Kære Studenter
Lad være med at lytte!!!
Denne dimissionstale er ganske vist de sidste formelle ord, I får med fra Herning Gymnasium, men alligevel vil jeg sige til jer – særligt i denne tid, hvor I helt sikker får mange gode råd om fremtiden fra venner og familie: lad være med at høre efter!!!
Dette råd om ikke at lytte, kommer ikke fra mig. Det kommer fra et ikon i dansk journalistik fra jeres forældres og jeres bedsteforældres tid, nemlig Mette Fugl, som i mange år var stjernereporter for Danmarks Radio. For ikke så længe siden fyldte hun 70, og i den anledning blev hun bedt om at dele ud af sin livserfaring.
Det var hun tilbageholdende med, for hun kunne huske, at hun som teenager var blevet interviewet til et radioprogram af nogle voksne journalister, hvor hun sagde noget i retning af følgende: ”Alle voksne vil altid give mig råd. Og I kan godt komme med alle jeres erfaringer. Men jeg gider ikke høre på dem, og jeg vil ikke bruge dem. For jeg skal gøre mig mine egne erfaringer. Ellers kan jeg ikke forstå dem og lære af dem.”
Det var hun tilbageholdende med, for hun kunne huske, at hun som teenager var blevet interviewet til et radioprogram af nogle voksne journalister, hvor hun sagde noget i retning af følgende: ”Alle voksne vil altid give mig råd. Og I kan godt komme med alle jeres erfaringer. Men jeg gider ikke høre på dem, og jeg vil ikke bruge dem. For jeg skal gøre mig mine egne erfaringer. Ellers kan jeg ikke forstå dem og lære af dem.”
Det synes jeg, at I skal huske på.
Tidligere i denne uge er I blevet studenter, og tre år på Herning Gymnasium er slut. Og mon ikke der med huen – ud over en masse glæde, lettelse og fester – også følger en tanke om, hvad der nu skal ske. Hvad skal jeg egentlig bruge huen til?
Gennem generationer har det været sådan, at man tog en studentereksamen for at kunne komme ind på den videregående uddannelse, som man drømte om; indenfor et fag, man interesserede sig for; så man dér, på den videregående uddannelse, kunne tage en embedseksamen eller på anden vis blive certificeret og godkendt til at varetage et job ude i erhvervslivet, hvad enten det var den offentlige eller den private sektor.
Det har været et praktisk system, hvor eksamensbeviser var en valid indikator for, hvad man havde lært rent fagligt.
Men de seneste 10-15 år er der sket noget. Fokus fra politikere, lærere og vejledere har mere og mere været rettet mod at få jer unge til at vælge rigtigt. Underforstået: at vælge noget, hvor der er jobs at få, som er til gavn for samfundet, og komme hurtigt gennem uddannelsessystemet, så I kan blive registreret i finansministeriets regneark som ’arbejdskraft’.
Men de seneste 10-15 år er der sket noget. Fokus fra politikere, lærere og vejledere har mere og mere været rettet mod at få jer unge til at vælge rigtigt. Underforstået: at vælge noget, hvor der er jobs at få, som er til gavn for samfundet, og komme hurtigt gennem uddannelsessystemet, så I kan blive registreret i finansministeriets regneark som ’arbejdskraft’.
Det betyder, at I som generation har lært – eller ubevidst er blevet opdraget til - at skære alt overflødigt væk. Det mærker vi også på gymnasiet.
I vil med det samme, og hele tiden, vide, hvad formålet med undervisningen er, og hvad I bliver målt på til eksamen.
I vil med det samme, og hele tiden, vide, hvad formålet med undervisningen er, og hvad I bliver målt på til eksamen.
Og her må man sige, at I som generation er heldige. For netop i den sammenhæng har I fået kunstig intelligens som en kæmpe hjælp. Hvis der er noget kunstig intelligens kan, så er det at skære ind til benet, skabe struktur, forklare og formulere flotte svar på de spørgsmål, som bliver stillet i timerne, i opgaver og til eksaminer.
Det kan på mange måder være godt at få kunstig intelligens til hjælpe med at forstå formålet med en opgave, at få forklaret lærerens spørgsmål og få gode forslag til svar… men det rummer nogle svære problematikker.
Det kan på mange måder være godt at få kunstig intelligens til hjælpe med at forstå formålet med en opgave, at få forklaret lærerens spørgsmål og få gode forslag til svar… men det rummer nogle svære problematikker.
For det første – og det er aktuelt, når nu vi netop i dag markerer jeres afsluttede eksamen – så sætter det spørgsmålstegn ved måden at se eksamensbeviser på.
For når elever og studerende nu lynhurtigt kan få gode og velformulerede svar på alle mulige spørgsmål fra kunstig intelligens, og når kunstig intelligens ovenikøbet kan promptes til at lave besvarelser der svarer til, lad os sige et 10-tal, i skriftlig dansk, hvor meget har eleverne så egentlig lært, og kan vi overhovedet tage karakterer og eksamensbeviser for gode varer?
For når elever og studerende nu lynhurtigt kan få gode og velformulerede svar på alle mulige spørgsmål fra kunstig intelligens, og når kunstig intelligens ovenikøbet kan promptes til at lave besvarelser der svarer til, lad os sige et 10-tal, i skriftlig dansk, hvor meget har eleverne så egentlig lært, og kan vi overhovedet tage karakterer og eksamensbeviser for gode varer?
En anden problemstilling er spørgsmålet om, hvad kunstig intelligens gør ved os, som mennesker.
Kunstig intelligens kan meget hurtigt blive den nemme løsning vi tyr til, når vi har travlt. Men problemet med kunstig intelligens som nem løsning – både i en læringsmæssig sammenhæng, men også i andre sammenhænge – er, at vi bliver dovne. Kunstig intelligens fremmer bare ikke lysten til at øve sig på noget; det fremmer ikke lysten til at læse i vildskab, lysten til at fortabe sig i et emne, eller modet til at prøve noget, som måske er lidt skævt eller nytænkende, og som måske ikke umiddelbart giver bonus, når man sidder ved eksamensbordet eller på anden måde, skal præsentere, hvad man kan.
Kunstig intelligens kan meget hurtigt blive den nemme løsning vi tyr til, når vi har travlt. Men problemet med kunstig intelligens som nem løsning – både i en læringsmæssig sammenhæng, men også i andre sammenhænge – er, at vi bliver dovne. Kunstig intelligens fremmer bare ikke lysten til at øve sig på noget; det fremmer ikke lysten til at læse i vildskab, lysten til at fortabe sig i et emne, eller modet til at prøve noget, som måske er lidt skævt eller nytænkende, og som måske ikke umiddelbart giver bonus, når man sidder ved eksamensbordet eller på anden måde, skal præsentere, hvad man kan.
Det har vi i de seneste par år haft nogle armlægninger om her på gymnasiet. Som skole har vi forsøgt at tage noget af det målbare ud af ligningen ved at droppe karaktererne for de almindelige skriftlige hjemmeopgaver, med et ønske om, at det ville give jer mere lyst til at afprøve ting og lave fejl – og i håb om, at I på den måde rent faktisk kunne lære mere. Det har I opponeret kraftigt imod gennem elevrådet, og I har tydeligt givet udtryk for, hvor vigtige netop karaktererne er for jer.
Mange af jer har haft psykologi som valgfag og ved derfor sikkert noget om motivationsteori. Så vi kunne sikkert få os nogle spændende samtaler om fordele og ulemper ved skolens måde at gøre tingene på. Og vi er nok stadigvæk ikke helt enige.
Mange af jer har haft psykologi som valgfag og ved derfor sikkert noget om motivationsteori. Så vi kunne sikkert få os nogle spændende samtaler om fordele og ulemper ved skolens måde at gøre tingene på. Og vi er nok stadigvæk ikke helt enige.
Men heldigvis har mange af jer har formået at se ud over kunstig intelligens’s forjættende muligheder. I har brugt kunstig intelligens til at finde inspiration, til bedre at forstå nogle ting, inden I selv har formuleret jeres opgaver og taget viden ind. Det vidner jeres eksamenskarakterer i hvert fald om.
Nogle af jer har indset, at hvis man overlader alt for meget til kunstig intelligens, så risikerer man at blive intellektuelt doven, og at der på den måde går en masse læring tabt – for det er kun gennem det hårde arbejde med stoffet, at man for alvor får noget ud af det og bliver dygtigere…
Nogle af jer har indset, at hvis man overlader alt for meget til kunstig intelligens, så risikerer man at blive intellektuelt doven, og at der på den måde går en masse læring tabt – for det er kun gennem det hårde arbejde med stoffet, at man for alvor får noget ud af det og bliver dygtigere…
En tredje problemstilling er, hvordan vi udvikler os som samfund, når kunstig intelligens bliver koblet med den øvrige teknologiske udvikling.
I et interview i Politiken for en lille måneds tid siden, gav amerikaneren Miles Tayler, der bl.a. er forfatter og tidligere embedsmand i Homeland Security, sit synspunkt på udviklingen, som han kaldte historisk.
Han forklarede i interviewet, hvordan sammenkoblingen af kunstig intelligens og teknologi har givet individet en ekstraordinær magt, i og med at enkeltindivider fra hvor som helst i verden pludselig kan tiltrække millioner af følgere og udbrede deres synspunkter, hvad enten det er sandheder eller løgne, på godt og ondt. Og på den måde, forklarede han, findes der i dag enkelte personer, der har større indflydelse på samfundet og historien end hele nationalstater havde i tidligere århundreder.
Det er problematisk, fordi vi hidtil har haft nogle samfundsmæssige Institutioner, som eksisterede for at give en kollektiv stemme til grupper med FÆLLES idéer og interesser. Men når enkeltpersoner nu kan opnå lige så stor indflydelse og magt, som nogle af disse institutioner, så mister institutionerne deres værdi, og hvad sker der så med fællesskabet?
Hvis man betragter verden på den måde, så er der ikke tvivl om, at kunstig intelligens og den teknologiske udvikling også påvirker udviklingen af ikke blot undervisning men hele vores samfund.
I et interview i Politiken for en lille måneds tid siden, gav amerikaneren Miles Tayler, der bl.a. er forfatter og tidligere embedsmand i Homeland Security, sit synspunkt på udviklingen, som han kaldte historisk.
Han forklarede i interviewet, hvordan sammenkoblingen af kunstig intelligens og teknologi har givet individet en ekstraordinær magt, i og med at enkeltindivider fra hvor som helst i verden pludselig kan tiltrække millioner af følgere og udbrede deres synspunkter, hvad enten det er sandheder eller løgne, på godt og ondt. Og på den måde, forklarede han, findes der i dag enkelte personer, der har større indflydelse på samfundet og historien end hele nationalstater havde i tidligere århundreder.
Det er problematisk, fordi vi hidtil har haft nogle samfundsmæssige Institutioner, som eksisterede for at give en kollektiv stemme til grupper med FÆLLES idéer og interesser. Men når enkeltpersoner nu kan opnå lige så stor indflydelse og magt, som nogle af disse institutioner, så mister institutionerne deres værdi, og hvad sker der så med fællesskabet?
Hvis man betragter verden på den måde, så er der ikke tvivl om, at kunstig intelligens og den teknologiske udvikling også påvirker udviklingen af ikke blot undervisning men hele vores samfund.
Tilbage i januar måned, hvor bølgerne gik højt om USA’s – eller måske skulle jeg sige Donald Trump’s – interesse for at overtage kontrollen med Grønland, var en flok grønlandske gymnasieelever på besøg hos nogle danske gymnasieelever.
I den forbindelse udtalte en af de unge, at hun var træt af at opleve historiske begivenheder, og så nævnte hun – ud over konflikten med USA om Grønland – coronapandemien og klimaforandringerne som kriser, hun i sit blot 17 år gamle liv har skullet forholde sig til. Hun kunne også have nævnt krigen i Mellemøsten, krigen i Ukraine eller udviklingen af kunstig intelligens.
I den forbindelse udtalte en af de unge, at hun var træt af at opleve historiske begivenheder, og så nævnte hun – ud over konflikten med USA om Grønland – coronapandemien og klimaforandringerne som kriser, hun i sit blot 17 år gamle liv har skullet forholde sig til. Hun kunne også have nævnt krigen i Mellemøsten, krigen i Ukraine eller udviklingen af kunstig intelligens.
Det er mange svære ting at forholde sig til – uanset om man er 17 år gammel, nybagt student eller student med 50-års jubilæum. Ja man kan nogle gange godt blive bekymret for, hvordan det skal gå.
Men her synes jeg, at der er trøst og forhåbning at hente hos den franske sociolog, filosof og forfatter Edgar Morin, som døde i begyndelsen af maj måned i en alder af 104 år.
I et interview i anledning af sin 100-års fødselsdag, sagde han blandet følgende.
”Vi, I og jeg, er unikke individer. Vi er alle forskellige fra hinanden, men samtidig er vi alle ens som mennesker.
Mennesket er komplekst og flerdimensionelt. I mennesket findes både det bedste og det værste — hvilket menneskehedens historie har vist os.
Hver enkelt af os er en del af menneskehedens egenartede og enestående eventyr. Hver af os deltager i dette uendelige, i denne virkelighed, vævet sammen af smerte, glæde og usikkerhed.
I dag, hvor menneskeheden som aldrig før er truet af dødelige farer — fanatisme, atomtruslen, den accelererede nedbrydning af biosfæren — er det afgørende, at de unge bliver bevidste om vores fælles skæbne.” Citat slut.
I et interview i anledning af sin 100-års fødselsdag, sagde han blandet følgende.
”Vi, I og jeg, er unikke individer. Vi er alle forskellige fra hinanden, men samtidig er vi alle ens som mennesker.
Mennesket er komplekst og flerdimensionelt. I mennesket findes både det bedste og det værste — hvilket menneskehedens historie har vist os.
Hver enkelt af os er en del af menneskehedens egenartede og enestående eventyr. Hver af os deltager i dette uendelige, i denne virkelighed, vævet sammen af smerte, glæde og usikkerhed.
I dag, hvor menneskeheden som aldrig før er truet af dødelige farer — fanatisme, atomtruslen, den accelererede nedbrydning af biosfæren — er det afgørende, at de unge bliver bevidste om vores fælles skæbne.” Citat slut.
Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvad studenterhuen skal bruges til, og om eksamensbeviset egentlig er noget værd. – Og her skal vi huske noget uendeligt vigtigt; noget af det, som jeg var lidt inde på til den sidste fælles morgensamling før eksamen: gymnasietiden er meget mere end blot det faglige og karakterer. Vi taler måske ikke nok om det i hverdagen, men gymnasiet handler også rigtig meget om almendannelse…
Almendannelse er højnelse til humanitet, gennem kultur… jeg siger det lige igen: højnelse til humanitet, gennem kultur.
Kultur ikke forstået som ”kunst og kultur”, men kultur forstået som det, at vi er sammen om at være mennesker, menneskehedens fællesskab, og at vores vigtigst opgave som mennesker er at forsøge at opføre os ordentligt og fokusere på det ansvar, vi har over for dem, som er tæt på os.
Almendannelse er højnelse til humanitet, gennem kultur… jeg siger det lige igen: højnelse til humanitet, gennem kultur.
Kultur ikke forstået som ”kunst og kultur”, men kultur forstået som det, at vi er sammen om at være mennesker, menneskehedens fællesskab, og at vores vigtigst opgave som mennesker er at forsøge at opføre os ordentligt og fokusere på det ansvar, vi har over for dem, som er tæt på os.
Historien har udfordret mennesket til alle tider, altid, igen og igen – men uanset hvilke kriser, der har præget samfundet eller verden gennem tiden, uanset hvad mennesker gennem tiden har måttet stå igennem, så har menneskeheden altid klaret det som et fællesskab.
Edgar Morin, den franske filosof, som jeg citerede for et øjeblik siden, sagde også:
”At leve er at udfolde sig. At leve er livets poetiske kvalitet. At kunne elske at kunne undres, at kunne beundre at kunne forgude. Uanset om det er en person, en solnedgang, en flok svaler i flugt eller et ansigt. At leve er at føle noget poetisk, som griber én. Noget, der er inde i os, men også uden for os. Det er dét, det vil sige at leve.”
”At leve er at udfolde sig. At leve er livets poetiske kvalitet. At kunne elske at kunne undres, at kunne beundre at kunne forgude. Uanset om det er en person, en solnedgang, en flok svaler i flugt eller et ansigt. At leve er at føle noget poetisk, som griber én. Noget, der er inde i os, men også uden for os. Det er dét, det vil sige at leve.”
Lad mig derfor slutte af med et lille stykke dansk poesi, der rummer både indre og ydre skønhed, nemlig C. V. Jørgensens ”Amor og den sidste pil”, der lyder sådan her:
Jeg strejfer planløst om på vejene hvor jeg bor
Med fornyet appetit på livets gang her højt mod nord
Hvor folk & fæ igen færdes uvante i det fri
Mens stjernerne de funkler som Resedas simili
& hver en villahave har sin helt specielle duft '
Der forsøder sommernattens stillestående luft
Hvor nattergalen uden at unde sig selv det mindste hvil
Slår sine triller dygtigt ramt af Amors pil
Ja natten den er lys & lang som vejen hjem til der
Hvor min uredte seng står frit i rummet
fristende & klar
Med drømme der vil ku' sende - enhver til verdens ende
Men jeg la'r andre om at sove & forbli'r i min tro
På at vinden hvisker i mit øre: ka' du høre græsset gro?
Jeg strejfer planløst om på vejene hvor jeg bor
Med fornyet appetit på livets gang her højt mod nord
Hvor folk & fæ igen færdes uvante i det fri
Mens stjernerne de funkler som Resedas simili
& hver en villahave har sin helt specielle duft '
Der forsøder sommernattens stillestående luft
Hvor nattergalen uden at unde sig selv det mindste hvil
Slår sine triller dygtigt ramt af Amors pil
Ja natten den er lys & lang som vejen hjem til der
Hvor min uredte seng står frit i rummet
fristende & klar
Med drømme der vil ku' sende - enhver til verdens ende
Men jeg la'r andre om at sove & forbli'r i min tro
På at vinden hvisker i mit øre: ka' du høre græsset gro?
Kære Studenterårgang 2026
Jeg håber, at I vil have lyst til livet i de historiske tider, som vil komme.
Jeg håber, at I vil lytte til og lære af historien, men at I også vil have modet til at gøre jeres egne erfaringer.
Og så håber jeg, at I vil bære poesien og fællesskabet med herfra.
Jeg dimitterer jer hermed fra Herning Gymnasium.
Jeg håber, at I vil have lyst til livet i de historiske tider, som vil komme.
Jeg håber, at I vil lytte til og lære af historien, men at I også vil have modet til at gøre jeres egne erfaringer.
Og så håber jeg, at I vil bære poesien og fællesskabet med herfra.
Jeg dimitterer jer hermed fra Herning Gymnasium.