Det er 8 marts, det er forår og der er noget helt særligt i luften.
Jeg har glædet mig sådan til at byde velkommen til alle jer og fejre vores dag her på Arbejdermuseet.
Det er fantastisk, at vi er så mange, der synes at 8. marts er værd at fejre, det skal vi nyde sammen.
Men jeg tror også, I er her fordi, at mange af jer ligesom jeg selv, fornemmer, at der er noget i luften – og det er desværre ikke kun forår.
Selvom vi er nået langt, og vi både kan takke os selv og vores formødre og fædre for den ligestilling, vi nyder i Danmark, så er verden omkring fyldt med.
Rundt om os er verden i forandring. Mange steder mister mennesker de rettigheder, de har kæmpet hårdt for og som vi sammen har lært at tage for givet.
- Det gælder retten til at leve åbent sammen med og gifte sig med det menneske man elsker.
- Retten til at kunne klæde sig og blive opfattet, som den og med det køn, man selv føler sig hjemme
- Og det det gælder retten til abort, så man kan stifte den familie man ønsker, når man ønsker det.
Jeg er selv forskrækket over, hvor hurtigt det går. Og jeg er bange for, at der forude venter kampe, som vi her i salen, troede hørte fortiden tid. Men jeg er også håbefuld, for når jeg ser så mange her i dag – og endnu flere i aften, så stoler jeg på, at vi sammen kan forsvare vores rettigheder og endda gøre dem bedre.
Det er det, vi skal fokusere på i dag. Vi skal tage fat på de udfordringer, der fylder i vores arbejdsliv.
Der er stadig udfordringer med at sikre ligeløn for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Kvinder straffes stadig økonomisk for at sætte børn i verden, både når det kommer til deres lønindkomst og deres pensionsformue. Men de straffes også, hvis de skal i hormonbehandling for at blive gravide, hvis det vel og mærke er partneren, der ikke kan få børn på den naturlige måde.
Og så er der udfordringerne med at sikre kvinder korrekt og hurtig behandling i sundhedsvæsenet. Her halter vi bagud i Danmark. Alt for mange kvinder lider i stilhed. De uddanner sig og passer deres arbejde, selvom de er generede af smerter og ubehag fra de hormonelle udsving, der nok er naturlige, men alligevel er svære at forene med et arbejdsliv, hvor der ikke bliver taget hensyn.
Vi skal vide mere og vi skal gøre mere. Vi skal vide mere om, hvordan kvindekroppen fungerer og hvad der kan gøres for at afhjælpe de gener, kvinders svingende hormoner skaber- og så skal vi gøre mere for at indrette arbejdslivet, så unge piger frit kan uddanne sig og vælge det job, de har lyst til. Og sikre at kvinder kan blive på arbejdsmarkedet i overgangsalderen. Det er et alvorligt problem for kvinderne og for samfundet, hvis det er sandt at næsten hver 8 kvinde forlader arbejdsmarkedet i utide på graf gener relateret til deres overgangsalder.
Og så glæder jeg mig til at høre debatten om det usynlige arbejde. Det er endnu et eksempel på udfordringer, der vokser i disse år. Vi har i Danmark ligesom i resten af Europa svært ved at dække vores behov for arbejdskraft indenfor omsorg og rengøring. Alligevel tilbyder vi dem, der udfører arbejdet urimelige vilkår.
Det bliver en dag og aften med masser af spændende samtaler både her og ude i salonerne. Jeg glæder mig til både at lytte her i salen og snakke ude i salonerne.
Og nu skal vi traditionen tro her på Arbejdermuseet synge en sang sammen. Og det er selvfølgelig ”Det er i dag et vej – et solskinsvejr”