VERDEN GÅR UNDER!!
…eller…rettere: Dét mener nogen, dén gør, hvis kunstig intelligens får plads på vores gymnasier og uddannelsesinstitutioner. Spørger man dommedagsprofeterne, så udvander AI selve fundamentet under vores uddannelser. Væk er al læring, væk er al faglighed og væk er elevernes vilje til at lære.
Og i virkeligheden lyder det jo fjollet. For når man som elev møder ind mandag morgen, er det jo ikke til et totalt AI-frit, teknologisk saneret klasselokale. Det er til et klasselokale, hvor kunstig intelligens fylder i browseren, hvad end vi kan lide det eller ej. Hvor vi elever SELVFØLGELIG bruger dén teknologi, vi har til rådighed til at løse de opgaver, vi får stillet. Og det ville jo sådan set også være mærkværdigt, hvis eleverne tog skyklapper på og ikke med en ildtang ville røre dén teknologi, der er i rivende udvikling.
Spørgsmålet er ikke, OM kunstig intelligens skal være en del af gymnasiet – for det ER det. Spørgsmålet skal være, HVORDAN kunstig intelligens skal fylde på gymnasiet. Der er behov for, at vi lærer, hvordan vi skal bruge teknologien. Selvstændigt, konstruktivt og reflekteret. Og dét kræver undervisning. Ligesom det gør at forstå hulelignelsen eller oxidativ decarboxylering.
Derfor er vejen fremad enkel:
Der skal indføres et tværfagligt forløb, der klæder gymnasieeleverne på til at forstå dén teknologi, der omgiver os. Vi skal lære at bruge kunstig intelligens konkret og løsningsorienteret. Hvad en god prompt er, og hvad en faglig tilgang betyder. Vi skal lære om teknologien - hvordan AI er trænet på sandsynlighed, og hvordan den genererer svar. Og så skal vi lære at reflektere over de gråzoner og etiske problemstillinger, kunstig intelligens skaber – og hvornår sprogmodellerne kan og ikke kan bruges. Vi skal kort sagt både undervises om, i og med kunstig intelligens.
Dén undervisning mangler i dag, og det er et svigt. Der er brug for fornyelse. For historien om gymnasiet er ikke historien om en vedblivende uddannelsestradition, der altid har gjort det samme på samme måde.
Og det er historien om, hvordan dygtige ledere og engagerede undervisere gang på gang på gang har fornyet både fag og forståelse for at tilbyde os elever en uddannelse i verdensklasse.
Tag matematikfaget som eksempel…
Der udbrød panik, da lommeregneren gjorde sit indtog og alle matematiklærere samstemmigt frygtede hovedregningens undergang.
Da computeren blev alment udbredt, lød det også fra en lang række lærere, at evnen til at skrive i hånden nu var truet på livet.
Det gjaldt også, da man med CAS-værktøjer gjorde eleverne i stand til at regne komplekse formler på et splitsekund. Også her frygtede man, at der ikke var behov for at lære den bagvedliggende matematik.
Men fælles for alle de her teknologier ikke bare, at de ikke førte til matematikkens endeligt. Tværtimod har de løftet læringspotentialet til nye uanede højder. Tænk engang på, hvor uendeligt dygtigere elever er til matematik i dag end da lommeregneren var ny. Matematikken er ikke ny. Det nye er, at vi som elever har værktøjerne til at forstå den på et helt andet niveau.
Vi har brugt teknologien til at løfte læringspotentialet gennem hele uddannelsestraditionen. Fra fyldepennen til i dag. Det må vi også gøre med kunstig intelligens. AI skal simpelthen på pensum i gymnasiet.
For hvis ikke vi tager ansvar for at bestemme retningen for AI, ja så bliver det AI, der dikterer retningen for os.
…eller…rettere: Dét mener nogen, dén gør, hvis kunstig intelligens får plads på vores gymnasier og uddannelsesinstitutioner. Spørger man dommedagsprofeterne, så udvander AI selve fundamentet under vores uddannelser. Væk er al læring, væk er al faglighed og væk er elevernes vilje til at lære.
Og i virkeligheden lyder det jo fjollet. For når man som elev møder ind mandag morgen, er det jo ikke til et totalt AI-frit, teknologisk saneret klasselokale. Det er til et klasselokale, hvor kunstig intelligens fylder i browseren, hvad end vi kan lide det eller ej. Hvor vi elever SELVFØLGELIG bruger dén teknologi, vi har til rådighed til at løse de opgaver, vi får stillet. Og det ville jo sådan set også være mærkværdigt, hvis eleverne tog skyklapper på og ikke med en ildtang ville røre dén teknologi, der er i rivende udvikling.
Spørgsmålet er ikke, OM kunstig intelligens skal være en del af gymnasiet – for det ER det. Spørgsmålet skal være, HVORDAN kunstig intelligens skal fylde på gymnasiet. Der er behov for, at vi lærer, hvordan vi skal bruge teknologien. Selvstændigt, konstruktivt og reflekteret. Og dét kræver undervisning. Ligesom det gør at forstå hulelignelsen eller oxidativ decarboxylering.
Derfor er vejen fremad enkel:
Der skal indføres et tværfagligt forløb, der klæder gymnasieeleverne på til at forstå dén teknologi, der omgiver os. Vi skal lære at bruge kunstig intelligens konkret og løsningsorienteret. Hvad en god prompt er, og hvad en faglig tilgang betyder. Vi skal lære om teknologien - hvordan AI er trænet på sandsynlighed, og hvordan den genererer svar. Og så skal vi lære at reflektere over de gråzoner og etiske problemstillinger, kunstig intelligens skaber – og hvornår sprogmodellerne kan og ikke kan bruges. Vi skal kort sagt både undervises om, i og med kunstig intelligens.
Dén undervisning mangler i dag, og det er et svigt. Der er brug for fornyelse. For historien om gymnasiet er ikke historien om en vedblivende uddannelsestradition, der altid har gjort det samme på samme måde.
Og det er historien om, hvordan dygtige ledere og engagerede undervisere gang på gang på gang har fornyet både fag og forståelse for at tilbyde os elever en uddannelse i verdensklasse.
Tag matematikfaget som eksempel…
Der udbrød panik, da lommeregneren gjorde sit indtog og alle matematiklærere samstemmigt frygtede hovedregningens undergang.
Da computeren blev alment udbredt, lød det også fra en lang række lærere, at evnen til at skrive i hånden nu var truet på livet.
Det gjaldt også, da man med CAS-værktøjer gjorde eleverne i stand til at regne komplekse formler på et splitsekund. Også her frygtede man, at der ikke var behov for at lære den bagvedliggende matematik.
Men fælles for alle de her teknologier ikke bare, at de ikke førte til matematikkens endeligt. Tværtimod har de løftet læringspotentialet til nye uanede højder. Tænk engang på, hvor uendeligt dygtigere elever er til matematik i dag end da lommeregneren var ny. Matematikken er ikke ny. Det nye er, at vi som elever har værktøjerne til at forstå den på et helt andet niveau.
Vi har brugt teknologien til at løfte læringspotentialet gennem hele uddannelsestraditionen. Fra fyldepennen til i dag. Det må vi også gøre med kunstig intelligens. AI skal simpelthen på pensum i gymnasiet.
For hvis ikke vi tager ansvar for at bestemme retningen for AI, ja så bliver det AI, der dikterer retningen for os.