For ti år siden så vi ud til at være på rette vej. Mens jeg var formand for FN´s Generalforsamling fik vi vedtaget de 17 verdensmål og klimaaftalen i Paris. Det var udtryk for at Obamas USA og Kina – sammen med ikke mindst Europa – forstod at klimahandling var en fælles hastesag for hele verden, uanset hvad vi ellers var uenige om.
Det så længe ud som om regeringer, civilsamfundet og en stor del af de globale erhvervsliv var med på, at vi ikke kan fortsætte med at producere og forbruge som hidtil, fordi det ødelægger natur og biodiversitet og opheder kloden.
Ødelæggelsen er jo i fuld gang – først og hårdest i fattige og varme lande, der ikke i nært samme omfang som os har bidraget til klodens CO2 forurening. Der ser vi stadig vildere vejr, flere og større naturkatastrofer og ekstreme temperaturer, som mennesker dør af.
For hver dag, vi ikke handler kraftfuldt nok mod klimaforandringen, forstærker vi en eksistentiel trussel mod vores egne børnebørn:
Hvis vi fortsætter som hidtil, så vil verdenshavet stige og skabe enorme ødelæggelser langs havene, hvor en stor del af menneskeheden og vores rigdom er samlet. Ørkner vil sprede sig. Gletsjere vil nedsmelte for altid og en milliard mennesker vil mangle drikkevand. Folkevandringer i en skala, som er mange gange større end dét vi i dag ikke håndterer fredeligt og anstændigt, vil overmande os og skabe mange nye konflikter.
I dag er billedet dystert, fordi verdens største magt ledes af gal og farlig klimafornægter, der er allieret med den fossile energisektors mest kortsigtede profitjægere og som intimiderer de lande og virksomheder, der vil den grønne omstilling.
Han og de andre despoter skaber konflikter, udløser oprustning og krige, der tager politisk opmærksomhed og økonomiske ressourcer væk fra kampen mod klimaforandringen.
Men netop den vanvittige krig, Trump og Netanyahu har udløst mod Iran. understreger mere end nogen sinde, at uanset hvad vi skal opruste militært for værne vores fred og sikkerhed så må det aldrig ske på bekostning af klimindsatsen. Grøn energiomstilling er hovednøglen til at bremse den globale opvarmning OG det er samtidig hovednøglen til at frigøre os fra afhængigheden af de tyranner i USA, Rusland og Golfen, der sidder på toppen af verdens fossile energikilder.
Danmark kan selvfølgelig ikke på egen hånd redde klodens klima. Men det må aldrig blive et argument at stoppe op. Det lovede et meget bredt politisk flertal hinanden med klimaloven og ambitiøse mål for CO2-reduktion i 2019.
I mellemtiden har vi mødt mange forhindringer. De grønne løsninger er blevet dyrere og mere tidskrævende at løbe i gang, Vi har set politisk afmatning, administrative flaskehalse og lokal modstand mod energianlæg.
Der er piskende brug for at kæmpe endnu mere for at udbrede grønne teknologier og producere grøn strøm til havs og på land til langt mere end vores eget forbrug. Danmark skal være dristig med at bidrage til grønne energianlæg, der leverer strøm på tværs af grænserne i Europa. Her er Energi-ø Bornholm en vigtig begyndelse.
Vi er godt i gang med at udbrede el-biler. Vi har en vældig opgave med at gøre det effektiv og billigt at elektrificere vores erhvervsliv og varmeforsyning med strøm fra sol og vind. Vi kan hjælpe det på vej med klog anvendelse af ny batteriteknologi. Vi skal fremme brintproduktion, der bl.a. kan indgå i CO2-frit brændstof til skibe og fly.
Men vi skal også opmuntre og inspirere hinanden til i vores dagligdag at ændre vaner om hvad vi spiser, hvordan vi klæder os, hvordan vi rejser osv.
Og vi må aldrig glemme, at retfærdig klimapolitik kræver retfærdig byrdefordeling. I verden som helhed og hos os selv. Hver enkelt af os forureninger 25 gange så meget med CO2 som en borger i Tanzania. Det er ikke et argument for at skærer i bistanden til fattige lande, der allerede rammes hårdere end os. Og i hvert enkelt land – også i Danmark – bidrager de superrige med en helt uforholdsmæssig stor del af CO2-forureningen; det er et argument for at de også bidrager mere til fællesskabet, så vi kan skærme dem med små indtægter mod omkostningen ved den grønne omstilling.
Vi skal til valg om tre dage. Det er helt afgørende at vi efter valget har regering, der får mere tempo i klimaindsatsen – både det vi selv kan udrette og hvad vi vil have Europa til at udrette i fællesskab.
Jeg håber inderligt, at der efter valget er et meget bredt flertal, der igen vil bakke op om mere klimahandling.
I mange partier er der heldigvis kandidater, der prioriterer klimaet højt. I ved hvem det er. Find deres navne på listen, når I stemmer på tirsdag
Det så længe ud som om regeringer, civilsamfundet og en stor del af de globale erhvervsliv var med på, at vi ikke kan fortsætte med at producere og forbruge som hidtil, fordi det ødelægger natur og biodiversitet og opheder kloden.
Ødelæggelsen er jo i fuld gang – først og hårdest i fattige og varme lande, der ikke i nært samme omfang som os har bidraget til klodens CO2 forurening. Der ser vi stadig vildere vejr, flere og større naturkatastrofer og ekstreme temperaturer, som mennesker dør af.
For hver dag, vi ikke handler kraftfuldt nok mod klimaforandringen, forstærker vi en eksistentiel trussel mod vores egne børnebørn:
Hvis vi fortsætter som hidtil, så vil verdenshavet stige og skabe enorme ødelæggelser langs havene, hvor en stor del af menneskeheden og vores rigdom er samlet. Ørkner vil sprede sig. Gletsjere vil nedsmelte for altid og en milliard mennesker vil mangle drikkevand. Folkevandringer i en skala, som er mange gange større end dét vi i dag ikke håndterer fredeligt og anstændigt, vil overmande os og skabe mange nye konflikter.
I dag er billedet dystert, fordi verdens største magt ledes af gal og farlig klimafornægter, der er allieret med den fossile energisektors mest kortsigtede profitjægere og som intimiderer de lande og virksomheder, der vil den grønne omstilling.
Han og de andre despoter skaber konflikter, udløser oprustning og krige, der tager politisk opmærksomhed og økonomiske ressourcer væk fra kampen mod klimaforandringen.
Men netop den vanvittige krig, Trump og Netanyahu har udløst mod Iran. understreger mere end nogen sinde, at uanset hvad vi skal opruste militært for værne vores fred og sikkerhed så må det aldrig ske på bekostning af klimindsatsen. Grøn energiomstilling er hovednøglen til at bremse den globale opvarmning OG det er samtidig hovednøglen til at frigøre os fra afhængigheden af de tyranner i USA, Rusland og Golfen, der sidder på toppen af verdens fossile energikilder.
Danmark kan selvfølgelig ikke på egen hånd redde klodens klima. Men det må aldrig blive et argument at stoppe op. Det lovede et meget bredt politisk flertal hinanden med klimaloven og ambitiøse mål for CO2-reduktion i 2019.
I mellemtiden har vi mødt mange forhindringer. De grønne løsninger er blevet dyrere og mere tidskrævende at løbe i gang, Vi har set politisk afmatning, administrative flaskehalse og lokal modstand mod energianlæg.
Der er piskende brug for at kæmpe endnu mere for at udbrede grønne teknologier og producere grøn strøm til havs og på land til langt mere end vores eget forbrug. Danmark skal være dristig med at bidrage til grønne energianlæg, der leverer strøm på tværs af grænserne i Europa. Her er Energi-ø Bornholm en vigtig begyndelse.
Vi er godt i gang med at udbrede el-biler. Vi har en vældig opgave med at gøre det effektiv og billigt at elektrificere vores erhvervsliv og varmeforsyning med strøm fra sol og vind. Vi kan hjælpe det på vej med klog anvendelse af ny batteriteknologi. Vi skal fremme brintproduktion, der bl.a. kan indgå i CO2-frit brændstof til skibe og fly.
Men vi skal også opmuntre og inspirere hinanden til i vores dagligdag at ændre vaner om hvad vi spiser, hvordan vi klæder os, hvordan vi rejser osv.
Og vi må aldrig glemme, at retfærdig klimapolitik kræver retfærdig byrdefordeling. I verden som helhed og hos os selv. Hver enkelt af os forureninger 25 gange så meget med CO2 som en borger i Tanzania. Det er ikke et argument for at skærer i bistanden til fattige lande, der allerede rammes hårdere end os. Og i hvert enkelt land – også i Danmark – bidrager de superrige med en helt uforholdsmæssig stor del af CO2-forureningen; det er et argument for at de også bidrager mere til fællesskabet, så vi kan skærme dem med små indtægter mod omkostningen ved den grønne omstilling.
Vi skal til valg om tre dage. Det er helt afgørende at vi efter valget har regering, der får mere tempo i klimaindsatsen – både det vi selv kan udrette og hvad vi vil have Europa til at udrette i fællesskab.
Jeg håber inderligt, at der efter valget er et meget bredt flertal, der igen vil bakke op om mere klimahandling.
I mange partier er der heldigvis kandidater, der prioriterer klimaet højt. I ved hvem det er. Find deres navne på listen, når I stemmer på tirsdag