Mogens Glistrups tale om aktieselskaber

Igennem nogle år arbejdede en del af teknokraterne på dette område for at få trukket politikerne til at lave en ny aktieselskabslov, som skulle være baseret på, at der skulle være en bunke for samfundet aldeles overflødigt og goldt papirarbejde ved skriveborde med revisionsberetninger om ligegyldige forhold og dokumenter og blanketter, der skulle udfyldes. Det lykkedes virkelig i sidste samling disse teknokrater at få overbevist folketinget om det, og resultatet var, at vi fik en elendig aktieselskabslov, hvor man udelukkende koncentrerede sig om at indføre bestemmelser, der for samfundet er aldeles ligegyldige, men som set fra Danmarks Jurist- og Økonomforbunds side og fra Dansk Revisorforenings side var vældig gode til at give nogen mægtig gode erhvervsindtægter.  

Vi vil nu opleve i de kommende samlinger som følge af, at den lov, folketinget vedtog sidste forår, er så dårlig og elendig, at der vil komme nogle forslag om, at man skal ændre så på det ene og så på det andet. Til syvende og sidst kan man ikke finde nogen fornuftig måde at ændre det på, fordi selve det til grundliggende, det, folketinget præsterede sidste forår, var et sådant makværksarbejde, som det faktisk var. 

Vi ser her et af eksemplerne, som for langt den overvejende del af de danske selskaber først og fremmest betyder, at de får lidt større muligheder for at trække skattevæsenet ved næsen, end de ellers ville have. For adskillige tusinde selskaber bliver der anledning til gode skattefiduser. For 50-60 selskaber som er dem, handelsministeren har haft i tankerne, og som han skriver om er det et spørgsmål om, hvorvidt medarbejdere kan stilles lidt bedre ved tegning af aktier. Det er – bevares – ØK, Handelsbanken, Gyldendal osv. Det er da også et indslag i dansk erhvervsliv, men blandt de indregistrerede selskaber er det mindretallet. Her er den løsning, som handelsministeren har foreslået, måske nok den mest fornuftige, idet man kan sige, der er et hensyn til investorerne, og der er et hensyn til medarbejderne, som skal afvejes, og det kan godt være, at handelsministeren har fundet den rigtige løsning i disse mindretalstilfælde, som er det eneste, der virkelig har interesseret ham. 

Der er imidlertid 1.000 eller 2.000 selskaber, hvor reglen kommer til at virke aldeles urimelig, fordi den i den grad kan bruges til at udnytte situationen over for en minoritetsaktionær ved at sørge for, at det bliver majoritetsaktionærerne, som kommer til at dominere medarbejderskabet, medens minoritetsaktionærerne bliver trængt fuldstændig væk. En meget stor del af danske middelstore handelsvirksomheder og håndværksvirksomheder er af den struktur, og navnlig efter et generationsskifte vil det betyde, at de, som har meget, de, der sidder med magten i selskabet, på bekostning af arvingerne efter andre medstiftere kan udnytte situationen og hole værdierne til sig.  

Det er selvfølgelig også en måde at løse problemerne på, men jeg misunder ikke handelsministeren opgaven, for den er aldeles håbløs. Sådan som handelsministeriets jurister, sagførerforeningen, økonomforeningen og revisorforeningen har ødelagt vor aktieselskabslovgivning, står vi over for hundredvis af uløselige problemer, som vi skal til at tage stilling til, og det gør vi altså også her. 
Ja, man kan godt gøre det, som handelsministeren foreslår det. Velbekomme.