Kære kollegaer. Kære delegerede. Kære kongres.
En lille blok og en kuglepen. Det er grunden til, at Danmark er verdens bedste land at arbejde i.
Blokken og kuglepennen er hver dag i hånden på en mand, der hedder Villy.
Han er tillidsrepræsentant på Holsted slagteri. Jeg mødte ham for nylig.
Hver eneste dag går han en runde i produktionshallen. I et virvar af pakkemaskiner og samlebånd.
Kødstykker, som flyver rundt på kroge i loftet.
Villy siger godmorgen til sine kollegaer. Er på fornavn med hver og en. Han spørger dem hvordan det går.
Alle hilser igen. Nogen har spørgsmål. Enkelte har et problem. Som regel et problem, Villy kan hjælpe med at løse.
Det ser måske ikke ud af meget. En mand og hans blok.
Men for mig er det fagbevægelsen. At nogen kender dig. Lytter til dig. Får arbejdspladsen til at køre rundt.
Vi er gode til at tale om det, der slider. Men vi skal også huske det, der giver kræfter.
At gøre en forskel. At blive dygtigere. Og kollegerne, man kan grine med, også når dagen ikke går efter planen.
Det arbejdsliv er værd at kæmpe for.
Mere arbejdsglæde. Mere tryghed. Mere indflydelse.
Hvem skal levere det? Det skal vi.
Kære kongres. Er I klar til at trække i arbejdstøjet?
Når vi trækker i arbejdstøjet, så skaber vi resultater.
Nærmest dagen efter sidste ekstraordinære kongres begyndte forhandlingerne om et lønløft til offentligt ansatte. Nogen forudså, at det ville splitte os. De kender os dårligt.
Selvfølgelig var vi ikke enige om alt. Det bliver vi heller ikke på denne kongres. Så kunne vi jo nøjes med at sende et referat.
Men vi fandt en fælles vej. Leverede løsninger for lønmodtagerne. Og for hele samfundet.
Og vi blev i arbejdstøjet efter lønløftet landede.
I har forhandlet overenskomster hvert år i kongresperioden. Og leveret bragende resultater for lønmodtagerne.
Som et af de første lande har I været med til at genoprette købekraften efter inflationskrisen i 2022.
Først på det private arbejdsmarked. Og så på det offentlige arbejdsmarked. Det er ikke kommet af sig selv.
Sammen har vi forhandlet mere tryghed ind i arbejdslivet.
Med bedre pension, mere barsel med løn og nye muligheder for frihed, når familien har brug for os.
Sammen har vi skabt en ny overenskomstbaseret ordning for udenlandsk arbejdskraft. Med krav om ordentlige vilkår og bedre muligheder for at kontrollere, at de bliver overholdt.
Nye kolleger skal med i fællesskabet. Ikke bruges til at presse lønnen. Ja til udenlandsk arbejdskraft. Nej til social dumping. Det siger Christiansborg nu i kor med os.
Sammen har vi åbnet flere døre til fritidsjob på ordentlige vilkår.
Så flere unge kan tjene deres egne penge, opleve glæden ved at bidrage og måske finde det fag, de vil gøre til deres levevej.
Vi har også været igennem både et folketingsvalg og et regionsråds- kommunalvalg. Og her vil jeg særligt kippe med flaget til FH’s sektioner.
De skabte lokale valgkampe, hvor lønmodtagernes dagsordner blev løftet i hele landet.
Tak til vores lokale FH-sektioner.
Tak til alle lokalt engagerede. Og tak til alle i salen, for de resultater I skaber hver eneste dag for lønmodtagerne. Vi er Danmarks stærkeste fællesskab.
Danmark står stærkt. Det er takket være jer.
Historisk mange er i arbejde. Høj produktivitet. En konkurrenceevne i verdensklasse.
Jo, vi gør det godt herhjemme.
Ude i verden – der lurer splittelse og usikkerhed.
Det har vores Grønlandske kollegaer mærket. I alt for lang tid har I oplevet trusler mod freden. Forsøg på at så splid.
Det har været en svær og dramatisk situation. Hele vejen har vores grønlandske kollegaer udvist både stor ro.
Og taget stort ansvar. I har været med til at vise, at man ikke bare kuer grønlændere.
Nu er der underskrevet en aftale. Det tjener til stor ære, at både den nuværende og tidligere regering, har kunne levere ro og tryghed i en så alvorlig situation. Tak til Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og tak til tidligere forsvarsminister Troels Lund Poulsen for jeres indsats.
Jeg er glad for, at vi i salen har fra Arnaq Brønlund fra NPK og Dina Olsen fra AK. Vores to grønlandske medlemsorganisationer. Og at vi derudover har Jess Berthelsen fra SIK, den grønlandske hovedorganisation med os i dag.
Lad os vise dem, at rigsfællesskabet står sammen. Lad os vise vores støtte. Lad os give dem en stor hånd.
Det, vores grønlandske kolleger har oplevet, minder os om, at vi ikke kan tage fred og tryghed for givet.
Krig i Europa. En energikrise, der viste, hvor hurtigt uroen i verden kan ramme familiers hverdag. Og en usikkerhed, der er størst for dem, der har mindst.
Vi har stået skulder ved skulder med vores ukrainske kolleger. Og det bliver vi ved med.
Gennem DTDA – Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde støtter vi Ukraines to faglige hovedorganisationer. Sammen giver vi humanitær hjælp til familier på flugt. Hjælper veteraner tilbage til det civile liv. Til en hverdag med arbejde og kolleger.
Når støtten fra USA vakler, skal vores stå fast.
For det handler om deres frihed. Og om vores fælles sikkerhed.
Det nye globale trusselsbillede betyder også, at vi skal styrke vores forsvar og beredskab. I en tid med cyberangreb. Spionagesager. Droneoverflyvninger.
Hvor vi sender uniformerede kollegaer til Baltikum. Hvor freden er skrøbelig.
Den militære oprustning er et grundvilkår.
Men vi skal også opruste det dyrebareste vi har. Fællesskabet.
Se hvad der sker i Frankrig. Italien. Spanien. Ja, i store dele af Europa. Hvad afmagt og ulighed kan medføre. Brændende bygninger og gadekampe.
Vi har valgt en anden vej.
Vores vej er et samfund, hvor lønmodtagerne har indflydelse på arbejdslivet.
Vores vej er et samfund, hvor lønmodtagerne får del i de værdier, vi skaber. Hvor uligheden ikke stikker af.
Og ikke mindst. Et samfund, hvor vi investerer i vores fælles velfærd.
For velfærd giver os tryghed gennem hele livet. En god start for vores børn. Hjælp, når vi bliver syge. Og omsorg, når vi bliver ældre.
Velfærden giver os muligheder, uanset hvor vi kommer fra, og hvor mange penge vi har.
Men der ER sprækker. Der er borgere, der falder igennem. Der ikke bliver grebet.
Jeg tror, vi alle sammen kender et ungt menneske, som ikke har fundet den rigtige hylde.
Hvor der hverken er skole. Uddannelse. Eller arbejde. At stå op til.
Som ikke mærker at vi har brug for dem.
Lige nu er der 45.000 unge, som savner et sted at bidrage. En grund til at stå op morgenen. Nogen, der regner med én. Et fællesskab, hvor man hører til. Det fortjener alle unge.
Når et barn mistrives så meget, at det ikke kan komme i skole, rammer det hele familien.
Forældrene skal hjælpe deres barn, passe deres arbejde og få økonomien til at hænge sammen. Som situationen er nu må de kæmpe for at få hjælp.
Venner. Det er vores kolleger, der står dér.
De skal ikke vente i månedsvis på at få afklaret, om de kan få tabt arbejdsfortjeneste. Huslejen holder ikke pause, mens kommunen behandler sagen.
Derfor skal vi kræve hurtig afklaring og økonomisk tryghed. Og gode rammer på arbejdspladsen, så forældrene kan bevare tilknytningen til deres arbejde.
En krise i barnets liv må ikke også blive en krise i forældrenes arbejdsliv.
Ingen skal falde imellem sprækkerne.
Vi skal styrke velfærden.
For børnene. For de unge. For familierne. Og for alle de dygtige kollegaer, der gør velfærden til virkelighed.
Kære venner.
Kampen mod ulighed er for alvor tilbage i dansk politik.
Under Folketingsvalget fik vi sat formueskat på dagsordenen.
Det er første gang i årtier, at ulighed har været et centralt emne til et folketingsvalg.
Og det blev et brag af en diskussion.
Erhvervslivet rystede i bukserne – og så begyndte de at ryste med pengepungen.
Når storkapitalen fylder byen med bannere og busreklamer. Så ved man, at man har fat i den lange ende.
Og formueskatten er bare første runde i kampen.
Nu kommer der konkrete initiativer, der mindsker uligheden.
En højere arveafgift på de store formuer.
Loft over rentefradraget.
Gratis tandlæge.
Lavere moms på fødevarer.
En markant forbedring af Tidlig Pension.
Det er gode takter. Men vi skal være endnu mere ambitiøse.
Kære regering. Vi holder jer op på jeres løfte om at uligheden skal mindskes.
Også når gælder den skattepakke I forhandler om nu.
Oprustning betyder også oprustning af fællesskabet.
Vores værn mod splittelse hedder Indflydelse. Velfærd. Lighed.
Josephine sidder her i salen!
Hun elsker sit arbejde. Hun er fagligt dygtig. Og hun er en god kollega.
Derfor er det vigtigt, at hun har gode rammer. At de tunge løft og de mange gentagende bevægelser ikke slider hende ned. Et hårdt fysisk arbejdsmiljø er et vilkår for rigtig mange lønmodtagere.
Josephines tid er dyrebar. Og fleksibilitet og fritid er afgørende for det gode arbejdsliv.
Derfor var kampen for Store Bededag så vigtig.
Vi samlede mere end 475.000 underskrifter. Den største underskriftsindsamling i nyere tid.
Vi stod sammen på arbejdspladserne og foran Christiansborg. Og da fridagen blev afskaffet, holdt vi fast.
I Kommentatorkøbing var man ellers klar til at komme videre. Var den ene dag nu så vigtig? Var vi ikke snart færdige med den sag?
Det var de måske. Det var vi ikke.
De ville have en ny historie.
Vi ville have vores fridag tilbage.
Nu har regeringen forpligtet sig på at genindføre store bededag.
Jeg vil gerne sige en særlig tak i den forbindelse.
Tak til Pia Olsen Dyhr og SF for at tage Store Bededag med ind i forhandlingsrummet. Og få rettet op på den fejl.
Venner. Mest af alt. Tak til alle jer i salen. Det er en kæmpe politisk sejr for lønmodtagerne. For fagbevægelsen. For alle jer , der nægtede at acceptere, at sagen var lukket.
Underskrifterne kom på museum. Det gjorde fridagen ikke!
Når Bezzerwizzer-typerne fortæller os, at noget er umuligt. Og lønmodtagerne fortæller os, at noget er nødvendigt. Så ved jeg godt, hvem jeg lytter til.
Da jeg trådte til, sagde jeg, at pensionssystemet ikke var holdbart. Jeg sagde, at det nuværende velfærdsforlig ikke fungerer.
Et pensionssystem skal holde i virkeligheden. Ikke kun i Finansministeriets regneark.
Socialdemokratiet kiggede ud i virkeligheden. Og så nødvendigheden. Nu skal vi have et nyt velfærdsforlig. Kære Mette Frederiksen. Tusind tak for det!
Firkløverregeringen skal have en tydelig besked herfra.
Jeres ambitioner om stærkere velfærd, bedre arbejdsliv og et nyt velfærdsforlig har vores fulde opbakning.
Vi er klar til at tage ansvar for at finde løsninger.
Og vi kommer med fire klare krav:
Vi skal tage tempoet ud af stigningen i pensionsalderen
Vi skal sikre reel mulighed for uddannelse og sporskifte.
Vi skal have markante investeringer i arbejdsmiljø og forebyggelse, så flere kan få et godt arbejdsliv.
Og vi skal sikre en værdig tilbagetrækning for dem der begyndte tidligst. Men også for dem, der har haft de hårdeste arbejdsliv.
Lønmodtagerne vil gerne arbejde. Det ser jeg hver dag. Og det så jeg på et bosted i Gentofte. Der mødte jeg socialpædagog og tillidsrepræsentanten Marika.
Og jeg tager hatten af for, hvad de lykkes med.
Kollegerne elsker at arbejde der. Men de er også forskellige.
Nogle kolleger vil ned i tid. Andre ville have flere timer. Marika og ledelsen finder sammen løsninger. Hør lige engang.
Syv kolleger ville gerne fortsætte på arbejdspladsen efter pensionsalderen.
Ikke fordi de var tvunget. Fordi de havde lyst.
Det kræver indflydelse. På arbejdstiden, opgaverne og muligheden for at bruge sin faglighed.
Det kræver et godt psykisk arbejdsmiljø. I Danmark mister vi 55 milliarder kroner om året på grund af stress. Og bag det tal gemmer sig et utal af historier, om lønmodtagere, der slår sig på deres arbejdsliv.
Jeg er så træt af høre på dårlige undskyldninger. For det jo hverken Facebook, AULA eller DSBs forsinkelser, der skaber den slags stress.
Det handler om arbejdet. Trusler om vold, manglende indflydelse i arbejdet og jobusikkerhed.
Det her er noget arbejdsgiverne skal tage et ansvar for, og det kommer vi til at holde dem op på
Vi skal skabe et arbejdsliv, flere kan holde til. Og har lyst til at blive i.
Kære kongres. For tre år siden, sagde de, at et nyt velfærdsforlig var umuligt. Nu siger vi, at det er nødvendigt!
Gustav er 29 år. Han og hans kolleger har kæmpet for en overenskomst. Det er vores kerneopgave.
Efter en af de længste faglige konflikter i dansk historie. Er det lykkes Fysioterapeuternes Fagforening at indgå en landsdækkende brancheoverenskomst.
Det er godt gået!
Lad os give kollegerne en hånd!
Derfor er konfliktretten er afgørende.
Uden muligheden for at sige nej er en forhandling ikke noget værd.
Er I klar til en lille quiz? Her er to citater:
”De gule er ikke interessante"?
"Hvis ikke du kan strejke, så er du et konsulentfirma eller et reklamebureau"?
Hvem tror I har sagt det?
Det er Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Og Pernille Knudsen fra Dansk Erhverv.
Jeg havde ikke regnet med, at arbejdsgiverne skulle hjælpe med denne del af min beretning. Men tak for hjælpen!
Vi er uenige om meget.
Men et stærkt arbejdsmarked kræver stærke parter. Vi sidder på hver vores side af forhandlingsbordet. Men vi står sammen om at forsvare det.
Så kære arbejdsgivere. Mange af jer sidder er her i dag. Ikke blandt alle lønmodtagerne med jord under neglene, selvfølgelig. Men oppe på balkonen.
Tak, fordi vi står sammen om den danske model. Tak fordi I bakker op om ordentlige vilkår. Tak fordi I siger tydeligt fra, overfor dem, der undergraver fællesskabet.
Til jer, der prøver at konkurrere på underbetaling. OG på at omgå overenskomsterne. Vores besked er klar. Vi kommer efter jer!
I skal ikke vinde opgaver ved at stjæle lønmodtageres løn, pension og feriepenge. Og I skal ikke presse ordentlige virksomheder ud af markedet, fordi I selv blæser på reglerne.
Derfor er vi stolte af, at der nu indføres ID-kort i byggebranchen.
Krav om arbejdsklausuler i kommuner og regioner.
Det er sejre, vi har kæmpet for. Sejre, som er båret frem af jeres vedholdende indsats.
Social dumping og arbejdskriminalitet har ingen gang på jord. For vi går ALDRIG på kompromis med ordentlige danske vilkår.
Vi vil et stærkt europæisk samarbejde. Vores fremtid og Europas fremtid er uløseligt forbundet. Og præcis fordi vores fremtid er fælles.
Skal vi sikre, at de fælles regler understøtter lønmodtagernes rettigheder. Uden at smadre det, der gør Danmark stærkt. Den danske model.
Vi så det først med mindstelønsdirektivet. Vi fik slået slå ring om den danske model. Men nu ser vi det nyeste påfund. En ny europæisk selskabsform.
Det såkaldte 28. regime eller EU Inc. Det skal gøre det nemmere at drive virksomhed over grænserne. Fint.
Men det må ikke blive nemmere at slippe uden om lønmodtagernes rettighederne i det land, hvor arbejdet bliver udført.
I FH står vi sammen med vores europæiske kolleger. Når man arbejder i Danmark, er det vores løn og vilkår der gælder. Det er vores arbejdsmiljøregler. Og det er vores indflydelse, der gælder.
Hvad er en overenskomst? Er det noget man skal snige sig udenom? Er det en hindring for produktiviteten? En sten i skoen på konkurrenceevnen? Nej. Nej. Nej.
Kære venner. Vores overenskomster er vejen til velstand. Indflydelse. Og fremgang!
De økonomiske vismænd peger på, at højere faglig organisering kan øge både løn og få flere i arbejde.
Stærke fagforeninger er et vigtigt bidrag til en blomstrende økonomi.
Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilken fagforening man vælger.
For på den ene side er der os. Fagforeninger, der har mere end 25.000 tillidsrepræsentanter, som knokler hver dag for deres kollegaer og fællesskabet
Fagforeninger, der forhandler verdens bedste overenskomster for millioner af lønmodtagere. Og skaber ro på det danske arbejdsmarked.
På den anden side … er dem, der bare kalder sig fagforeninger.
Der er forskel på fagforeninger. Den forskel står vi ved.
Det er det fællesskab, fradraget for fagforeningskontingent skal understøtte. De overenskomstbærende fagforeninger.
Derfor skal der lyde en stor tak til regeringen.
Tak, fordi I står vagt om det, der gør Danmark stærkt.
Det er en vigtig anerkendelse af alle jer, der forhandler aftalerne, tager konflikterne og finder løsningerne.
Min ambition er klar:
Den danske model skal stå stærkere om fire år, end den gør i dag.
Kære politikere. Hør godt efter:
Jeres opgave er at sikre gode rammevilkår. Og at holde fingrene væk fra vores overenskomster.
Arbejdsgiverne har også et ansvar. Sammen skal vi få dækket de hjørner af arbejdsmarkedet, hvor det halter med overenskomsterne.
Og jeg må konstatere, at vi skal blive bedre til at forklare politikerne – fra Slotsholmen og hele vejen til Bruxelles – hvorfor den danske model er værd at passe på.
Vi har også selv opgaver:
Flere skal være organiseret og flere skal have en tillidsvalgt at gå til.
Vi vil skabe bedre arbejdsliv for lønmodtagerne. Det kræver, at vi får styrket modellen.
Jeg er udlært elektronikmekaniker. På et værksted i Ballerup begyndte jeg med billedrørsfjernsyn og VHS-maskiner. Senere blev det fladskærme og DVD.
Da jeg startede som lærling havde jeg en mursten af en Motorola. Med kæmpe antenne og klap. Jeg stoppede i det år, hvor iPhonen blev lanceret.
Dengang syntes vi, udviklingen gik stærkt. Nu er den sat på turbo.
Forudsigelserne stikker i mange retninger.
Nogle eksperter siger, at kunstig intelligens vil booste produktiviteten.
Andre, at det vil udradere et enormt antal arbejdspladser.
Nogle siger, kunstig intelligens vil gøre arbejdet lettere for den enkelte lønmodtager.
Andre siger, at det er en trussel mod demokratiet.
Jeg kan ikke spå.
Men I Danmark har vi historisk været gode til at bruge ny teknologi. Vi har været innovative.
Gode til at få nye idéer. Det har været afgørende for den velstand vi har i dag.
Og ved I hvad – det kan vi tage en stor del af æren for.
For når kollegaerne er med til at rulle teknologien ud.
Når lønmodtagerne får de rigtige kompetencer.
Når der er kort fra idéen på gulvet til ledelsesgangen.
Så lykkes vi.
Derfor vil jeg samle vores AI-indsats om tre krav.
For det første: Lønmodtagerne skal inddrages, inden beslutningerne er truffet.
For det andet: Lønmodtagerne skal have tid og mulighed for at lære det nye. Vi skal investere i efteruddannelse.
For det tredje: teknologien skal gøre arbejdsmiljøet og arbejdslivet bedre.
Til de arbejdsgivere, der ser teknologi som en genvej til at spare kollegerne væk, siger vi.
I taber på den lange bane.
Udviklingen skal også komme dem til gode, der skaber værdierne. Ikke bare gøre en håndfuld techmilliardærer i Californien uendeligt rige.
Her i salen har vi et ansvar. Vi skal forme udviklingen. Vi skal sammen dele erfaringerne, udvikle redskaber til de tillidsvalgte og følge, hvad der sker med job, løn og arbejdsmiljø.
Når noget virker, skal vi dele det. Når noget går galt, skal vi handle.
Jeg tror at i morgen bliver bedre end i dag. Fordi vi er med til at bestemme, hvordan i morgen ser ud.
Da jeg mødte lærlingeoprøret sidste år, blev jeg glad. Fremtidens elektrikere, smede, tømrersvende.
I sagde fra over for det, der ikke var i orden. Men I talte også om stoltheden ved jeres fag.
Annika. Årets vinder af P3 Guld. Og som åbnede Orange Scene i år. Hun synger: "Ikk' for at blære mig, jeg' bare så fucking stolt".
Det er måske ikke sproget på en kongres. Men følelsen må gerne være der.
Når man for første gang løser opgaven selv. Når en erfaren kollega siger. Godt arbejde.
Når man opdager, at det, man kan, betyder noget for andre.
Sådan skal flere begynde deres arbejdsliv.
Derfor skal lære og praktikpladser have et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Være fri for arbejdsulykker, mobning og chikane.
Der skal være tid til at lære, nogen at spørge og respekt for, at man er ny.
Milliardinvesteringerne i erhvervsuddannelserne skal kunne mærkes på skolerne.
Vi skal sikre lærepladser nok. Det er afgørende for vores unge. Men også for dansk konkurrenceevne.
Og kommende pædagoger, socialrådgivere og andre professionsuddannede skal have praktik med ordentlig vejledning og mulighed for at øve sig, før de står med ansvaret alene.
Kære unge.
I skal ikke kun have en god start på arbejdslivet, men også i fagbevægelsen.
Vi skal invitere jer til at tage ansvar. Give jer opbakning til at stille krav. Og lytte, når I fortæller os, at måderne at mødes og organisere sig på skal være anderledes.
Vores kamp om pension handler ikke kun om Arne. Eller Bente. Selvom det er rigtigt og retfærdigt.
Den handler om også om de unge, som skal kunne se frem til et langt og godt arbejdsliv. Uden at frygte, at målstregen hele tiden bliver flyttet.
I pauserne på kongressen ser I videoer med engagerede kollegaer fra fagbevægelsens ungdom. Lyt til deres drømme. De skal være med til at bestemme, hvor vi går hen.
De er fremtiden. Og de er her allerede. Giv dem en hånd.
Kære delegerede.
Vores styrke kommer ikke fra talerstolen. Den kommer fra arbejdspladserne.
Vi er samlet set blevet færre medlemmer i FH-fagbevægelsen. Det SKAL vi vende. Og det har hver enkelt i salen et ansvar for.
Forudsætningen for at vi kan lykkes med at skabe bedre arbejdsliv. Det er, at vi bliver flere.
Rekruttering og fastholdelse ikke bare en opgave i den kommende kongresperiode. Det er hovedopgaven.
Vi vil oprette en organiseringsfond. 25 millioner om året. 100 millioner i kongresperioden. Det skal give os et afgørende ryk frem. Det skal i behandle i morgen.
Og vi har allerede taget vigtige skridt.
Vi har styrket Jobpatruljen, som møder tusindvis af unge på deres arbejdspladser. Vi kommer nu ud til endnu flere unge. Året rundt.
Vi har skabt Find din fagforening. Åbnet døren for dem, der gerne vil, men ikke ved hvor de skal gå hen for at blive medlem.
Med Fagforening+ samler vi de kontante fordele i fagbevægelsen. Vi styrker forbindelsen mellem medlemmet og fagforeningen. Vi gør den fælles forhandlingskraft til en større værdi i den enkeltes liv.
Den store undersøgelse blandt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter har givet os viden om dem, der bærer samarbejdet i hverdagen. Nu skal vi bruge den viden til at give dem bedre vilkår.
Og vi har skrevet bogen Folkets Danmark sammen. En bog om visioner og drømme for det samfund, vi vil skabe. Den skal ud og diskuteres blandt de fagligt aktive. Fagbevægelsens hjerteblod.
Jeg er optimist. Også når jeg kigger på udfordringerne. Ved I hvorfor?
Det er på grund af Gustav, der har kæmpet for at få en overenskomst.
På grund af Marika, der knokler for sine kollegaer på bostedet i Gentofte.
Og på grund af Villy, som går sin runde med blokken i lommen.
Og på grund af de millioner af lønmodtagere, der gør Danmark så særligt.
Det er dem, vi kæmper for. Og det er sammen med dem, vi vinder.
Danmark skal også være verdens bedste land at arbejde i i fremtiden.
Kære kongres. Tak for ordet.
En lille blok og en kuglepen. Det er grunden til, at Danmark er verdens bedste land at arbejde i.
Blokken og kuglepennen er hver dag i hånden på en mand, der hedder Villy.
Han er tillidsrepræsentant på Holsted slagteri. Jeg mødte ham for nylig.
Hver eneste dag går han en runde i produktionshallen. I et virvar af pakkemaskiner og samlebånd.
Kødstykker, som flyver rundt på kroge i loftet.
Villy siger godmorgen til sine kollegaer. Er på fornavn med hver og en. Han spørger dem hvordan det går.
Alle hilser igen. Nogen har spørgsmål. Enkelte har et problem. Som regel et problem, Villy kan hjælpe med at løse.
Det ser måske ikke ud af meget. En mand og hans blok.
Men for mig er det fagbevægelsen. At nogen kender dig. Lytter til dig. Får arbejdspladsen til at køre rundt.
Vi er gode til at tale om det, der slider. Men vi skal også huske det, der giver kræfter.
At gøre en forskel. At blive dygtigere. Og kollegerne, man kan grine med, også når dagen ikke går efter planen.
Det arbejdsliv er værd at kæmpe for.
Mere arbejdsglæde. Mere tryghed. Mere indflydelse.
Hvem skal levere det? Det skal vi.
Kære kongres. Er I klar til at trække i arbejdstøjet?
Når vi trækker i arbejdstøjet, så skaber vi resultater.
Nærmest dagen efter sidste ekstraordinære kongres begyndte forhandlingerne om et lønløft til offentligt ansatte. Nogen forudså, at det ville splitte os. De kender os dårligt.
Selvfølgelig var vi ikke enige om alt. Det bliver vi heller ikke på denne kongres. Så kunne vi jo nøjes med at sende et referat.
Men vi fandt en fælles vej. Leverede løsninger for lønmodtagerne. Og for hele samfundet.
Og vi blev i arbejdstøjet efter lønløftet landede.
I har forhandlet overenskomster hvert år i kongresperioden. Og leveret bragende resultater for lønmodtagerne.
Som et af de første lande har I været med til at genoprette købekraften efter inflationskrisen i 2022.
Først på det private arbejdsmarked. Og så på det offentlige arbejdsmarked. Det er ikke kommet af sig selv.
Sammen har vi forhandlet mere tryghed ind i arbejdslivet.
Med bedre pension, mere barsel med løn og nye muligheder for frihed, når familien har brug for os.
Sammen har vi skabt en ny overenskomstbaseret ordning for udenlandsk arbejdskraft. Med krav om ordentlige vilkår og bedre muligheder for at kontrollere, at de bliver overholdt.
Nye kolleger skal med i fællesskabet. Ikke bruges til at presse lønnen. Ja til udenlandsk arbejdskraft. Nej til social dumping. Det siger Christiansborg nu i kor med os.
Sammen har vi åbnet flere døre til fritidsjob på ordentlige vilkår.
Så flere unge kan tjene deres egne penge, opleve glæden ved at bidrage og måske finde det fag, de vil gøre til deres levevej.
Vi har også været igennem både et folketingsvalg og et regionsråds- kommunalvalg. Og her vil jeg særligt kippe med flaget til FH’s sektioner.
De skabte lokale valgkampe, hvor lønmodtagernes dagsordner blev løftet i hele landet.
Tak til vores lokale FH-sektioner.
Tak til alle lokalt engagerede. Og tak til alle i salen, for de resultater I skaber hver eneste dag for lønmodtagerne. Vi er Danmarks stærkeste fællesskab.
Danmark står stærkt. Det er takket være jer.
Historisk mange er i arbejde. Høj produktivitet. En konkurrenceevne i verdensklasse.
Jo, vi gør det godt herhjemme.
Ude i verden – der lurer splittelse og usikkerhed.
Det har vores Grønlandske kollegaer mærket. I alt for lang tid har I oplevet trusler mod freden. Forsøg på at så splid.
Det har været en svær og dramatisk situation. Hele vejen har vores grønlandske kollegaer udvist både stor ro.
Og taget stort ansvar. I har været med til at vise, at man ikke bare kuer grønlændere.
Nu er der underskrevet en aftale. Det tjener til stor ære, at både den nuværende og tidligere regering, har kunne levere ro og tryghed i en så alvorlig situation. Tak til Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og tak til tidligere forsvarsminister Troels Lund Poulsen for jeres indsats.
Jeg er glad for, at vi i salen har fra Arnaq Brønlund fra NPK og Dina Olsen fra AK. Vores to grønlandske medlemsorganisationer. Og at vi derudover har Jess Berthelsen fra SIK, den grønlandske hovedorganisation med os i dag.
Lad os vise dem, at rigsfællesskabet står sammen. Lad os vise vores støtte. Lad os give dem en stor hånd.
Det, vores grønlandske kolleger har oplevet, minder os om, at vi ikke kan tage fred og tryghed for givet.
Krig i Europa. En energikrise, der viste, hvor hurtigt uroen i verden kan ramme familiers hverdag. Og en usikkerhed, der er størst for dem, der har mindst.
Vi har stået skulder ved skulder med vores ukrainske kolleger. Og det bliver vi ved med.
Gennem DTDA – Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde støtter vi Ukraines to faglige hovedorganisationer. Sammen giver vi humanitær hjælp til familier på flugt. Hjælper veteraner tilbage til det civile liv. Til en hverdag med arbejde og kolleger.
Når støtten fra USA vakler, skal vores stå fast.
For det handler om deres frihed. Og om vores fælles sikkerhed.
Det nye globale trusselsbillede betyder også, at vi skal styrke vores forsvar og beredskab. I en tid med cyberangreb. Spionagesager. Droneoverflyvninger.
Hvor vi sender uniformerede kollegaer til Baltikum. Hvor freden er skrøbelig.
Den militære oprustning er et grundvilkår.
Men vi skal også opruste det dyrebareste vi har. Fællesskabet.
Se hvad der sker i Frankrig. Italien. Spanien. Ja, i store dele af Europa. Hvad afmagt og ulighed kan medføre. Brændende bygninger og gadekampe.
Vi har valgt en anden vej.
Vores vej er et samfund, hvor lønmodtagerne har indflydelse på arbejdslivet.
Vores vej er et samfund, hvor lønmodtagerne får del i de værdier, vi skaber. Hvor uligheden ikke stikker af.
Og ikke mindst. Et samfund, hvor vi investerer i vores fælles velfærd.
For velfærd giver os tryghed gennem hele livet. En god start for vores børn. Hjælp, når vi bliver syge. Og omsorg, når vi bliver ældre.
Velfærden giver os muligheder, uanset hvor vi kommer fra, og hvor mange penge vi har.
Men der ER sprækker. Der er borgere, der falder igennem. Der ikke bliver grebet.
Jeg tror, vi alle sammen kender et ungt menneske, som ikke har fundet den rigtige hylde.
Hvor der hverken er skole. Uddannelse. Eller arbejde. At stå op til.
Som ikke mærker at vi har brug for dem.
Lige nu er der 45.000 unge, som savner et sted at bidrage. En grund til at stå op morgenen. Nogen, der regner med én. Et fællesskab, hvor man hører til. Det fortjener alle unge.
Når et barn mistrives så meget, at det ikke kan komme i skole, rammer det hele familien.
Forældrene skal hjælpe deres barn, passe deres arbejde og få økonomien til at hænge sammen. Som situationen er nu må de kæmpe for at få hjælp.
Venner. Det er vores kolleger, der står dér.
De skal ikke vente i månedsvis på at få afklaret, om de kan få tabt arbejdsfortjeneste. Huslejen holder ikke pause, mens kommunen behandler sagen.
Derfor skal vi kræve hurtig afklaring og økonomisk tryghed. Og gode rammer på arbejdspladsen, så forældrene kan bevare tilknytningen til deres arbejde.
En krise i barnets liv må ikke også blive en krise i forældrenes arbejdsliv.
Ingen skal falde imellem sprækkerne.
Vi skal styrke velfærden.
For børnene. For de unge. For familierne. Og for alle de dygtige kollegaer, der gør velfærden til virkelighed.
Kære venner.
Kampen mod ulighed er for alvor tilbage i dansk politik.
Under Folketingsvalget fik vi sat formueskat på dagsordenen.
Det er første gang i årtier, at ulighed har været et centralt emne til et folketingsvalg.
Og det blev et brag af en diskussion.
Erhvervslivet rystede i bukserne – og så begyndte de at ryste med pengepungen.
Når storkapitalen fylder byen med bannere og busreklamer. Så ved man, at man har fat i den lange ende.
Og formueskatten er bare første runde i kampen.
Nu kommer der konkrete initiativer, der mindsker uligheden.
En højere arveafgift på de store formuer.
Loft over rentefradraget.
Gratis tandlæge.
Lavere moms på fødevarer.
En markant forbedring af Tidlig Pension.
Det er gode takter. Men vi skal være endnu mere ambitiøse.
Kære regering. Vi holder jer op på jeres løfte om at uligheden skal mindskes.
Også når gælder den skattepakke I forhandler om nu.
Oprustning betyder også oprustning af fællesskabet.
Vores værn mod splittelse hedder Indflydelse. Velfærd. Lighed.
Josephine sidder her i salen!
Hun elsker sit arbejde. Hun er fagligt dygtig. Og hun er en god kollega.
Derfor er det vigtigt, at hun har gode rammer. At de tunge løft og de mange gentagende bevægelser ikke slider hende ned. Et hårdt fysisk arbejdsmiljø er et vilkår for rigtig mange lønmodtagere.
Josephines tid er dyrebar. Og fleksibilitet og fritid er afgørende for det gode arbejdsliv.
Derfor var kampen for Store Bededag så vigtig.
Vi samlede mere end 475.000 underskrifter. Den største underskriftsindsamling i nyere tid.
Vi stod sammen på arbejdspladserne og foran Christiansborg. Og da fridagen blev afskaffet, holdt vi fast.
I Kommentatorkøbing var man ellers klar til at komme videre. Var den ene dag nu så vigtig? Var vi ikke snart færdige med den sag?
Det var de måske. Det var vi ikke.
De ville have en ny historie.
Vi ville have vores fridag tilbage.
Nu har regeringen forpligtet sig på at genindføre store bededag.
Jeg vil gerne sige en særlig tak i den forbindelse.
Tak til Pia Olsen Dyhr og SF for at tage Store Bededag med ind i forhandlingsrummet. Og få rettet op på den fejl.
Venner. Mest af alt. Tak til alle jer i salen. Det er en kæmpe politisk sejr for lønmodtagerne. For fagbevægelsen. For alle jer , der nægtede at acceptere, at sagen var lukket.
Underskrifterne kom på museum. Det gjorde fridagen ikke!
Når Bezzerwizzer-typerne fortæller os, at noget er umuligt. Og lønmodtagerne fortæller os, at noget er nødvendigt. Så ved jeg godt, hvem jeg lytter til.
Da jeg trådte til, sagde jeg, at pensionssystemet ikke var holdbart. Jeg sagde, at det nuværende velfærdsforlig ikke fungerer.
Et pensionssystem skal holde i virkeligheden. Ikke kun i Finansministeriets regneark.
Socialdemokratiet kiggede ud i virkeligheden. Og så nødvendigheden. Nu skal vi have et nyt velfærdsforlig. Kære Mette Frederiksen. Tusind tak for det!
Firkløverregeringen skal have en tydelig besked herfra.
Jeres ambitioner om stærkere velfærd, bedre arbejdsliv og et nyt velfærdsforlig har vores fulde opbakning.
Vi er klar til at tage ansvar for at finde løsninger.
Og vi kommer med fire klare krav:
Vi skal tage tempoet ud af stigningen i pensionsalderen
Vi skal sikre reel mulighed for uddannelse og sporskifte.
Vi skal have markante investeringer i arbejdsmiljø og forebyggelse, så flere kan få et godt arbejdsliv.
Og vi skal sikre en værdig tilbagetrækning for dem der begyndte tidligst. Men også for dem, der har haft de hårdeste arbejdsliv.
Lønmodtagerne vil gerne arbejde. Det ser jeg hver dag. Og det så jeg på et bosted i Gentofte. Der mødte jeg socialpædagog og tillidsrepræsentanten Marika.
Og jeg tager hatten af for, hvad de lykkes med.
Kollegerne elsker at arbejde der. Men de er også forskellige.
Nogle kolleger vil ned i tid. Andre ville have flere timer. Marika og ledelsen finder sammen løsninger. Hør lige engang.
Syv kolleger ville gerne fortsætte på arbejdspladsen efter pensionsalderen.
Ikke fordi de var tvunget. Fordi de havde lyst.
Det kræver indflydelse. På arbejdstiden, opgaverne og muligheden for at bruge sin faglighed.
Det kræver et godt psykisk arbejdsmiljø. I Danmark mister vi 55 milliarder kroner om året på grund af stress. Og bag det tal gemmer sig et utal af historier, om lønmodtagere, der slår sig på deres arbejdsliv.
Jeg er så træt af høre på dårlige undskyldninger. For det jo hverken Facebook, AULA eller DSBs forsinkelser, der skaber den slags stress.
Det handler om arbejdet. Trusler om vold, manglende indflydelse i arbejdet og jobusikkerhed.
Det her er noget arbejdsgiverne skal tage et ansvar for, og det kommer vi til at holde dem op på
Vi skal skabe et arbejdsliv, flere kan holde til. Og har lyst til at blive i.
Kære kongres. For tre år siden, sagde de, at et nyt velfærdsforlig var umuligt. Nu siger vi, at det er nødvendigt!
Gustav er 29 år. Han og hans kolleger har kæmpet for en overenskomst. Det er vores kerneopgave.
Efter en af de længste faglige konflikter i dansk historie. Er det lykkes Fysioterapeuternes Fagforening at indgå en landsdækkende brancheoverenskomst.
Det er godt gået!
Lad os give kollegerne en hånd!
Derfor er konfliktretten er afgørende.
Uden muligheden for at sige nej er en forhandling ikke noget værd.
Er I klar til en lille quiz? Her er to citater:
”De gule er ikke interessante"?
"Hvis ikke du kan strejke, så er du et konsulentfirma eller et reklamebureau"?
Hvem tror I har sagt det?
Det er Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Og Pernille Knudsen fra Dansk Erhverv.
Jeg havde ikke regnet med, at arbejdsgiverne skulle hjælpe med denne del af min beretning. Men tak for hjælpen!
Vi er uenige om meget.
Men et stærkt arbejdsmarked kræver stærke parter. Vi sidder på hver vores side af forhandlingsbordet. Men vi står sammen om at forsvare det.
Så kære arbejdsgivere. Mange af jer sidder er her i dag. Ikke blandt alle lønmodtagerne med jord under neglene, selvfølgelig. Men oppe på balkonen.
Tak, fordi vi står sammen om den danske model. Tak fordi I bakker op om ordentlige vilkår. Tak fordi I siger tydeligt fra, overfor dem, der undergraver fællesskabet.
Til jer, der prøver at konkurrere på underbetaling. OG på at omgå overenskomsterne. Vores besked er klar. Vi kommer efter jer!
I skal ikke vinde opgaver ved at stjæle lønmodtageres løn, pension og feriepenge. Og I skal ikke presse ordentlige virksomheder ud af markedet, fordi I selv blæser på reglerne.
Derfor er vi stolte af, at der nu indføres ID-kort i byggebranchen.
Krav om arbejdsklausuler i kommuner og regioner.
Det er sejre, vi har kæmpet for. Sejre, som er båret frem af jeres vedholdende indsats.
Social dumping og arbejdskriminalitet har ingen gang på jord. For vi går ALDRIG på kompromis med ordentlige danske vilkår.
Vi vil et stærkt europæisk samarbejde. Vores fremtid og Europas fremtid er uløseligt forbundet. Og præcis fordi vores fremtid er fælles.
Skal vi sikre, at de fælles regler understøtter lønmodtagernes rettigheder. Uden at smadre det, der gør Danmark stærkt. Den danske model.
Vi så det først med mindstelønsdirektivet. Vi fik slået slå ring om den danske model. Men nu ser vi det nyeste påfund. En ny europæisk selskabsform.
Det såkaldte 28. regime eller EU Inc. Det skal gøre det nemmere at drive virksomhed over grænserne. Fint.
Men det må ikke blive nemmere at slippe uden om lønmodtagernes rettighederne i det land, hvor arbejdet bliver udført.
I FH står vi sammen med vores europæiske kolleger. Når man arbejder i Danmark, er det vores løn og vilkår der gælder. Det er vores arbejdsmiljøregler. Og det er vores indflydelse, der gælder.
Hvad er en overenskomst? Er det noget man skal snige sig udenom? Er det en hindring for produktiviteten? En sten i skoen på konkurrenceevnen? Nej. Nej. Nej.
Kære venner. Vores overenskomster er vejen til velstand. Indflydelse. Og fremgang!
De økonomiske vismænd peger på, at højere faglig organisering kan øge både løn og få flere i arbejde.
Stærke fagforeninger er et vigtigt bidrag til en blomstrende økonomi.
Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilken fagforening man vælger.
For på den ene side er der os. Fagforeninger, der har mere end 25.000 tillidsrepræsentanter, som knokler hver dag for deres kollegaer og fællesskabet
Fagforeninger, der forhandler verdens bedste overenskomster for millioner af lønmodtagere. Og skaber ro på det danske arbejdsmarked.
På den anden side … er dem, der bare kalder sig fagforeninger.
Der er forskel på fagforeninger. Den forskel står vi ved.
Det er det fællesskab, fradraget for fagforeningskontingent skal understøtte. De overenskomstbærende fagforeninger.
Derfor skal der lyde en stor tak til regeringen.
Tak, fordi I står vagt om det, der gør Danmark stærkt.
Det er en vigtig anerkendelse af alle jer, der forhandler aftalerne, tager konflikterne og finder løsningerne.
Min ambition er klar:
Den danske model skal stå stærkere om fire år, end den gør i dag.
Kære politikere. Hør godt efter:
Jeres opgave er at sikre gode rammevilkår. Og at holde fingrene væk fra vores overenskomster.
Arbejdsgiverne har også et ansvar. Sammen skal vi få dækket de hjørner af arbejdsmarkedet, hvor det halter med overenskomsterne.
Og jeg må konstatere, at vi skal blive bedre til at forklare politikerne – fra Slotsholmen og hele vejen til Bruxelles – hvorfor den danske model er værd at passe på.
Vi har også selv opgaver:
Flere skal være organiseret og flere skal have en tillidsvalgt at gå til.
Vi vil skabe bedre arbejdsliv for lønmodtagerne. Det kræver, at vi får styrket modellen.
Jeg er udlært elektronikmekaniker. På et værksted i Ballerup begyndte jeg med billedrørsfjernsyn og VHS-maskiner. Senere blev det fladskærme og DVD.
Da jeg startede som lærling havde jeg en mursten af en Motorola. Med kæmpe antenne og klap. Jeg stoppede i det år, hvor iPhonen blev lanceret.
Dengang syntes vi, udviklingen gik stærkt. Nu er den sat på turbo.
Forudsigelserne stikker i mange retninger.
Nogle eksperter siger, at kunstig intelligens vil booste produktiviteten.
Andre, at det vil udradere et enormt antal arbejdspladser.
Nogle siger, kunstig intelligens vil gøre arbejdet lettere for den enkelte lønmodtager.
Andre siger, at det er en trussel mod demokratiet.
Jeg kan ikke spå.
Men I Danmark har vi historisk været gode til at bruge ny teknologi. Vi har været innovative.
Gode til at få nye idéer. Det har været afgørende for den velstand vi har i dag.
Og ved I hvad – det kan vi tage en stor del af æren for.
For når kollegaerne er med til at rulle teknologien ud.
Når lønmodtagerne får de rigtige kompetencer.
Når der er kort fra idéen på gulvet til ledelsesgangen.
Så lykkes vi.
Derfor vil jeg samle vores AI-indsats om tre krav.
For det første: Lønmodtagerne skal inddrages, inden beslutningerne er truffet.
For det andet: Lønmodtagerne skal have tid og mulighed for at lære det nye. Vi skal investere i efteruddannelse.
For det tredje: teknologien skal gøre arbejdsmiljøet og arbejdslivet bedre.
Til de arbejdsgivere, der ser teknologi som en genvej til at spare kollegerne væk, siger vi.
I taber på den lange bane.
Udviklingen skal også komme dem til gode, der skaber værdierne. Ikke bare gøre en håndfuld techmilliardærer i Californien uendeligt rige.
Her i salen har vi et ansvar. Vi skal forme udviklingen. Vi skal sammen dele erfaringerne, udvikle redskaber til de tillidsvalgte og følge, hvad der sker med job, løn og arbejdsmiljø.
Når noget virker, skal vi dele det. Når noget går galt, skal vi handle.
Jeg tror at i morgen bliver bedre end i dag. Fordi vi er med til at bestemme, hvordan i morgen ser ud.
Da jeg mødte lærlingeoprøret sidste år, blev jeg glad. Fremtidens elektrikere, smede, tømrersvende.
I sagde fra over for det, der ikke var i orden. Men I talte også om stoltheden ved jeres fag.
Annika. Årets vinder af P3 Guld. Og som åbnede Orange Scene i år. Hun synger: "Ikk' for at blære mig, jeg' bare så fucking stolt".
Det er måske ikke sproget på en kongres. Men følelsen må gerne være der.
Når man for første gang løser opgaven selv. Når en erfaren kollega siger. Godt arbejde.
Når man opdager, at det, man kan, betyder noget for andre.
Sådan skal flere begynde deres arbejdsliv.
Derfor skal lære og praktikpladser have et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Være fri for arbejdsulykker, mobning og chikane.
Der skal være tid til at lære, nogen at spørge og respekt for, at man er ny.
Milliardinvesteringerne i erhvervsuddannelserne skal kunne mærkes på skolerne.
Vi skal sikre lærepladser nok. Det er afgørende for vores unge. Men også for dansk konkurrenceevne.
Og kommende pædagoger, socialrådgivere og andre professionsuddannede skal have praktik med ordentlig vejledning og mulighed for at øve sig, før de står med ansvaret alene.
Kære unge.
I skal ikke kun have en god start på arbejdslivet, men også i fagbevægelsen.
Vi skal invitere jer til at tage ansvar. Give jer opbakning til at stille krav. Og lytte, når I fortæller os, at måderne at mødes og organisere sig på skal være anderledes.
Vores kamp om pension handler ikke kun om Arne. Eller Bente. Selvom det er rigtigt og retfærdigt.
Den handler om også om de unge, som skal kunne se frem til et langt og godt arbejdsliv. Uden at frygte, at målstregen hele tiden bliver flyttet.
I pauserne på kongressen ser I videoer med engagerede kollegaer fra fagbevægelsens ungdom. Lyt til deres drømme. De skal være med til at bestemme, hvor vi går hen.
De er fremtiden. Og de er her allerede. Giv dem en hånd.
Kære delegerede.
Vores styrke kommer ikke fra talerstolen. Den kommer fra arbejdspladserne.
Vi er samlet set blevet færre medlemmer i FH-fagbevægelsen. Det SKAL vi vende. Og det har hver enkelt i salen et ansvar for.
Forudsætningen for at vi kan lykkes med at skabe bedre arbejdsliv. Det er, at vi bliver flere.
Rekruttering og fastholdelse ikke bare en opgave i den kommende kongresperiode. Det er hovedopgaven.
Vi vil oprette en organiseringsfond. 25 millioner om året. 100 millioner i kongresperioden. Det skal give os et afgørende ryk frem. Det skal i behandle i morgen.
Og vi har allerede taget vigtige skridt.
Vi har styrket Jobpatruljen, som møder tusindvis af unge på deres arbejdspladser. Vi kommer nu ud til endnu flere unge. Året rundt.
Vi har skabt Find din fagforening. Åbnet døren for dem, der gerne vil, men ikke ved hvor de skal gå hen for at blive medlem.
Med Fagforening+ samler vi de kontante fordele i fagbevægelsen. Vi styrker forbindelsen mellem medlemmet og fagforeningen. Vi gør den fælles forhandlingskraft til en større værdi i den enkeltes liv.
Den store undersøgelse blandt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter har givet os viden om dem, der bærer samarbejdet i hverdagen. Nu skal vi bruge den viden til at give dem bedre vilkår.
Og vi har skrevet bogen Folkets Danmark sammen. En bog om visioner og drømme for det samfund, vi vil skabe. Den skal ud og diskuteres blandt de fagligt aktive. Fagbevægelsens hjerteblod.
Jeg er optimist. Også når jeg kigger på udfordringerne. Ved I hvorfor?
Det er på grund af Gustav, der har kæmpet for at få en overenskomst.
På grund af Marika, der knokler for sine kollegaer på bostedet i Gentofte.
Og på grund af Villy, som går sin runde med blokken i lommen.
Og på grund af de millioner af lønmodtagere, der gør Danmark så særligt.
Det er dem, vi kæmper for. Og det er sammen med dem, vi vinder.
Danmark skal også være verdens bedste land at arbejde i i fremtiden.
Kære kongres. Tak for ordet.