Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.
Sådan står der i grundlovens paragraf 80.
Jeg nævner det fordi, det kan være med til at belyse, hvad der menes når Jesus siger til disciplene, at der kommer en dag, da de skal bede i hans navn. Ligesom den væbnede magt ikke har myndighed og autoritet i sig selv, men har den fra kongen og loven, lige sådan med disciplenes bøn. Den er ikke i deres eget, men i Jesu navn.
Indtil kirken stiftes, – det er hvad der sker når Helligånden kommer, – indtil da har disciplene ikke bedt om noget i Jesu navn.
Det er det han siger: Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn.
Men når kirken er stiftet, da kan de både døbe, tale og bede i Jesu navn. De har fået fuldmagt til det.
Ligesom den væbnede magt har sin fuldmagt et andet sted fra således også kirken, dvs os, der er her nu.
Når vi døber, så døber vi jo også i faderens og sønnens og helligåndens navn. Ikke i statens, ikke i vores eget navn, ikke engang i familiens navn.
Hvis vi ikke døbte på Jesu befaling og fordi han havde givet os myndighed til det og sagt at kun sådan – ved at blive født på ny kan vi være med i hans rige, – så betød dåben intet. Så ville den være nyttesløs og tom.
Det samme med alt andet der foregår her. Nadveren forvalter vi sådan som Jesus indstiftede den, og når der prædikes og synges og bedes - Så sker det heller ikke efter vores eget hoved, men efter Jesu befaling og i hans navn.
Tidligere, det ved jeg fra min farfar der var præst i Hirtshals, sagde fiskerne, at de tog på havet – i Jesu navn. Og når landmanden såede sit korn, sagde han det samme.
Og hos Jeppe Aakjær hører vi om den festdag, det er når rugen køres ind:
”Så slutter far i Jesu navn og hjemmet går til hvile, med høsten i sin favn.”
Engang opfattede man også alle magtfulde embeder som givet af Gud.
Der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud som Paulus siger. Det er Gud, som har skabt og styrer alt, der giver kejseren at regere.
Langfredag sagde Pontius Pilatus, den romerske statholder, som skulle dømme Jesus til henrettelse: ”Ved du ikke, at jeg har magt til at løslade dig og til at korsfæste dig? og Jesus svarede,
”Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra”. (Johannesevangeliet 19, 10-11).
Eller som vi også sang: thi intet kan du tage, men alt kan du få fra Gud.
Det stiller store krav til en øvrighed, at der er en Gud foroven der råder over den. Martin Luther indskærpede i sine skrifter, hvilke opgaver der påligger en kristen fyrste: han skal sørge for uddannelse og drage omsorg for de fattige. En god stat må ikke slippe Kristus af syne. Og en stat bør ikke stræbe efter magt for sin egen skyld, men den bør tjene sine undersåtter. Sådan som Kristus heller ikke stræbte efter noget for sin egen skyld men kom for at tjene.
I dag har vi en moderne stat, hvor der formelt ikke er andet end menneskeskabte ordninger og embeder og ideer, der forpligter vores ledere.
Det som mennesker har skabt, det kan fejle, eller det kan ændres efter forgodtbefindende, for mennesker kan fejle, eller de kan skifte mening, så på den måde kan man godt sige, at det hele er ret sårbart.
Vi beder dog stadig for øvrighed, ledere mm i kirkebønnen, for som kristne mennesker, tror vi jo, at deres magt i sidste ende er fra Gud. Og vi ved, at de er mennesker, og mennesker fristes så let af magt og vælde, – derfor har de brug for forbøn.
Vi beder – i Jesu navn. For at alt skal ske i Jesu navn. For det er den dybeste mening med bønnen.
Og så bliver glæden fuldkommen siger Jesus. Det betyder, at glæden ikke brat får en ende, en skønne dag.
Der er så meget at glædes over på denne jord, den er gammel, men bliver som ny hvert forår. Men forår og sommer varer kun en tid. Blomsten står i dag, men visner i morgen.
Men Jesu ord gælder til evig tid. Også når alt er visnet og gråt: Jeres glæde skal blive fuldkommen. Tænk bare på, at der står ingen steder i bibelen, at en dag skal vores glæde i Jesus være forbi. Nej den er evig. Det er den fordi den ikke er skabt eller givet af noget menneske, men af Jesus selv.
På grund af ham kan det hele ende med at vi går herfra i hans navn. Så skal vi aldrig miste glæden. Amen