for jer. For jeres arbejde; for vores velfærd.
Ved I hvad vi har brug for i det her land?
Vi har brug for en rigtig rød regering, som brænder for velfærden, og respekterer dem, der knokler for at skabe tryghed for alle os andre.
Dejligt at være blandt jer 3fere. For det er jo jer vi fejrer i dag. Vi fejrer arbejdet og respekten for dem der arbejder.
Så må jeg lige spørge: Hvor mange af jer her lever af at gå på arbejde. Eller har levet af at arbejde?
Prøv lige at komme op med labben.
Det tænkte jeg nok.
OK. Hvor mange af jer er stolte af den indsats I gør eller har gjort på arbejdet?
Nemlig!
Og den stolthed har I al mulig grund til at føle. For jer der arbejder, – er jo jer der bygger og skaber og passer på vores smukke land. Hver Eneste Dag.
Det er jer, der bygger husene, og vejene og broerne. Jer der sørger for at vi kan købe de ting vi behøver i butikkerne. At vi kan tage bussen og toget (og fluýet).
Det er jer der tager jer af vores børn. Holder den sårbare i hånden når livet er svært, eller hjælper den syge tilbage på arbejde.
Og ja – det er faktisk også jer der betaler langt størstedelen af de skatter, der finansierer vores velfærdssamfund.
Det er egentlig meget enkelt. Uden jer havde vi ikke noget Danmark. Ingen velstand. Ingen velfærd. Ingenting.
For selv med nok så mange dyre drenge fra Børsen eller Løvens hule, er sandheden, at intet bliver til noget, uden jer. Uden Danmarks lønmodtagere.
Det er det vi fejrer i dag. Alt det I gør for vores land og vores samfund. Så Giv jer selv og jeres kollegaer i alle brancher en kæmpe stor hånd.
…
Må jeg så lige stille jer et andet spørgsmål?
Hvor mange her synes, at I bliver respekteret tilstrækkeligt for jeres arbejde af toppen i Danmark.
Op med lappen hvis I føler at politikerne og den økonomiske elite respekterer og anerkender jeres arbejde.
Nej, det var ikke mange.
Det undrer mig desværre ikke.
For én af de ting jeg oftest river mig i håret over (eller hvis jeg havde noget)… inde på Christiansborg.
Det er netop hvor lidt respekt der er for det arbejdende Danmark. For lønmodtagerne. For jer.
Lad mig give et tragisk og tindrende tydeligt eksempel.
Forleden var jeg på besøg ved en byggeplads i Ålborg, hvor flere hundrede håndværkere var blevet udsat for asbest.
Et stof, som kan føre til en langsom og lidelsesfuld død.
3Ferne deroppe havde længe forsøgt stoppe byggeriet. Men selskabet fastholdt at der ikke var nogen problemer.
Så viser det sig, at de har forfalsket asbestprøverne. Og nye test viser, at asbesten er 10 gange over grænseværdien!
Tænk engang: At være så grådig, at man vil fuske og lyve og dermed udsætte sine arbejdere for livsfare.
Ved i hvad: Arbejdsgivere der viser så lidt respekt for deres medarbejderes liv, de burde ikke stå i spidsen for et eneste byggeri i Danmark.
Hvis de bevidst udsætter deres medarbejdere for asbest, så hører de ikke til i et lyst og luftigt hjørnekontor. Så hører til bag tremmer, som de kriminelle de er.
…
Men det er ikke kun grådige arbejdsgivere, som fuldstændig mangler respekt.
Det er også politikerne. For den blå-socialdemokratiske regering, vi har lige nu, kender udmærket til problemerne med farligt arbejdsmiljø.
De er bare ikke parate til at gøre det der skal til. Fordi det vil koste noget på de dyre kontorer.
Men hvordan kan man sætte arbejdsgivernes økonomi over arbejdernes liv og sundhed?
Det kan man kun, når man mangler respekt.
For når dem med røven fuld af penge har et problem i Danmark, så springer politikerne jo til med det samme.
Fjerner moms på deres privatfly. Giver en kæmpe skattelettelse, når deres milliardærarvinger skal overtage familiedynastiet.
Men når dem, der bygger Danmark, bogstaveligt talt sætter livet på spil og dør af at gå på arbejde, så sker der ingenting.
Det er ikke retfærdighed. Det er ikke respekt. Og det skal vi ikke finde os i.
Den respekt SKAL vi have tilbage i Danmark.
...
De ansatte i vores velfærd kender også alt til manglen på respekt fra politikerne.
For noget tid siden mødte jeg Marie og en gruppe andre lærere i Viborg. De fortalte alle, at de elskede deres job. De var stolte over deres arbejde.
Men de fortalte også om en hverdag, hvor de ofte så kollegaer græde på lærerværelset.
Fordi ressourcerne var for små. Fordi de ikke kunne give de mest udsatte elever den hjælp, der var brug for. Fordi de blev presset mere og mere.
Men hvordan kan det være, at Regeringen nemt kan finde milliarder til at sænke arveskatten for danske familiedynastier.
Men ikke kan finde pengene til at sikre tolærerordning i skolerne – der kunne skabe trivsel og håb for vores lærere og vores børn.
Det er fordi, de ikke har respekt for jer. For jeres arbejde; for vores velfærd.
Ved I hvad vi har brug for i det her land?
Vi har brug for en rigtig rød regering, som brænder for velfærden, og respekterer dem, der knokler for at skabe tryghed for alle os andre.
…
Ved I hvad der også er respekt?
Det er, at når man har arbejdet et langt liv, så skal man også kunne regne med at have nogle gode pensionsår.
Jeg hørte forleden Martin Lidegaard altså lederen fra Radikale Venstre sige, at vi på venstrefløjen vil sende ”raske mennesker på pension”.
Ja, Martin, det kan du bande på at vi vil.
For de er sgu da ikke et mål, at man skal gå direkte fra arbejdslivet til sygesengen.
Og nu vil et flertal i folketinget gudhjælpemig hæve pensionsalderen til 70 år.
Og ja, det er da normalt fedt at blive Europamester. Men sgu da ikke lige europamester i højeste pensionsalder.
Det bliver et klart og rungende nej tak herfra!
…
Og nu vi taler om mangel på respekt. Ham Alex Vanopslagh
Ham der siger ”Du kan godt” til syge og arbejdsløse, mens han næsten kan få tårer i øjnene over at aktionærer skal betale skat af deres spekulationsgevinster.
Ja, Ham Alex Vanopslagh. Han har lige foreslået, at forkorte dagpengeperiode til bare et år.
Altså i en verden med Trump, toldkrige og uro, der kan føre til krise og arbejdsløshed, der vil Liberal alliance halvere dagpengene.
Helt ærlig - I en usikker verden – skal vi da ikke gøre mennesker mere utrygge. Vi skal da gøre det modsatte.
Det er derfor vi i dag sammen med vores gode venner i SF foreslår at sænke dagpengekontingentet, og give en 10-årig garanti imod nye forringelser af sikkerhedsnettet.
Og skal vi ikke her fra 1. maj sende en meget klar besked til Alex Vanopslagh: Hold dine lange liberalistiske fingre væk fra vores dagpenge.
…
Og kan vi ikke også lige tale om de gule fagforeninger.
Altså de der blinde passagerer, der nasser på overenskomster de ikke forhandler, mens de lokker medlemmer til med dyre reklamekampagner.
Det er sgu da mangel på respekt.
Derfor har vi fra Enhedslisten i dag et forslag: Fradraget for fagforenings-kontingenter skal kun gælde rigtige fagforeninger.
Vi har faktisk også foreslået, at gå endnu videre – og gøre fagforening til en beskyttet titel. For de organisationer der faktisk forhandler overenskomster.
Så kan de gule kalde sig det de egentlig er: Asociale Fagforretninger!
…
Venner. Skal vi ikke love hinanden, at vi sammen vil genrejse respekten for arbejdet i det her land.
Så ingen skal risikere livet ved at gå på arbejde.
Så ingen skal være bange for at får en fyreseddel eller blive syg eller gammel.
Så vores medarbejdere i velfærden mødes med anerkendelse i stedet for nedskæringer.
Ja, så respekten kommer tilbage. Ikke bare i ord – men også i handling.
For jer der bygger og skaber og passer på det her land, i fortjener respekt.
Rigtig god første maj.
Og i øvrigt venner! Nu vi har talt så meget om respekt, er vi så ikke lige nødt til at nævne Trump. Hvis der er én, som skulle have et godt gedigent … kursus i respekt, så er det ham den orangefarvede ovre på den anden side af Atlanten.
Skal vi ikke sammen slutte af med at sende et klart signal her fra første maj: Fingrene væk fra Grønland! Og NEJ TAK til trump-baser i Danmark.
Ved I hvad der også er respekt?
Det er, at når man har arbejdet et langt liv, så skal man også kunne regne med at have nogle gode pensionsår.
Jeg hørte forleden Martin Lidegaard altså lederen fra Radikale Venstre sige, at vi på venstrefløjen vil sende ”raske mennesker på pension”.
Ja, Martin, det kan du bande på at vi vil.
For de er sgu da ikke et mål, at man skal gå direkte fra arbejdslivet til sygesengen.
Og nu vil et flertal i folketinget gudhjælpemig hæve pensionsalderen til 70 år.
Og ja, det er da normalt fedt at blive Europamester. Men sgu da ikke lige europamester i højeste pensionsalder.
Det bliver et klart og rungende nej tak herfra!
…
Og nu vi taler om mangel på respekt. Ham Alex Vanopslagh
Ham der siger ”Du kan godt” til syge og arbejdsløse, mens han næsten kan få tårer i øjnene over at aktionærer skal betale skat af deres spekulationsgevinster.
Ja, Ham Alex Vanopslagh. Han har lige foreslået, at forkorte dagpengeperiode til bare et år.
Altså i en verden med Trump, toldkrige og uro, der kan føre til krise og arbejdsløshed, der vil Liberal alliance halvere dagpengene.
Helt ærlig - I en usikker verden – skal vi da ikke gøre mennesker mere utrygge. Vi skal da gøre det modsatte.
Det er derfor vi i dag sammen med vores gode venner i SF foreslår at sænke dagpengekontingentet, og give en 10-årig garanti imod nye forringelser af sikkerhedsnettet.
Og skal vi ikke her fra 1. maj sende en meget klar besked til Alex Vanopslagh: Hold dine lange liberalistiske fingre væk fra vores dagpenge.
…
Og kan vi ikke også lige tale om de gule fagforeninger.
Altså de der blinde passagerer, der nasser på overenskomster de ikke forhandler, mens de lokker medlemmer til med dyre reklamekampagner.
Det er sgu da mangel på respekt.
Derfor har vi fra Enhedslisten i dag et forslag: Fradraget for fagforenings-kontingenter skal kun gælde rigtige fagforeninger.
Vi har faktisk også foreslået, at gå endnu videre – og gøre fagforening til en beskyttet titel. For de organisationer der faktisk forhandler overenskomster.
Så kan de gule kalde sig det de egentlig er: Asociale Fagforretninger!
…
Venner. Skal vi ikke love hinanden, at vi sammen vil genrejse respekten for arbejdet i det her land.
Så ingen skal risikere livet ved at gå på arbejde.
Så ingen skal være bange for at får en fyreseddel eller blive syg eller gammel.
Så vores medarbejdere i velfærden mødes med anerkendelse i stedet for nedskæringer.
Ja, så respekten kommer tilbage. Ikke bare i ord – men også i handling.
For jer der bygger og skaber og passer på det her land, i fortjener respekt.
Rigtig god første maj.
Og i øvrigt venner! Nu vi har talt så meget om respekt, er vi så ikke lige nødt til at nævne Trump. Hvis der er én, som skulle have et godt gedigent … kursus i respekt, så er det ham den orangefarvede ovre på den anden side af Atlanten.
Skal vi ikke sammen slutte af med at sende et klart signal her fra første maj: Fingrene væk fra Grønland! Og NEJ TAK til trump-baser i Danmark.