Mohammad Ronas tale ved Folketingets afslutningsdebat

Tak for ordet

Tak for ordet, formand.
15 feb. 1989 – her trækker de sidste sovjetiske styrker sig ud af Afghanistan. I samme omgang trækker min familie sig ud af Afghanistan. Mine forældre havde på fornemmelsen, at en ny borgerkrig var på vej – næste stop blev to år i Pakistan som afghanske flygtninge, hvor flugten i sig selv var livsfarlig. 
En tid som jeg kan fornemme på mine forældre, at de helst vil glemme.

7 maj 1991 lander vi så for første gang i Danmark // To små brødre med alt for varmt tøj på var nu klar til et liv i det kolde nord. Mine forældre klamrede sig til vores få ejendele, deres øjne fulde af frygt og håb // Det er 34 år siden, vi landede i Danmark, og ingen af os havde en anelse om, hvad der ventede.

Hvis jeg dengang havde vidst, hvad livet hér vil’ bringe, så havde mit smil den dag været lidt bredere // og min mors hånd måske ikke så svedig.

(dynamisk skifte her. Op i tempo.)

Danmark ble’ vors hjem, og det er et fantastisk sted at voks’ op. Mine forældre sørgede for, at vi slog rod, og de gav mig ik lov til at gem’ mig væk i skyggen. De havde et mål // for os. Det blev vores hjem og ståsted.

(her går vi tilbage til noget mere personligt. Ned i tempo. Du må gerne smile, når du fortæller om dine mors ord. Det er en sjov anekdote.)

Min mor, åh, hun havde sin egen måde at si’ tingene på // med ord, jeg ik tør gentage her fra Folketingets talerstol, for så får jeg ballad’ med formanden // Men hun sagd’ ogs’, med det der varme smil // at hvis jeg tog mig sammen, så sku det hele nok gå. Og det gjor’ det.

(op i tempo igen)

Jeg ved // at et trygt land som Danmark ik bar’ kommer af sig selv. Det er generationers hårde arbejde – så Danmark med tiden er blevet et rigere, friere, grønnere og tryggere samfund – og de generationer skylder vi så meget. 

Men verden ændrer sig hurtigt. Hver dag lyser tv-skærm’ne op med kriser – krig, katastrofer og pensionsopsparinger, der på et øjeblik er forsvundet. 

(Indgyd håb!)

Det er nemt at miste modet // at kryb’ sammen i hjørnet. Men vi i Moderaterne, tror på at stå sammen og skabe muligheder // herhjemme, i Europa, i verden. 

Og vi træffer historisk store og vigtige beslutninger for at sikre, at vors børn og vors børnebørn får et li’ så godt Danmark, som dét der mødte mig og min familie den dag i Kastrup Lufthavn // Et sted, hvor økonomien hænger sammen, pengekassen stemmer, og hvor vi ik har solgt vors fremtid for at betale regningerne i dag. 

Vi ka ik forudsige fremtiden, men vi kan gøre os klar til den. Regningerne står i kø – tænk bare på alt det, vi skal bruge på forsvar // soldater, udstyr. Det koster. Men vi må tænke langt frem // tur’ ta’ de svære valg og samtidig grib’ mulighederne. Dét gør vi i Moderaterne // for nogen skal jo tur’ gøre det. 

Så kan vi pas’ på os selv og hinanden // og sikre, at Danmark stadig er et land fyldt med muligheder for dem, der vil kæmpe for det.

(ned i tempo. Lær det følgende udenad))

Når jeg står her på talerstolen, banker hjertet lidt hurtigere // Det er stort, men jeg har øvet mig. Hvis jeg kunne ta’ en tidsmaskine tilbage til 90’erne og finde lille Mohammad i lufthavnen, ville jeg læne mig ned og hviske // “Bar’ rolig, det vil gå dig godt. Arbejd hårdt, lyt til dem, du stoler på, og gør det, der føles rigtigt” // . Så skal det nok gå. //” 

(temposkift. Op igen) 

Og det gælder ogs’ for Danmark. Vi ved ikke, hvad der venter // hvilke kriser der popper op på skærmen i morgen. Men hvis vi forbereder os, knokler og tager kloge valg, så er jeg sikker på, det vil gå os godt. 

(ned i tempo) For se bar’ på Danmark – indtil nu har vi klaret det ret godt // 

(tilbage i normalt tempo)              

Vi har i regeringen fået ting til at ske. Store ting, som tidligere regeringer kun har ku’ drømme om. En skattereform, som er næsten præcis, hvad Moderaterne drømte om, fordi vi droppede blokpolitikken og samlede midten. 

Vi har givet kommunerne frihed til at hjælpe ledige tilbage til arbejde på deres egen måde, så der i stedet for papirbunker kan bruges milliarder på pædagoger og personale i ældreplejen. Fordi vi tror på tillid // frem for kontrol.

Lige nu er beskæftigelsen skyhøj. Særligt pga. alle de internationale kolleger, der er kommet til // næsten 12 procent flere siden regeringen trådte til! Det er som at fordoble alle sygeplejersker på hospitalerne. Altså // Lad os lige tage den én gang til: En fordobling af ALLE sygeplejersker på ALLE landets hospitaler!  

Og det er en af grundene til, at det går så godt økonomisk. Rigtig godt, vil jeg endda sige. Derfor skal vi også være klar til at tiltrække endnu flere kollegaer fra verden. Fordi selvfølgelig betyder ”antallet” noget.. //. De betaler skat, løfter vores økonomi og gør Danmark stærkere. 

Men det skal være endnu lettere, reglerne mere gennemskuelige og processerne mere digitale. 

At beskæftigelsen sætter rekord på rekord skyldes også seniorer, som tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Faktisk fortsætter rekordmange nu med at arbejde efter folkepensionsalderen. Fordi de kan og har lysten – og fordi vi har skabt rammerne til det. Og det styrker sammenhængkraften, for hvem har ikke nydt godt af at have en ældre kollega med mange kilometer i benene, som man kan spørge til råds om stort og småt //Det har jeg i hvert fald.

Jeg er stolt // af at være en del af et parti, der har arbejdet for, at det bedre kan betale sig at blive på arbejdsmarkedet. For størstedelen af seniorer ønsker at blive ved med at arbejde efter pensionsalderen. Og vi skal fjerne de benspænd, der stadig er, så flere kan fortsætte – hvis kræfterne og helbredet er til det vel at mærke. For vi har brug for jer.

Andre rammer, der skal være gode nok, er rammerne for børnefamilierne. Jeg ved selv, at familielivet ofte er en logistisk øvelse i at hente og bringe, køre til fodbold og putte, madlavning. Sådan kører hverdagen. Men pludseligt rammer vi // en lukkedag. Mange institutioner holder lukket på helt almindelige hverdage – faktisk 13 i gennemsnit. Kan det virkelig passe? Forældre skal have frihed og fleksibilitet – og mulighed for at tilrettelægge hverdagen ud fra egne behov.

Og hvis de ønsker // at den ene af forældrene er på deltid – så skal de gøre det. Men en undersøgelse sidste år fra BUPL viste, at mere end hver femte forældre er gået på deltid, fordi kvaliteten i daginstitutionerne ikke er god nok. Og nyere tal viser, at ca. halvdelen af forældrepar går ned i tid efter de har fået deres første barn. Bedre kvalitet og større fleksibilitet i institutionerne er en af nøglerne til at lette presset.

Så når vi skal drøfte langsigtede økonomiske planer, så vil vi i Moderaterne også bære vores strukturer med ind til bordet. Er der noget, vi kan gøre bedre – så flere kan // vil og har lyst til at deltage på arbejdsmarkedet? Og på den måde bidrage til en stærk fremtid.

Når verden forandrer sig // så tør vi i Moderaterne tage ansvaret på os. I vores verden er svært II ik’ det sam’ som umuligt – så længe vi handler klogt // og ansvarligt. Vi tror, på trods af alle udfordringerne, at i morgen blir bedre end i dag.

Men det kræver, at vi tør ta’ de svære beslutninger og finde løsninger hen over midten // At vi tager fat, hvor det kræves// 

Vi står over for nogle af generationens vigtigste beslutninger: Oprustning – både forsvarsmæssigt og økonomisk. Verden er under forandring. Og hér skal vi gribe de muligheder, der er.

(pause. Ned i tempo til sidste afsnit)

Jeg fik af mine forældre en chance, som børnene der stadig render og leger med glaskugler i Kabuls gader aldrig nogensinde får. En chance for at leve et godt liv. Vi er i regeringen vors ansvar bevidst, om at bevare // og skabe et robust og sikkert fundament, så fremtidens Ida, Christina og Mohammad ogs har et demokrati og et liv fuld af håb og muligheder // Vi kan meget mer’ end vi går og tror eller som Henry Ford sagde: ”find ikke fejl, find en løsning”. 

Tak for ordet