“Ligemeget hvad der sker
Uanset hvad der kommer
Så blir det altid så blir det altid
Så blir det altid sommer igen”
Kære alle
Så står vi her igen – midt i sommeren, og midt i vores fantastiske område. Endnu engang er jeg inviteret til at tale ved Sankt Hans bålet - Det må nok siges at være blevet en tradition. En tradition jeg sætter stor pris på – Jeg håber at det til en vis grad er gengældt.
Men vi står også her – midt i sommeren – efter noget der i min erindring har været det længste efterår, den længste vinter og forår, jeg kan mindes.
Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke vil tale om Corona eller nedlukning, test eller vaccination – mundbind eller afstandskrav.
Jeg har besluttet mig for, at jeg vil tale om livet, om håbet og glæden. Tale om alt det sommeren i virkeligheden handler om – det vi suger til os i disse måneder, så vi kan stå den mørke danske vintertid igennem.
Vi står her, midt mellem hinanden – og ser glade ud. Glade fordi vi som mennesker, har brug for disse øjeblikke – hvor vi får fyldt op med lys, latter og ligegyldigheder.
Øjeblikke hvor vi ikke skal tænke på praktiske gøremål eller alvorlige nyhedsstrømme.
Det betyder ikke, at vi er kolde og kyniske – men det er i virkeligheden forudsætningen for at komme gennem livet – med alle de knubs det måtte give.
I gidseltagningssituationer taler man om “Stockholmsyndromet”. Det øjeblik, hvor gidslet pludselig sympatisere med sin gidseltager – uagtet hvor grum og grusom vedkommende måtte være.
Måske er det også sådan med livet – vi fatter i meget høj grad sympati for det – og går meget langt for at finde en mening – selv når det viser sin mindre charmerende side.
For meningen og retfærdigheden i livet kan være absurd svært at forstå – hvis man bruger sin rationelle tankegang. Livet tager os som gidsler, igen og igen – men vi holder fast i troen på, at det bliver godt igen. For vi kan ikke gøre andet.
Mandag i sidste uge blev EM i fodbold skudt i gang for Danmarks vedkommende – bolden og festen ruller – livet var for alvor vendt tilbage efter 1 1/2 års stand-by – Vi var lige ved at tro på det igen – livet.
Nu var bunden nået – det kunne kun gå fremad.
Der var stemning på lægterne, bølgergang på station og sommervarmen var på – Men efter 42 minutter inde i festen, stopper livet bogstavligt igen.
For Christian Eriksen faktuelt – og for os der sidder og ser på essentielt.
Vi bliver med et vidner til en af de rutcheture som livet bare er mestre i!
Jeg husker jeg sad med foragt og så på fjernsynet og tænkte: “Det her bliver aldrig godt igen.”
Men da holdet gik samlet ind på banen – skulder ved skulder, med visheden om, at Christian Eriksen var i gode hænder, så måtte jeg erkende, at jeg sad med tåre i øjenene!
For lige så grusomt livet var 2 timer tidligere – lige så smukt og livsbekræftende viste det sig, i det øjeblik spillerne ramte banen og vores hjerter.
Sommeren kom igen – og troen på, at alting nok skal blive godt igen, genskabt.
Lars H.U.G. synger det så flot i sangen “Altid Lys”, som jeg indledte min tale med.
Han synger:
“Ligemeget hvad der sker, ligemeget hvad der kommer – så bliver det altid, så bliver det altid – så bliver det altid sommer igen”
Vi står her – halvvejs gennem sommeren. Det er lige nu det peaker venner, kan i mærke det – lige nu alt ude i naturen er på sit højeste, sit smukkeste. Det er fedt, som altid.
Lige nu studenter springer ud, elever dimittere og faglærte unge udklækkes.
Og jeg nyder det! Jeg virkelig nyder det – for det viser mig, at liv ikke kan holdes tilbage – det vil leves.
Lige nu, er det lyset, latteren og ligegyldighederne der skal vinde over fornuften og tankerne om vinterens mørke og mulige rutcheturere.
Det er nu vi skal omfavne stockholmsyndromet til livet – og bare fatte sympati for det nu vi er i. På samme måde som Landsholdet så smukt gjorde det, mandag i sidste uge.
Nu skal Sankt Hans bålet tændes og vi kan synge midsommervisen sammen.
Som vi gjorde for to år siden, som vi gør igen til næste år.
Sommeren bliver måske ikke som den plejer eller helt som vi ønskede os den i vinters – men den er her nu – og den kan ikke udskydes til næste år – det er nu toget kører – Lige nu, livet skal leves.
Jeg vil helt oprigtigt udtrykke min taknemmelighed over, sammen med min familie, at få lov at ønske jer en god sommer i aften.
For jeg håber inderligt, at alle får en god sommer.
Rigtig god Sankt Hans og rigtig god sommer.
Uanset hvad der kommer
Så blir det altid så blir det altid
Så blir det altid sommer igen”
Kære alle
Så står vi her igen – midt i sommeren, og midt i vores fantastiske område. Endnu engang er jeg inviteret til at tale ved Sankt Hans bålet - Det må nok siges at være blevet en tradition. En tradition jeg sætter stor pris på – Jeg håber at det til en vis grad er gengældt.
Men vi står også her – midt i sommeren – efter noget der i min erindring har været det længste efterår, den længste vinter og forår, jeg kan mindes.
Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke vil tale om Corona eller nedlukning, test eller vaccination – mundbind eller afstandskrav.
Jeg har besluttet mig for, at jeg vil tale om livet, om håbet og glæden. Tale om alt det sommeren i virkeligheden handler om – det vi suger til os i disse måneder, så vi kan stå den mørke danske vintertid igennem.
Vi står her, midt mellem hinanden – og ser glade ud. Glade fordi vi som mennesker, har brug for disse øjeblikke – hvor vi får fyldt op med lys, latter og ligegyldigheder.
Øjeblikke hvor vi ikke skal tænke på praktiske gøremål eller alvorlige nyhedsstrømme.
Det betyder ikke, at vi er kolde og kyniske – men det er i virkeligheden forudsætningen for at komme gennem livet – med alle de knubs det måtte give.
I gidseltagningssituationer taler man om “Stockholmsyndromet”. Det øjeblik, hvor gidslet pludselig sympatisere med sin gidseltager – uagtet hvor grum og grusom vedkommende måtte være.
Måske er det også sådan med livet – vi fatter i meget høj grad sympati for det – og går meget langt for at finde en mening – selv når det viser sin mindre charmerende side.
For meningen og retfærdigheden i livet kan være absurd svært at forstå – hvis man bruger sin rationelle tankegang. Livet tager os som gidsler, igen og igen – men vi holder fast i troen på, at det bliver godt igen. For vi kan ikke gøre andet.
Mandag i sidste uge blev EM i fodbold skudt i gang for Danmarks vedkommende – bolden og festen ruller – livet var for alvor vendt tilbage efter 1 1/2 års stand-by – Vi var lige ved at tro på det igen – livet.
Nu var bunden nået – det kunne kun gå fremad.
Der var stemning på lægterne, bølgergang på station og sommervarmen var på – Men efter 42 minutter inde i festen, stopper livet bogstavligt igen.
For Christian Eriksen faktuelt – og for os der sidder og ser på essentielt.
Vi bliver med et vidner til en af de rutcheture som livet bare er mestre i!
Jeg husker jeg sad med foragt og så på fjernsynet og tænkte: “Det her bliver aldrig godt igen.”
Men da holdet gik samlet ind på banen – skulder ved skulder, med visheden om, at Christian Eriksen var i gode hænder, så måtte jeg erkende, at jeg sad med tåre i øjenene!
For lige så grusomt livet var 2 timer tidligere – lige så smukt og livsbekræftende viste det sig, i det øjeblik spillerne ramte banen og vores hjerter.
Sommeren kom igen – og troen på, at alting nok skal blive godt igen, genskabt.
Lars H.U.G. synger det så flot i sangen “Altid Lys”, som jeg indledte min tale med.
Han synger:
“Ligemeget hvad der sker, ligemeget hvad der kommer – så bliver det altid, så bliver det altid – så bliver det altid sommer igen”
Vi står her – halvvejs gennem sommeren. Det er lige nu det peaker venner, kan i mærke det – lige nu alt ude i naturen er på sit højeste, sit smukkeste. Det er fedt, som altid.
Lige nu studenter springer ud, elever dimittere og faglærte unge udklækkes.
Og jeg nyder det! Jeg virkelig nyder det – for det viser mig, at liv ikke kan holdes tilbage – det vil leves.
Lige nu, er det lyset, latteren og ligegyldighederne der skal vinde over fornuften og tankerne om vinterens mørke og mulige rutcheturere.
Det er nu vi skal omfavne stockholmsyndromet til livet – og bare fatte sympati for det nu vi er i. På samme måde som Landsholdet så smukt gjorde det, mandag i sidste uge.
Nu skal Sankt Hans bålet tændes og vi kan synge midsommervisen sammen.
Som vi gjorde for to år siden, som vi gør igen til næste år.
Sommeren bliver måske ikke som den plejer eller helt som vi ønskede os den i vinters – men den er her nu – og den kan ikke udskydes til næste år – det er nu toget kører – Lige nu, livet skal leves.
Jeg vil helt oprigtigt udtrykke min taknemmelighed over, sammen med min familie, at få lov at ønske jer en god sommer i aften.
For jeg håber inderligt, at alle får en god sommer.
Rigtig god Sankt Hans og rigtig god sommer.