Kære alle
Prøv engang at se jer omkring.
Her står vi samlet, i noget af det der vel kan betegnes som Danmarks smukkeste natur.
Midt i Porten til Vejle Ådal.
Her står vi sammen, og sammen venter på, at sommeren vender tilbage.
For det er en tradition til Sankt Hans, at vi venter på sommeren.
Vi står her – Fordi slotsfrue, Kari, har inviteret, traditionen tro.
På denne aften, fuld af forventninger til, og drømme for sommeren, har jeg fået lov at holde båltalen.
Tænk at være så heldig.
Og tænk at skulle efterfølge lyse og spændte børnestemmer fra Skibet Skoles skolekor.
Inden længe slippes eleverne fri af skolens lænker, og unge studenter og faglærte slutter års uddannelse og myldre ud på gaderne til sang om bøgetræer og det der er værre.
Vi synger om det derhjemme til godnatsang.
I sidste vers af “Danmark, nu blunder den lyse nat”.
Vi synger om “pigernes latter og lyse hår, leg som får aldrig ende”.
Og selv når vi synger den midt i den mørke vintertid, så bringer den sommerens minder helt ind i sindet.
For hvad kendetegner mere den danske sommer, end glade børnestemmer i haverne, unge mennesker på vej ud i livet – ud i “sommernatten der ta’r dem i ed”.
Og for os i Nr. Vilstrup og Skibet bliver sommeren endnu mere rar!
Om præcis en uge er vores områder bundet sikkert sammen – så det forhåbentligt bliver uden de store bekymringer, vi nu krydser den vej, der skærer sig gennem vores område. Om en ugen står krydset klar – Tillykke til os alle, det har vi fortjent.
Da jeg skulle skrive talen, gik tankerne tilbage til dengang jeg selv stod på spring til livet.
På spring med en nogenlunde, og endda næsten middelmådig studentereksamen i hånden.
Dengang var man overbevist om, alle muligheder lå åbne for en.
Det var vel sagtens bare at træffe et valg – men det hastede ikke.
Det kunne man bare gøre, når man ellers gad!
Intet hastede dengang, som det gør i dag.
Hvor valg skal træffes før end vi er færdig med at tænke tankerne.
Og hvor fokus på fejlvalg aldrig har været større.
Men endte jeg der, hvor jeg troede, jeg ville gøre?
Havde nogen for 23 år siden skrevet i en avis – at båltalen til aftenens Sankt Hans arrangement, skulle holdes af den lokale ildsjæl, Morten Skovlund, så havde de flest nok rystet overbærende på hovedet. Meget var jeg, men nok ikke potentiel ildsjæl. Dertil havde jeg luret, at det ikke hastede mere end det jagede.
Sådan tror jeg i virkeligheden rigtig mange af os kan tænke tilbage og erfare, at de veje vi endte med at gå – ikke var de snorlige og mest planlagte.
Langt hen af vejen opstår ting tilfældigt – vi misser chancer, og griber andre, i et spind af muligheder.
Mange vil måske endda gå så langt som til at sige, at deres liv i bund og grund er en stor tilfældighed – og samtidig tilføje:
“Heldigvis for det”!
I disse dage og uger, spilles der fodbold VM i Rusland.
Dem der som minimum har set Danmarks to første kampe, har måtte stifte bekendtskab med begrebet “VAR”.
“VAR” der er en “Video dommer assistent”, sidder og ser kampen på TV i Moskva. Langt væk fra stadions intense larm og indædte følelser. De kan helt uden at være i følelserne vold, gøre den fysiske dommer i kampen opmærksom på hændelser, som han tilfældigt, uforsætteligt eller forsætteligt har overset.
Hændelser der “måske” vil kunne få afgørende betydning for kampens udfald.
På min arbejdsplads er der delte meninger om “VAR” – om det at gribe ind, i “kampens hede”.
Min leder Trine, røg forleden i en kaffepause, i en diskussion med min kollega, der også hedder Morten, om konsekvenserne af Video dommer assistenterne,
Min kollega Morten mente, at det var på tide, at der blev grebet ind over for snyd og bedrag - der i den grad var med til at miskreditere sporten og lod afgørelserne bygge på tilfældigheder. Derfor støttede han “VAR”.
Trine derimod mente, at det netop fjernede charmen ved fodbold, der ud fra hendes forståelse, består af lige dele fodboldteknik, engagement og vildskab. Og i den kombination må man acceptere tilfældigheder, for det er selve sjælen i sporten.
Diskussionen bølgede i en tid frem og tilbage. Til sidst gad Trine ikke mere, og trak trumfkortet.
“Det er klart du er tilhænger af “VAR” – du holder jo med Tottenham – I kan ikke klare jer uden”…….. Trine er indædt Liverpool fan.
Hvorfor denne pludselige indblandning af fodbold i en Sankt Hans tale?
Selvom det naturligvis er helt fuldstændig urealistisk og scientfiction agtigt, så er det jo interessant at tænke over hvordan verden havde set ud, hvis der havde været “VAR” til at gribe ind i det store historiske billede, og i hvert enkelt menneskes liv. Gribe ind der hvor vi traf de forkerte valg – eller overhovedet ikke traf valg, men lod tilfældigheden råde.
Hvor havde verden bevæget sig hen, hvor var du og jeg?
På den anden side, så tror jeg faktisk ikke, at vores børn og unge synes at virkelighedens “VAR”, er så scientfiction agtigt.
Børn og unge har gennem alle tider mødt “Video dommer assistenter” i deres liv.
Disse kaldes blot forældre.
Jeg skal ikke på denne Sankt Hans aften, mane nye hekse- og trolde forfølgelser frem, hverken i sportens verden eller hjemme i de små hjem.
“For vi vil freds her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans.
I disse dage stormer næste generations ungdom ud i livet.
Og i virkeligheden består det at mestre livet, af samme tre ingredienser som foldbold og meget andet i livet gør.
Teknik, engagement og vildskab!
Men alle ved, at hos unge mennesker, er livsteknikken ikke altid på højde med Christians Eriksens teknik i fodbold.
Ofte konkles der mere på, med engagementet og vildskaben – kaldet “appetitten på livet”.
Ikke altid det kønneste at se på som tilskuer, men det har dog holdt i generationer.
Bålet står klart, heksen har indstillet GPSen til Bloksbjerg – om lidt byder vi sommeren rigtig velkommen med Midsommervisen.
Jeg vil slutte af med et sangvers fra en af mine ynglings sangskriver CV Jørgensen, fra sangen: “Til skaberens fulde tilfredshed”
Inden da, vil ønske alle en helt igennem fantastisk sommer.
Håbe at den bliver lang og lys – og fyldt med energi.
Ønske at alle børnene må opleve den glæde det er, at få mavepine af is, bær og latter – For det er det sikre tegn på, at det blev sommer.
Tak for ordet – Tak fordi jeg måtte!
Livet er lykken når himlen er blå
Når sommernatten ta'r os i ed
& når solsorten synger solen i sænk
Til skaberens fulde tilfredshed
Prøv engang at se jer omkring.
Her står vi samlet, i noget af det der vel kan betegnes som Danmarks smukkeste natur.
Midt i Porten til Vejle Ådal.
Her står vi sammen, og sammen venter på, at sommeren vender tilbage.
For det er en tradition til Sankt Hans, at vi venter på sommeren.
Vi står her – Fordi slotsfrue, Kari, har inviteret, traditionen tro.
På denne aften, fuld af forventninger til, og drømme for sommeren, har jeg fået lov at holde båltalen.
Tænk at være så heldig.
Og tænk at skulle efterfølge lyse og spændte børnestemmer fra Skibet Skoles skolekor.
Inden længe slippes eleverne fri af skolens lænker, og unge studenter og faglærte slutter års uddannelse og myldre ud på gaderne til sang om bøgetræer og det der er værre.
Vi synger om det derhjemme til godnatsang.
I sidste vers af “Danmark, nu blunder den lyse nat”.
Vi synger om “pigernes latter og lyse hår, leg som får aldrig ende”.
Og selv når vi synger den midt i den mørke vintertid, så bringer den sommerens minder helt ind i sindet.
For hvad kendetegner mere den danske sommer, end glade børnestemmer i haverne, unge mennesker på vej ud i livet – ud i “sommernatten der ta’r dem i ed”.
Og for os i Nr. Vilstrup og Skibet bliver sommeren endnu mere rar!
Om præcis en uge er vores områder bundet sikkert sammen – så det forhåbentligt bliver uden de store bekymringer, vi nu krydser den vej, der skærer sig gennem vores område. Om en ugen står krydset klar – Tillykke til os alle, det har vi fortjent.
Da jeg skulle skrive talen, gik tankerne tilbage til dengang jeg selv stod på spring til livet.
På spring med en nogenlunde, og endda næsten middelmådig studentereksamen i hånden.
Dengang var man overbevist om, alle muligheder lå åbne for en.
Det var vel sagtens bare at træffe et valg – men det hastede ikke.
Det kunne man bare gøre, når man ellers gad!
Intet hastede dengang, som det gør i dag.
Hvor valg skal træffes før end vi er færdig med at tænke tankerne.
Og hvor fokus på fejlvalg aldrig har været større.
Men endte jeg der, hvor jeg troede, jeg ville gøre?
Havde nogen for 23 år siden skrevet i en avis – at båltalen til aftenens Sankt Hans arrangement, skulle holdes af den lokale ildsjæl, Morten Skovlund, så havde de flest nok rystet overbærende på hovedet. Meget var jeg, men nok ikke potentiel ildsjæl. Dertil havde jeg luret, at det ikke hastede mere end det jagede.
Sådan tror jeg i virkeligheden rigtig mange af os kan tænke tilbage og erfare, at de veje vi endte med at gå – ikke var de snorlige og mest planlagte.
Langt hen af vejen opstår ting tilfældigt – vi misser chancer, og griber andre, i et spind af muligheder.
Mange vil måske endda gå så langt som til at sige, at deres liv i bund og grund er en stor tilfældighed – og samtidig tilføje:
“Heldigvis for det”!
I disse dage og uger, spilles der fodbold VM i Rusland.
Dem der som minimum har set Danmarks to første kampe, har måtte stifte bekendtskab med begrebet “VAR”.
“VAR” der er en “Video dommer assistent”, sidder og ser kampen på TV i Moskva. Langt væk fra stadions intense larm og indædte følelser. De kan helt uden at være i følelserne vold, gøre den fysiske dommer i kampen opmærksom på hændelser, som han tilfældigt, uforsætteligt eller forsætteligt har overset.
Hændelser der “måske” vil kunne få afgørende betydning for kampens udfald.
På min arbejdsplads er der delte meninger om “VAR” – om det at gribe ind, i “kampens hede”.
Min leder Trine, røg forleden i en kaffepause, i en diskussion med min kollega, der også hedder Morten, om konsekvenserne af Video dommer assistenterne,
Min kollega Morten mente, at det var på tide, at der blev grebet ind over for snyd og bedrag - der i den grad var med til at miskreditere sporten og lod afgørelserne bygge på tilfældigheder. Derfor støttede han “VAR”.
Trine derimod mente, at det netop fjernede charmen ved fodbold, der ud fra hendes forståelse, består af lige dele fodboldteknik, engagement og vildskab. Og i den kombination må man acceptere tilfældigheder, for det er selve sjælen i sporten.
Diskussionen bølgede i en tid frem og tilbage. Til sidst gad Trine ikke mere, og trak trumfkortet.
“Det er klart du er tilhænger af “VAR” – du holder jo med Tottenham – I kan ikke klare jer uden”…….. Trine er indædt Liverpool fan.
Hvorfor denne pludselige indblandning af fodbold i en Sankt Hans tale?
Selvom det naturligvis er helt fuldstændig urealistisk og scientfiction agtigt, så er det jo interessant at tænke over hvordan verden havde set ud, hvis der havde været “VAR” til at gribe ind i det store historiske billede, og i hvert enkelt menneskes liv. Gribe ind der hvor vi traf de forkerte valg – eller overhovedet ikke traf valg, men lod tilfældigheden råde.
Hvor havde verden bevæget sig hen, hvor var du og jeg?
På den anden side, så tror jeg faktisk ikke, at vores børn og unge synes at virkelighedens “VAR”, er så scientfiction agtigt.
Børn og unge har gennem alle tider mødt “Video dommer assistenter” i deres liv.
Disse kaldes blot forældre.
Jeg skal ikke på denne Sankt Hans aften, mane nye hekse- og trolde forfølgelser frem, hverken i sportens verden eller hjemme i de små hjem.
“For vi vil freds her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans.
I disse dage stormer næste generations ungdom ud i livet.
Og i virkeligheden består det at mestre livet, af samme tre ingredienser som foldbold og meget andet i livet gør.
Teknik, engagement og vildskab!
Men alle ved, at hos unge mennesker, er livsteknikken ikke altid på højde med Christians Eriksens teknik i fodbold.
Ofte konkles der mere på, med engagementet og vildskaben – kaldet “appetitten på livet”.
Ikke altid det kønneste at se på som tilskuer, men det har dog holdt i generationer.
Bålet står klart, heksen har indstillet GPSen til Bloksbjerg – om lidt byder vi sommeren rigtig velkommen med Midsommervisen.
Jeg vil slutte af med et sangvers fra en af mine ynglings sangskriver CV Jørgensen, fra sangen: “Til skaberens fulde tilfredshed”
Inden da, vil ønske alle en helt igennem fantastisk sommer.
Håbe at den bliver lang og lys – og fyldt med energi.
Ønske at alle børnene må opleve den glæde det er, at få mavepine af is, bær og latter – For det er det sikre tegn på, at det blev sommer.
Tak for ordet – Tak fordi jeg måtte!
Livet er lykken når himlen er blå
Når sommernatten ta'r os i ed
& når solsorten synger solen i sænk
Til skaberens fulde tilfredshed