Kære venner!
Det er fantastisk at se jer. Alle sammen.
Til 1. maj – demokratiets kampdag. Vores dag.
Hvor var vi for 38 dage siden?
Vi stod i stemmeboksen. Satte vores kryds. Vi tog ansvar for vores demokrati.
Nu sidder politikerne på Marienborg. Forhandler på kryds og tværs.
Det ser svært ud, men en ting står fast: Kampen for et mere retfærdigt samfund er afgørende.
Lad os sammen sende et klart budskab til en ny regering.
Husk, hvad der er vigtigt for lønmodtagerne.
Mindre ulighed – mere lighed.
Retfærdig pension.
Tryg velfærd.
Husk også – Store Bededag.
For ja, det er i dag.
Store Bededag blev taget fra os.
Nu er tid til at rette op på den fejl.
I gør det godt her i Skive, mange andre steder i Danmark kigger de misundeligt på de mange unge, der vælger erhvervsuddannelsesvejen. Her hos jer.
For Skive; I ligger helt i top, når det handler om, at unge mennesker skal vælge den faglærte vej efter grundskolen.
Faktisk så valgte 32,8% altså hver tredje at gå den faglærte vej i 2026.
Det er tæt på en Danmarks rekord!
Til sammenligning kan jeg fortælle jer at det kun lige er knap 10%, der vælger den vej i København.
Det er så flot, at den faglærte vej står så stærkt her hos jer.
For vi får jo brug for unge, som både kan noget med hovedet og med hænderne.
Min søn er industritekniker, og jeg kan godt huske stoltheden efter svendeprøven, men også stoltheden over at være en dygtig svend, indenfor et fag.
Men når man taler med de unge, der har valgt den vej, så er der en ting, der bekymrer dem: Kan de holde hele vejen til pensionsalderen?
Og får de lige så mange gode år på pension som deres kammerater, som har valgt at gå den boglige vej? De ved, at deres job er fysisk hårdt, og de ved, at det vil slide på deres krop.
Derfor gør det mig så vred, når politikerne i valgkampen sagde ”man skal jo ikke sende raske mennesker tidligt på pension”.
I den sætning ligger en kæmpe uretfærdighed gemt.
Det handler om, at vi alle sammen skal kunne have et godt arbejdsliv, men også et godt liv på pension.
Hvad er ellers budskabet til de mange unge her i Skive, som har valgt en faglært vej?
At politikerne er ligeglade med, at de ikke får de samme muligheder for at have tid til livet - efter arbejdslivet?
Hvis man i dag starter på en tømreruddannelse som 16-årig, så skal man arbejde i 59 ½ år, inden man kan trække sig tilbage som 75 ½ årig.
Jeg kan godt forstå, at de unge er bekymrede for, om kroppen kan holde til det.
Så imens politikerne sidder på Marienborg og forsøger at danne en regering, så skal vi fortsat insistere på, at alle lønmodtagere skal have tid til livet efter arbejdslivet.
Det er en fælles kamp, som vi må stå sammen om.
Lønmodtagerne i Danmark er myreflittige, vi er mere end 3 millioner, der går på arbejde.
Hver dag, aften eller nat.
Kassemedarbejderen, social- og sundhedsassistenten, pædagogen, elektrikeren. Og alle I andre.
Det er jer, der holder Danmark i gang. I er en del af et arbejdsfællesskab, I deler arbejdsglæden, og I gør det med stolthed i hjertet.
Det er fantastisk at se jer. Alle sammen.
Til 1. maj – demokratiets kampdag. Vores dag.
Hvor var vi for 38 dage siden?
Vi stod i stemmeboksen. Satte vores kryds. Vi tog ansvar for vores demokrati.
Nu sidder politikerne på Marienborg. Forhandler på kryds og tværs.
Det ser svært ud, men en ting står fast: Kampen for et mere retfærdigt samfund er afgørende.
Lad os sammen sende et klart budskab til en ny regering.
Husk, hvad der er vigtigt for lønmodtagerne.
Mindre ulighed – mere lighed.
Retfærdig pension.
Tryg velfærd.
Husk også – Store Bededag.
For ja, det er i dag.
Store Bededag blev taget fra os.
Nu er tid til at rette op på den fejl.
I gør det godt her i Skive, mange andre steder i Danmark kigger de misundeligt på de mange unge, der vælger erhvervsuddannelsesvejen. Her hos jer.
For Skive; I ligger helt i top, når det handler om, at unge mennesker skal vælge den faglærte vej efter grundskolen.
Faktisk så valgte 32,8% altså hver tredje at gå den faglærte vej i 2026.
Det er tæt på en Danmarks rekord!
Til sammenligning kan jeg fortælle jer at det kun lige er knap 10%, der vælger den vej i København.
Det er så flot, at den faglærte vej står så stærkt her hos jer.
For vi får jo brug for unge, som både kan noget med hovedet og med hænderne.
Min søn er industritekniker, og jeg kan godt huske stoltheden efter svendeprøven, men også stoltheden over at være en dygtig svend, indenfor et fag.
Men når man taler med de unge, der har valgt den vej, så er der en ting, der bekymrer dem: Kan de holde hele vejen til pensionsalderen?
Og får de lige så mange gode år på pension som deres kammerater, som har valgt at gå den boglige vej? De ved, at deres job er fysisk hårdt, og de ved, at det vil slide på deres krop.
Derfor gør det mig så vred, når politikerne i valgkampen sagde ”man skal jo ikke sende raske mennesker tidligt på pension”.
I den sætning ligger en kæmpe uretfærdighed gemt.
Det handler om, at vi alle sammen skal kunne have et godt arbejdsliv, men også et godt liv på pension.
Hvad er ellers budskabet til de mange unge her i Skive, som har valgt en faglært vej?
At politikerne er ligeglade med, at de ikke får de samme muligheder for at have tid til livet - efter arbejdslivet?
Hvis man i dag starter på en tømreruddannelse som 16-årig, så skal man arbejde i 59 ½ år, inden man kan trække sig tilbage som 75 ½ årig.
Jeg kan godt forstå, at de unge er bekymrede for, om kroppen kan holde til det.
Så imens politikerne sidder på Marienborg og forsøger at danne en regering, så skal vi fortsat insistere på, at alle lønmodtagere skal have tid til livet efter arbejdslivet.
Det er en fælles kamp, som vi må stå sammen om.
Lønmodtagerne i Danmark er myreflittige, vi er mere end 3 millioner, der går på arbejde.
Hver dag, aften eller nat.
Kassemedarbejderen, social- og sundhedsassistenten, pædagogen, elektrikeren. Og alle I andre.
Det er jer, der holder Danmark i gang. I er en del af et arbejdsfællesskab, I deler arbejdsglæden, og I gør det med stolthed i hjertet.
-------------------
I har måske hørt Lars Løkke sige, at kassen er ved at være tom.
Lars Løkke ønsker sig reformer, der skaber flere penge i Finansministeriets kasse, og som er betalt af lønmodtagerne i Danmark.
Betalt med et langt arbejdsliv.
Men dansk økonomi er bomstærk – og det er jeres fortjeneste.
Det skal de huske inde på Christiansborg. Det skal Lars Løkke huske.
Jeg tror nogle gange, at de glemmer det, men det gør jeg ikke - og det gør I heller ikke.
I gør jeres pligt, og I har krav på at jeres stemme bliver hørt.
I har krav på retfærdighed.
Når der er krig, når priserne på benzin og mad stiger, så rammer det jer, der har mindst.
Jer, som har den lange vej til arbejdet hver dag.
Og når pensionsalderen stiger, så rammer det jer, som har arbejdet, fra I var 16 år.
Når der er utryghed i verden, så skaber det utryghed for jer.
Danmark er et lille land, hvor vi lever tæt sammen og kender hinanden på kryds og tværs.
Når uretfærdigheden vokser, så bliver kløfterne imellem os dybere, og forskellen på de liv, vi lever, bliver for stor.
Vi mister den kraft, der ligger i at være et lille samfund, som hænger sammen.
Når de rigeste mænd lever 9 år længere end de fattigste, så bliver der ganske enkelt for stor forskel på os.
For gode leveår er det kostbareste, vi har som mennesker og derfor kan den ulighed ikke accepteres.
For dem, som har store opsparinger, kan jo altid trække sig tilbage når de har lyst, de kan bare svinge guldkortet.
De behøver ikke at frygte, at pensionsalderen stiger.
Vi skal bekæmpe uligheden. Og et af de steder, hvor ulighed slår hårdt igennem, er hvor mange gode leveår, man har på den anden side af arbejdslivet.
Det er en bunden opgave for en ny regering.
Det er afgørende for vores tillid til en ny regering.
På samme måde er det vigtigt, at vi fortsat kan have tillid til vores velfærdssamfund.
At det er der for os, når vi har brug for det, hvad enten det handler om en god folkeskole, et stærkt sundhedsvæsen eller daginstitutioner, hvor der er tid nok til det enkelte barn.
Velfærden kan ikke blive ringere år for år.
Jeg ved ikke, om I kan huske Henrik Andersen fra valgkampen?
Han er direktør fra Vestas, og han blev rasende, da vi foreslog en formueskat.
Faktisk så rasende, at han truede med at flytte ud af landet.
Hvor meget tror I, at Henrik Andersen fik i løn sidste år? Han fik 32 millioner før skat.
Så kampen mod ulighed har magtfulde modstandere og dem, der har rigtig meget, de vil ganske enkelt ikke bidrage mere til fællesskabet.
Heller ikke i en tid, hvor verden er urolig, og Danmark har brug for at stå stærkt.
Det siger noget om, hvilke kræfter vores fællesskab er oppe imod.
Men det er en bunden opgave – vi skal bekæmpe uligheden.
For i bund og grund er det som det handler om: Ulighed.
Om det er jer eller dem i toppen- der skal samle regningen op.
Så på denne her smukke 1. maj, så synes jeg, at vi skal se hinanden i øjnene og sige det højt og klart:
Vi vil have retfærdig pension!
Vi vil have tryg velfærd!
Vi vil have råd til hverdagen!
Derfor står vi sammen i dag, i morgen og de næste mange dage.
Det er vores kamp.
Rigtig god 1. maj.
I har måske hørt Lars Løkke sige, at kassen er ved at være tom.
Lars Løkke ønsker sig reformer, der skaber flere penge i Finansministeriets kasse, og som er betalt af lønmodtagerne i Danmark.
Betalt med et langt arbejdsliv.
Men dansk økonomi er bomstærk – og det er jeres fortjeneste.
Det skal de huske inde på Christiansborg. Det skal Lars Løkke huske.
Jeg tror nogle gange, at de glemmer det, men det gør jeg ikke - og det gør I heller ikke.
I gør jeres pligt, og I har krav på at jeres stemme bliver hørt.
I har krav på retfærdighed.
Når der er krig, når priserne på benzin og mad stiger, så rammer det jer, der har mindst.
Jer, som har den lange vej til arbejdet hver dag.
Og når pensionsalderen stiger, så rammer det jer, som har arbejdet, fra I var 16 år.
Når der er utryghed i verden, så skaber det utryghed for jer.
Danmark er et lille land, hvor vi lever tæt sammen og kender hinanden på kryds og tværs.
Når uretfærdigheden vokser, så bliver kløfterne imellem os dybere, og forskellen på de liv, vi lever, bliver for stor.
Vi mister den kraft, der ligger i at være et lille samfund, som hænger sammen.
Når de rigeste mænd lever 9 år længere end de fattigste, så bliver der ganske enkelt for stor forskel på os.
For gode leveår er det kostbareste, vi har som mennesker og derfor kan den ulighed ikke accepteres.
For dem, som har store opsparinger, kan jo altid trække sig tilbage når de har lyst, de kan bare svinge guldkortet.
De behøver ikke at frygte, at pensionsalderen stiger.
Vi skal bekæmpe uligheden. Og et af de steder, hvor ulighed slår hårdt igennem, er hvor mange gode leveår, man har på den anden side af arbejdslivet.
Det er en bunden opgave for en ny regering.
Det er afgørende for vores tillid til en ny regering.
På samme måde er det vigtigt, at vi fortsat kan have tillid til vores velfærdssamfund.
At det er der for os, når vi har brug for det, hvad enten det handler om en god folkeskole, et stærkt sundhedsvæsen eller daginstitutioner, hvor der er tid nok til det enkelte barn.
Velfærden kan ikke blive ringere år for år.
Jeg ved ikke, om I kan huske Henrik Andersen fra valgkampen?
Han er direktør fra Vestas, og han blev rasende, da vi foreslog en formueskat.
Faktisk så rasende, at han truede med at flytte ud af landet.
Hvor meget tror I, at Henrik Andersen fik i løn sidste år? Han fik 32 millioner før skat.
Så kampen mod ulighed har magtfulde modstandere og dem, der har rigtig meget, de vil ganske enkelt ikke bidrage mere til fællesskabet.
Heller ikke i en tid, hvor verden er urolig, og Danmark har brug for at stå stærkt.
Det siger noget om, hvilke kræfter vores fællesskab er oppe imod.
Men det er en bunden opgave – vi skal bekæmpe uligheden.
For i bund og grund er det som det handler om: Ulighed.
Om det er jer eller dem i toppen- der skal samle regningen op.
Så på denne her smukke 1. maj, så synes jeg, at vi skal se hinanden i øjnene og sige det højt og klart:
Vi vil have retfærdig pension!
Vi vil have tryg velfærd!
Vi vil have råd til hverdagen!
Derfor står vi sammen i dag, i morgen og de næste mange dage.
Det er vores kamp.
Rigtig god 1. maj.