Kære alle her i Vejle – kære alle hjemme i Grønland
Jeg vil gerne starte med at læse et digt, som jeg I 2019 skrev til min kone Anita. Det blev skrevet et smuk oktober nat i Ilulissat, efter jeg havde været ved heliporten med mit kamera, og fotograferet nordlys i den iskolde nat.
“Nordlyset danser på nattehimlen – kold og mørk.
Dens mytiske søgen efter ukendt mål, lokker mine tanker længere bort.
Man står der og ved, at vejen tilbage er ensom og lang.
For nordlyset danser kun der, hvor længslen kan føles enorm.
Når nordlyset danser på himlen sort, lyder hundenes sørgmodige hylen klart.
Der i mørket opstår magien – og varmen fortrænger pludselig kuldens tag.
Man mærker det gnister, der ved himlens urtidsdans.
Her tændes jeg af varme og mod, for jeg ved, at vi snart ses igen, der hvor nordlysets atter finder sin ro.”
Så blev det atter december, så blev det atter tid til, at gode mennesker samles her i Vejle, for at føre en dejlig tradition videre – nemlig at sende julehilsen til op til familie og venner på Grønland. Og i år er helt særligt. Danmarks Radio har valgt at stoppe deres traditionelle julehilsen – det er både trist og uforståeligt. Uforståeligt i en tid, hvor det netop at skabe større åbenhed og forståelse på tværs af Atlanten, aldrig har betydet mere.
Derfor er det også ekstra vigtigt, at Fællesforeningen Inuit og KNR, holder fast i netop denne dag og aften, hvor alle os med hjerte for Grønland – med familie og venner langt væk, kan sende vores julehilsner og ikke mindst tanker, til dem vi savner.
I år er jubilæums år – 50 år – Pilluartisi.
Tak til alle foreninger og frivillige under Fællesforeningen Inuit, der gennem alle årene har støttet op. Tak fordi I endnu engang, beriger Vejle med sang og kultur, i en mørk tid.
Qujanaq.
Til dette års julehilsen her I Vejle, er der besøg helt oppe fra det aller nordligste af Grønland. Bygdeopkvilificerings projektet, NUIKI, er her i dag, med 13 unge fra Qaanaaq, som er på højskole i Danmark. Velkommen her til Vejle til jer, og til min gode ven, Jimmy Hymøller – håber I får en god dag.
Igen i år, har Grønland og det grønlandske folk, været med til at sætte en god og vigtig dagsorden. Udviklingen i Grønland går stærkt i disse år. – i slutningen af november åbnede den nye internationale lufthavn i Nuuk.
Mulighederne for at nå Grønland bliver med tiden bedre og måske billigere, og flere vil komme til det smukke land, som mange kun har barndommens billeder af – fra julekalendre, bøger og ja, måske undervisning i skolen.
Mange flere vil komme til at møde det grønlandske folk, folket med den stolte kultur, det åbne sind og øjnene der er et spejl af den smukke men barske natur.
De der blot kommer og lukker sig inde på et hotel eller krydstogtskib, vil måske tænke “Smukt land, nu er det streget af bucketliste” – De vil aldrig rigtigt forstå storheden.
De der vælger at bevæge sig rundt, tale med de lokale, give sig tid til at lytte – ja de vil blive beriget og blive inspireret, som rigtig mange af os her i dag, er blevet det gennem årene.
Sådan husker stadig klart og tydeligt mit første møde med Grønland for snart mange år siden. Jeg kom, fyldt med troen på, at jeg vidste alt om landet mod nord. Men jeg rejste hjem med erkendelsen af, at jeg faktisk vidste så uendelig lidt, forstod endnu mindre – men også med en viden om, at jeg havde fået en umættelig lyst til at få lov til at vide mere.
Jeg rejste hjem med erkendelsen af, at det grønlandske folk, på rigtig mange områder var mig og mange danskere overlegne, fordi de vilkår natur, afstande og begrænsede muligheder byder, kræver mere end som så. Det kræver vilje, kreativitet og en forståelse af naturens kræfter og ressourcer, som ikke kan læres til fulde – det bliver man født med.
Jeg havde gået byerne tynde, snakket med de der ville - drukket kaffe på cafeer og sømandshjem, lyttet og undres. Jeg blev klogere, fordi dem jeg mødte, også havde en interesse i, at møde mig. Det var en gave, som jeg forsøger at opfordre alle der drømmer om at rejse til Grønland om også at søge. For det er lige i det møde, Grønland kan noget helt særligt.
Jeg håber, at uanset hvor flyene lander i Grønland, at de der stiger af – enten for en stund eller for længere tid, vil møde Grønland med åbenhed, fordomsfrit og med en oprigtig interesse i, at blive beriget. Og jeg håber, at det grønlandske folk stadig vil hjælpe med at berige verden, med alt det særlige, som kun Grønland rummer.
Også i Vejle, har det grønlandske folk gjort landet mod nord ære.
I sensommeren fik Vejle Kommune besøg af Kongeskibet Dannebrog, og jeg var som byrådsmedlem inviteret med til at tage imod Kongeparret. Allerede på kajen hvor Dannebrog lagde til, kunne ses grønlandske flag vejre i støvregnen.
Da Kongeparret ankom til Rådhuset, sås i mængden af flag – adskillige smukke flag, med solnedgang i ishav.
Ved en reception på Rådhuset, hvor Kongeparret var tilstede, fik jeg på et tidspunkt muligheden for, at overbringe Kong Frederik, en helt særlig hilsen.
En hilsen fra Borgmester i Qeqertalik Kommune, Ane Hansen, der havde bedt mig sende en tak for Kongeparrets besøg i Aasiaat tidligere på sommeren.
Jeg havde nok blot tænkt det som en hilsen, men Frederik kiggede nysgerrig på mig, og spurgte, hvad min relation var til det smukke Grønland.
Det var tydeligt, at jeg havde tændt noget i Kongen, for han begyndte varmt at fortælle om besøget i Grønland. Han fortalte særligt, hvor inspireret han er, af de grønlandske børn og unge han havde mødt – nu og gennem tiderne. Men også, at han som regent var ked af de revner, som var i Rigsfællesskabet.
Han så det som en af sine vigtigste opgaver, at tale anseelsen af Grønland og Færøerne frem, skabe en større forståelse og ikke mindst respekt for de to lande og deres folk, her i Danmark.
Det var på alle måder en smuk oplevelse, at stå lige der – foran Frederik, og mærke, at han havde set og mærket det samme som mig, i mødet med Grønland og det grønlandske folk. Mærke, at hans hjerte lige som mit, også er ramt af Grønland.
Jeg har nok ikke meget til fælles med Kongen – men det vi har, er for mig til gengæld vigtigt. Det har I som grønlænder den største ære for, og skal være stolte over.
Kære alle i Grønland og Danmark
Jeg er taknemmelig for, at jeg igen i år, må sende min families og mine allerbedste julehilsner op til alle vi kender oppe i Grønland. Vi tænker på jer, og håber at vi snart ses igen.
Jeg vil også i år sende en helt særlig julehilsen og tak til alle i Grønland og Danmark, der hver dag arbejder for, at skabe bedre vilkår for børn, unge og de udsatte grupper med grønlandske baggrund. Arbejder for at skabe håb og drømme for og sammen med dem.
En tak til alle jer, der arbejder for at nedbryde fordomme og had på begge sider af bordet.
Det kræver mod og vedholdenhed – og det kan ikke påskønnes nok!
Tak!
Mine hilsner går som alle andre år, de de unge der er rejst tilbage til Grønland, I som nu er voksne mennesker. Jeg følger jer så godt jeg kan, og sender ofte gode tanker jeres vej.
En hilsen til Atsa og Karl i Ilulissat. Og i år en meget varm tanke til Regine og Jacob I Akunnaaq. Jacob som har måtte flytte fra sin elskede bygd, fordi alderen krævede det. Vi håber, at alle i den smukke bygd på toppen, vil give Regine et stort kram fra os.
Min families og mine ønsker for jer alle her – og alle i Grønland er, at I må få præcis den jul som alle fortjener.
En jul hvor alle mærker, at de betyder noget for nogen – uanset hvor langt man er fra hinanden.
For julen en svær tid for mange – dem skal vi huske at tage hånd om.
Må vi passe på hinanden, og på alt det særlige vi har sammen, når vi mærker rigtigt efter.
Må vi passe på det unikke, der skaber båndene mellem vores lande.
Det er mit juleønske.
Juullimi pilluaritsi– Rigtig glædelig jul
Jeg vil gerne starte med at læse et digt, som jeg I 2019 skrev til min kone Anita. Det blev skrevet et smuk oktober nat i Ilulissat, efter jeg havde været ved heliporten med mit kamera, og fotograferet nordlys i den iskolde nat.
“Nordlyset danser på nattehimlen – kold og mørk.
Dens mytiske søgen efter ukendt mål, lokker mine tanker længere bort.
Man står der og ved, at vejen tilbage er ensom og lang.
For nordlyset danser kun der, hvor længslen kan føles enorm.
Når nordlyset danser på himlen sort, lyder hundenes sørgmodige hylen klart.
Der i mørket opstår magien – og varmen fortrænger pludselig kuldens tag.
Man mærker det gnister, der ved himlens urtidsdans.
Her tændes jeg af varme og mod, for jeg ved, at vi snart ses igen, der hvor nordlysets atter finder sin ro.”
Så blev det atter december, så blev det atter tid til, at gode mennesker samles her i Vejle, for at føre en dejlig tradition videre – nemlig at sende julehilsen til op til familie og venner på Grønland. Og i år er helt særligt. Danmarks Radio har valgt at stoppe deres traditionelle julehilsen – det er både trist og uforståeligt. Uforståeligt i en tid, hvor det netop at skabe større åbenhed og forståelse på tværs af Atlanten, aldrig har betydet mere.
Derfor er det også ekstra vigtigt, at Fællesforeningen Inuit og KNR, holder fast i netop denne dag og aften, hvor alle os med hjerte for Grønland – med familie og venner langt væk, kan sende vores julehilsner og ikke mindst tanker, til dem vi savner.
I år er jubilæums år – 50 år – Pilluartisi.
Tak til alle foreninger og frivillige under Fællesforeningen Inuit, der gennem alle årene har støttet op. Tak fordi I endnu engang, beriger Vejle med sang og kultur, i en mørk tid.
Qujanaq.
Til dette års julehilsen her I Vejle, er der besøg helt oppe fra det aller nordligste af Grønland. Bygdeopkvilificerings projektet, NUIKI, er her i dag, med 13 unge fra Qaanaaq, som er på højskole i Danmark. Velkommen her til Vejle til jer, og til min gode ven, Jimmy Hymøller – håber I får en god dag.
Igen i år, har Grønland og det grønlandske folk, været med til at sætte en god og vigtig dagsorden. Udviklingen i Grønland går stærkt i disse år. – i slutningen af november åbnede den nye internationale lufthavn i Nuuk.
Mulighederne for at nå Grønland bliver med tiden bedre og måske billigere, og flere vil komme til det smukke land, som mange kun har barndommens billeder af – fra julekalendre, bøger og ja, måske undervisning i skolen.
Mange flere vil komme til at møde det grønlandske folk, folket med den stolte kultur, det åbne sind og øjnene der er et spejl af den smukke men barske natur.
De der blot kommer og lukker sig inde på et hotel eller krydstogtskib, vil måske tænke “Smukt land, nu er det streget af bucketliste” – De vil aldrig rigtigt forstå storheden.
De der vælger at bevæge sig rundt, tale med de lokale, give sig tid til at lytte – ja de vil blive beriget og blive inspireret, som rigtig mange af os her i dag, er blevet det gennem årene.
Sådan husker stadig klart og tydeligt mit første møde med Grønland for snart mange år siden. Jeg kom, fyldt med troen på, at jeg vidste alt om landet mod nord. Men jeg rejste hjem med erkendelsen af, at jeg faktisk vidste så uendelig lidt, forstod endnu mindre – men også med en viden om, at jeg havde fået en umættelig lyst til at få lov til at vide mere.
Jeg rejste hjem med erkendelsen af, at det grønlandske folk, på rigtig mange områder var mig og mange danskere overlegne, fordi de vilkår natur, afstande og begrænsede muligheder byder, kræver mere end som så. Det kræver vilje, kreativitet og en forståelse af naturens kræfter og ressourcer, som ikke kan læres til fulde – det bliver man født med.
Jeg havde gået byerne tynde, snakket med de der ville - drukket kaffe på cafeer og sømandshjem, lyttet og undres. Jeg blev klogere, fordi dem jeg mødte, også havde en interesse i, at møde mig. Det var en gave, som jeg forsøger at opfordre alle der drømmer om at rejse til Grønland om også at søge. For det er lige i det møde, Grønland kan noget helt særligt.
Jeg håber, at uanset hvor flyene lander i Grønland, at de der stiger af – enten for en stund eller for længere tid, vil møde Grønland med åbenhed, fordomsfrit og med en oprigtig interesse i, at blive beriget. Og jeg håber, at det grønlandske folk stadig vil hjælpe med at berige verden, med alt det særlige, som kun Grønland rummer.
Også i Vejle, har det grønlandske folk gjort landet mod nord ære.
I sensommeren fik Vejle Kommune besøg af Kongeskibet Dannebrog, og jeg var som byrådsmedlem inviteret med til at tage imod Kongeparret. Allerede på kajen hvor Dannebrog lagde til, kunne ses grønlandske flag vejre i støvregnen.
Da Kongeparret ankom til Rådhuset, sås i mængden af flag – adskillige smukke flag, med solnedgang i ishav.
Ved en reception på Rådhuset, hvor Kongeparret var tilstede, fik jeg på et tidspunkt muligheden for, at overbringe Kong Frederik, en helt særlig hilsen.
En hilsen fra Borgmester i Qeqertalik Kommune, Ane Hansen, der havde bedt mig sende en tak for Kongeparrets besøg i Aasiaat tidligere på sommeren.
Jeg havde nok blot tænkt det som en hilsen, men Frederik kiggede nysgerrig på mig, og spurgte, hvad min relation var til det smukke Grønland.
Det var tydeligt, at jeg havde tændt noget i Kongen, for han begyndte varmt at fortælle om besøget i Grønland. Han fortalte særligt, hvor inspireret han er, af de grønlandske børn og unge han havde mødt – nu og gennem tiderne. Men også, at han som regent var ked af de revner, som var i Rigsfællesskabet.
Han så det som en af sine vigtigste opgaver, at tale anseelsen af Grønland og Færøerne frem, skabe en større forståelse og ikke mindst respekt for de to lande og deres folk, her i Danmark.
Det var på alle måder en smuk oplevelse, at stå lige der – foran Frederik, og mærke, at han havde set og mærket det samme som mig, i mødet med Grønland og det grønlandske folk. Mærke, at hans hjerte lige som mit, også er ramt af Grønland.
Jeg har nok ikke meget til fælles med Kongen – men det vi har, er for mig til gengæld vigtigt. Det har I som grønlænder den største ære for, og skal være stolte over.
Kære alle i Grønland og Danmark
Jeg er taknemmelig for, at jeg igen i år, må sende min families og mine allerbedste julehilsner op til alle vi kender oppe i Grønland. Vi tænker på jer, og håber at vi snart ses igen.
Jeg vil også i år sende en helt særlig julehilsen og tak til alle i Grønland og Danmark, der hver dag arbejder for, at skabe bedre vilkår for børn, unge og de udsatte grupper med grønlandske baggrund. Arbejder for at skabe håb og drømme for og sammen med dem.
En tak til alle jer, der arbejder for at nedbryde fordomme og had på begge sider af bordet.
Det kræver mod og vedholdenhed – og det kan ikke påskønnes nok!
Tak!
Mine hilsner går som alle andre år, de de unge der er rejst tilbage til Grønland, I som nu er voksne mennesker. Jeg følger jer så godt jeg kan, og sender ofte gode tanker jeres vej.
En hilsen til Atsa og Karl i Ilulissat. Og i år en meget varm tanke til Regine og Jacob I Akunnaaq. Jacob som har måtte flytte fra sin elskede bygd, fordi alderen krævede det. Vi håber, at alle i den smukke bygd på toppen, vil give Regine et stort kram fra os.
Min families og mine ønsker for jer alle her – og alle i Grønland er, at I må få præcis den jul som alle fortjener.
En jul hvor alle mærker, at de betyder noget for nogen – uanset hvor langt man er fra hinanden.
For julen en svær tid for mange – dem skal vi huske at tage hånd om.
Må vi passe på hinanden, og på alt det særlige vi har sammen, når vi mærker rigtigt efter.
Må vi passe på det unikke, der skaber båndene mellem vores lande.
Det er mit juleønske.
Juullimi pilluaritsi– Rigtig glædelig jul