Kære studenter – kære forældre – kære Gribskov Gymnasium
Jeg har glædet mig megameget til i dag.
Jeg håber I – studenter – nyder rampelyset.
Jeg ved I forældre nyder synet – for jeg er selv forælder.
Og jeg ved at jeres lærere glæder sig over jeres huer.
Det er to og tre års arbejde som vi fejrer i dag.
Og I har fortjent rampelyset. Man kan ikke stå i rampelyset hver dag.
Det ville aldrig gavne nogen.
Og derfor er det så vigtigt at vi markerer når der faktisk er grund til det.
Og det er der i dag.
Lad mig forklare hvorfor:
I dag fejrer vi fælleskab og fremtidshåb.
Der er meget vi er fælles om på Gribskov og i tilværelsen.
Sangeren Peter Sommer er en af mine helte, og han synger:
”Det ’ svært – det ’ der så meget der er. /
Det ’ et liv på godt og ondt. Men det ’ vores kontrakt.” Citat slut.
Det vil jeg gerne dvæle lidt ved.
Vores kontrakt med livet er at vi er fælles
Om smukt og svært.
Om sjovt og trist.
Og det smukke og sjove bliver kun smukkere og sjovere
når vi er sammen om det.
Det svære og triste bliver lettere når vi er sammen om det.
Det er også kontrakten på GG.
Jeg er jo relativt ny på Gribskov. Derfor ser jeg stadig lidt på Gribskov Gymnasium udefra.
Og DET jeg for alvor ser her. Det er fællesskab.
Der er fællesskab i timerne når I kæmper med lyrik eller ligninger.
Der er fællesskab til fanefedteri når I giver den fuld gas på scenen.
Der er fællesskab i festudvalget.
Og fællesskabet i vores helt enestående skolekomedie.
Det kan mærkes af publikum.
Fællesskabet på GG er unikt. Det vil jeg gerne slå fast.
Det er det også fordi vi har et fællesskab som andre skoler ikke har.
Vi har nemlig et levende og konkret rigsfællesskab på vores skole.
NGK – vores nordatlantiske gymnasieklasse – har i år for alvor vist sit værd.
Når det store rigsfællesskab trues,
bliver meningen med NGK ekstra tydelig.
Det har ministeriet heldigvis også indset.
Måske har Trump – og kongen, hjulpet os lidt
Så nu – NU – er NGK blevet gjort permanent.
Vi har vist at fællesskabet i rigsfællesskabet består af individer.
Individer der nu kender hinanden.
Til cafeaftner, gym-fester, skolekomedie
Der har I lært færinger, grønlændere at kende.
GG arbejder på den måde helt bevidst med fællesskabet, og
rigsfællesskabet er ikke en abstrakt ide.
Forfatteren Kim Leine har skrevet en roman om en rejse fra ung til voksen. Den rejse gør stop i Grønland. Romanen hedder Kalak.
Og den har betydet meget for mig.
For mit arbejde handler om unge mennesker.
Og romanen handler nemlig om et ungt menneskes vej i livet.
En ung mand rejser fra religiøs kontrol i en lille flække i Norge.
Ned til sin far i København.
Det skal være hans start på et rigtigt ungdomsliv
med kærester – fester – uddannelse.
Det bliver bare ikke nogen god start på ungdomslivet han får i København.
Så han forlader København og lander i Grønland.
Her finder han ud af at der ikke FINDES nogen let vej gennem livet. ”Det ’ svært, men det ’ der så meget der er”. Sådan synger Peter Sommer jo til Kim Leine. Og til os.
Kalak er en roman om ensomhed og om at blive fremmed for sig selv.
Men også om at finde noget værdifuldt i det fremmede.
Mit fremtidshåb for jer er at I altid vil finde noget værdifuldt i det fremmede.
En af vores første elever på NGK har formuleret det sådan her:
”NGK gav mig følelsen af at jeg hører til uanset hvor jeg er i Norden.”
Citat slut
Uanset om I har gået på STX eller HF.
Håber jeg virkelig.
At I føler
at I
i vores fællesskab har et sted
hvor I hører til.
I har det til fælles at gymnasiet jo er en dannelsesrejse.
Meget har været fremmed for mange.
I har lært meget I ikke vidste.
Det kan være svært at lære nyt.
Det er også sjovt.
Og det nye har gjort jeres verden større.
I skal alle sammen ud på næste etape af ungdomslivet nu.
Væk fra det trygge. Ud i det fremmede.
Men I har fået noget ingen kan tage fra jer. For I har lært noget.
Den faglighed I har fået på GG, er en stor gave.
Når 2j læser Rifbjerg med Thomas
Når 2k læser Søren Ulrik Thomsen med Mogens
Når 3d med Thomas lærer om venskabet hos Cicero
Når 3i med Marina lærer om kviksølv.
Når 3v med Asger lærer om kønsrollers betydning for samfundsøkonomien.
Når 3ys med Henrik synger Poul Henningsens viser.
Når 3z med Maria lærer om brystkræft og præcisionsmedicin.
og når 3cm lærer om identitetspolitik med Lars Kaaber.
Så ved jeg at I har lært noget.
Noget I ikke ville have fået uden os.
Det gør mig glad på jeres vegne.
Så er jeres verden blevet større.
Og det er meningen med mit arbejde og med lærernes arbejde.
Lærerne har knoklet med jer i hver eneste time.
Og mange af jer vil nok med tiden
sende mange venlige tanker til jeres gamle lærere.
Må jeg ikke bede jer alle sammen om at give lærerne en hånd?
Det har de fortjent.
Mit håb er at I vil holde fast i det I har lært.
Og at det sammenhold og fællesskab
I har været del af på GG
Vil vare ved i mange år.
Gymnasiet giver venner for livet.
Det fællesskab skal I sætte pris på.
Fællesskabet er del af vores kontrakt med livet.
Smerten halveres og glæden bliver større når den deles.
Jeg vil gerne sende jer af sted herfra.
Med en stærk følelse af fællesskab
og et stort fremtidshåb.
Med de ord dimitterer jeg jer som studenter fra Gribskov Gymnasium.
Tillykke med huen.
Jeg har glædet mig megameget til i dag.
Jeg håber I – studenter – nyder rampelyset.
Jeg ved I forældre nyder synet – for jeg er selv forælder.
Og jeg ved at jeres lærere glæder sig over jeres huer.
Det er to og tre års arbejde som vi fejrer i dag.
Og I har fortjent rampelyset. Man kan ikke stå i rampelyset hver dag.
Det ville aldrig gavne nogen.
Og derfor er det så vigtigt at vi markerer når der faktisk er grund til det.
Og det er der i dag.
Lad mig forklare hvorfor:
I dag fejrer vi fælleskab og fremtidshåb.
Der er meget vi er fælles om på Gribskov og i tilværelsen.
Sangeren Peter Sommer er en af mine helte, og han synger:
”Det ’ svært – det ’ der så meget der er. /
Det ’ et liv på godt og ondt. Men det ’ vores kontrakt.” Citat slut.
Det vil jeg gerne dvæle lidt ved.
Vores kontrakt med livet er at vi er fælles
Om smukt og svært.
Om sjovt og trist.
Og det smukke og sjove bliver kun smukkere og sjovere
når vi er sammen om det.
Det svære og triste bliver lettere når vi er sammen om det.
Det er også kontrakten på GG.
Jeg er jo relativt ny på Gribskov. Derfor ser jeg stadig lidt på Gribskov Gymnasium udefra.
Og DET jeg for alvor ser her. Det er fællesskab.
Der er fællesskab i timerne når I kæmper med lyrik eller ligninger.
Der er fællesskab til fanefedteri når I giver den fuld gas på scenen.
Der er fællesskab i festudvalget.
Og fællesskabet i vores helt enestående skolekomedie.
Det kan mærkes af publikum.
Fællesskabet på GG er unikt. Det vil jeg gerne slå fast.
Det er det også fordi vi har et fællesskab som andre skoler ikke har.
Vi har nemlig et levende og konkret rigsfællesskab på vores skole.
NGK – vores nordatlantiske gymnasieklasse – har i år for alvor vist sit værd.
Når det store rigsfællesskab trues,
bliver meningen med NGK ekstra tydelig.
Det har ministeriet heldigvis også indset.
Måske har Trump – og kongen, hjulpet os lidt
Så nu – NU – er NGK blevet gjort permanent.
Vi har vist at fællesskabet i rigsfællesskabet består af individer.
Individer der nu kender hinanden.
Til cafeaftner, gym-fester, skolekomedie
Der har I lært færinger, grønlændere at kende.
GG arbejder på den måde helt bevidst med fællesskabet, og
rigsfællesskabet er ikke en abstrakt ide.
Forfatteren Kim Leine har skrevet en roman om en rejse fra ung til voksen. Den rejse gør stop i Grønland. Romanen hedder Kalak.
Og den har betydet meget for mig.
For mit arbejde handler om unge mennesker.
Og romanen handler nemlig om et ungt menneskes vej i livet.
En ung mand rejser fra religiøs kontrol i en lille flække i Norge.
Ned til sin far i København.
Det skal være hans start på et rigtigt ungdomsliv
med kærester – fester – uddannelse.
Det bliver bare ikke nogen god start på ungdomslivet han får i København.
Så han forlader København og lander i Grønland.
Her finder han ud af at der ikke FINDES nogen let vej gennem livet. ”Det ’ svært, men det ’ der så meget der er”. Sådan synger Peter Sommer jo til Kim Leine. Og til os.
Kalak er en roman om ensomhed og om at blive fremmed for sig selv.
Men også om at finde noget værdifuldt i det fremmede.
Mit fremtidshåb for jer er at I altid vil finde noget værdifuldt i det fremmede.
En af vores første elever på NGK har formuleret det sådan her:
”NGK gav mig følelsen af at jeg hører til uanset hvor jeg er i Norden.”
Citat slut
Uanset om I har gået på STX eller HF.
Håber jeg virkelig.
At I føler
at I
i vores fællesskab har et sted
hvor I hører til.
I har det til fælles at gymnasiet jo er en dannelsesrejse.
Meget har været fremmed for mange.
I har lært meget I ikke vidste.
Det kan være svært at lære nyt.
Det er også sjovt.
Og det nye har gjort jeres verden større.
I skal alle sammen ud på næste etape af ungdomslivet nu.
Væk fra det trygge. Ud i det fremmede.
Men I har fået noget ingen kan tage fra jer. For I har lært noget.
Den faglighed I har fået på GG, er en stor gave.
Når 2j læser Rifbjerg med Thomas
Når 2k læser Søren Ulrik Thomsen med Mogens
Når 3d med Thomas lærer om venskabet hos Cicero
Når 3i med Marina lærer om kviksølv.
Når 3v med Asger lærer om kønsrollers betydning for samfundsøkonomien.
Når 3ys med Henrik synger Poul Henningsens viser.
Når 3z med Maria lærer om brystkræft og præcisionsmedicin.
og når 3cm lærer om identitetspolitik med Lars Kaaber.
Så ved jeg at I har lært noget.
Noget I ikke ville have fået uden os.
Det gør mig glad på jeres vegne.
Så er jeres verden blevet større.
Og det er meningen med mit arbejde og med lærernes arbejde.
Lærerne har knoklet med jer i hver eneste time.
Og mange af jer vil nok med tiden
sende mange venlige tanker til jeres gamle lærere.
Må jeg ikke bede jer alle sammen om at give lærerne en hånd?
Det har de fortjent.
Mit håb er at I vil holde fast i det I har lært.
Og at det sammenhold og fællesskab
I har været del af på GG
Vil vare ved i mange år.
Gymnasiet giver venner for livet.
Det fællesskab skal I sætte pris på.
Fællesskabet er del af vores kontrakt med livet.
Smerten halveres og glæden bliver større når den deles.
Jeg vil gerne sende jer af sted herfra.
Med en stærk følelse af fællesskab
og et stort fremtidshåb.
Med de ord dimitterer jeg jer som studenter fra Gribskov Gymnasium.
Tillykke med huen.