Jeg hedder Nina Sikkersoq, Jeg er kunstner,
Jeg er dansk,
Jeg er Grønlandsk,
og jeg troede, at jeg var født i fredens navle her på jorden,
Vi var gemt på toppen af kloden, mange vidste ikke hvad Grønland var,
Det var faktisk også helt okay, når der stod ‘United Kingdom Of Denmark’ henover vores land,
Så var det meget godt, at resten af verden ikke rigtig ænsede os,
“Så når der kommer krig i Europa,
Så tager jeg bare hjem igen,” sagde jeg,
Simpelt og enkelt, troede jeg.
Men nu er vores hjem, som før var glemt på verdenskortet,
er nu en kold kampzone for,
europas stærke muskler og USA’s trusler,
Jeg sætter Sumé på, og kigger mig i spejlet,
Jeg ser ikke kun mig selv, jeg ser alle mine landsmænd,
mine forfædre men også den fremtidige generation og den næste,
Min eksistens er en samling af mine forfædre,
Imens vores forfædres fortællinger,
Blev begravet,
Sagde de i skolen, at vores historie begyndte i 1721,
Jeg er dansk,
Jeg er Grønlandsk,
og jeg troede, at jeg var født i fredens navle her på jorden,
Vi var gemt på toppen af kloden, mange vidste ikke hvad Grønland var,
Det var faktisk også helt okay, når der stod ‘United Kingdom Of Denmark’ henover vores land,
Så var det meget godt, at resten af verden ikke rigtig ænsede os,
“Så når der kommer krig i Europa,
Så tager jeg bare hjem igen,” sagde jeg,
Simpelt og enkelt, troede jeg.
Men nu er vores hjem, som før var glemt på verdenskortet,
er nu en kold kampzone for,
europas stærke muskler og USA’s trusler,
Jeg sætter Sumé på, og kigger mig i spejlet,
Jeg ser ikke kun mig selv, jeg ser alle mine landsmænd,
mine forfædre men også den fremtidige generation og den næste,
Min eksistens er en samling af mine forfædre,
Imens vores forfædres fortællinger,
Blev begravet,
Sagde de i skolen, at vores historie begyndte i 1721,
Men i 1970’erne kom Sumé,
og fortalte vores side af kolonihistorien,
Forskrækket og chokeret,
Gjorde de, deres landsmænd, I 1970’erne med rockmusik på grønlandsk,
Deres sange til os, fra os, for os, for at give os styrke til at tage det næste skridt.
og fortalte vores side af kolonihistorien,
Forskrækket og chokeret,
Gjorde de, deres landsmænd, I 1970’erne med rockmusik på grønlandsk,
Deres sange til os, fra os, for os, for at give os styrke til at tage det næste skridt.
I sangen ‘Inuit Nunaat’ / Menneskernes Land’’ i sangens sidste vers, lyder sådan:
“Siunnersortit taasavut
Sinnassagaasimavugut!
Katilluta ataatsimut
Makiterniarpugut!
Kingulittami pissaraat
Siulitta attataat
Inuit nunagaat
Aqussavaat ataatsimut
Pigissaavaat qaqugummut!”
Og på dansk lyder det;
“Til jer, som vi valgte ind i rådene:
Vi har været lullet i søvn
Som ét folk vil vi rejse os
Det som vore forfædre besad
MÅ tilfalde vore efterkommere
Det er Inuit landene,
De skal styres af dem, som ét
"Det skal forblive på deres hænder.”
I 1970’erne demonstrerede vi på Kultorvet i København,
På Skiltene stod der
“Uvangununa Nunarput” = “Det er vores land”
Og på andre skilte stod der “Power to the inuit”
Så meget har ændret sig siden da,
Også alligevel ikke,
Selv i dette forår, 45 år efter,
Skilte med de samme budskaber om frihed, selvstændighed og retfærdighed,
Så er Sumé stadig vores soundtrack for vores tid i dag,
Engang sagde man at der ingen fremtid var,
I det grønlandske sprog,
Men I musikken læner vi os tilbage
Og finder styrken til det næste skridt
Så lad os sammen tage det næste skridt,
og synge til dem som vi ser, når vi kigger os selv i spejlet,
vores landsmænd, vores forfædre, vores forældre,
de næste generationer efter os selv.
Og alle dem, vi synger for, vil forhåbentlig høre genklangen af vores sange om fred.
Qujanaq / Tak
Sinnassagaasimavugut!
Katilluta ataatsimut
Makiterniarpugut!
Kingulittami pissaraat
Siulitta attataat
Inuit nunagaat
Aqussavaat ataatsimut
Pigissaavaat qaqugummut!”
Og på dansk lyder det;
“Til jer, som vi valgte ind i rådene:
Vi har været lullet i søvn
Som ét folk vil vi rejse os
Det som vore forfædre besad
MÅ tilfalde vore efterkommere
Det er Inuit landene,
De skal styres af dem, som ét
"Det skal forblive på deres hænder.”
I 1970’erne demonstrerede vi på Kultorvet i København,
På Skiltene stod der
“Uvangununa Nunarput” = “Det er vores land”
Og på andre skilte stod der “Power to the inuit”
Så meget har ændret sig siden da,
Også alligevel ikke,
Selv i dette forår, 45 år efter,
Skilte med de samme budskaber om frihed, selvstændighed og retfærdighed,
Så er Sumé stadig vores soundtrack for vores tid i dag,
Engang sagde man at der ingen fremtid var,
I det grønlandske sprog,
Men I musikken læner vi os tilbage
Og finder styrken til det næste skridt
Så lad os sammen tage det næste skridt,
og synge til dem som vi ser, når vi kigger os selv i spejlet,
vores landsmænd, vores forfædre, vores forældre,
de næste generationer efter os selv.
Og alle dem, vi synger for, vil forhåbentlig høre genklangen af vores sange om fred.
Qujanaq / Tak