Hej.
Jeg hedder Mille Slot Mastrup.
Ja, det tog lige lidt tid at køre herop.
Men det viser måske meget godt, at det nogle gange tager tid at skabe frihed.
Når vi fejrer Grundlovsdag, fejrer vi friheden.
Men for mig handler frihed om mere end det, der står skrevet i en lov.
Frihed handler om at få lov til at være den, man er.
At blive mødt som et menneske – før man bliver mødt af andres forestillinger om, hvem man er.
Det er noget, jeg har tænkt meget over.
For hele mit liv har andre kunnet se, at jeg er anderledes.
De ser min kørestol.
De ser min respirator.
Og nogle ser det, før de ser mig.
Men jeg er så meget mere end mine hjælpemidler.
Ligesom alle andre mennesker er meget mere end det, man kan se udefra.
For bag det, vi ser, gemmer der sig
Drømme.
Håb.
Humor.
Styrker.
Og et menneske, der gerne vil være en del af fællesskabet.
Alligevel oplever mange stadig at blive mødt af fordomme og forventninger.
At andre har besluttet, hvem de er, før de selv får lov til at vise det.
Det gælder mennesker med handicap.
Men det gælder også mange andre.
Og derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at tale om plads.
For mig handler inklusion ikke om, at alle skal være ens.
Det handler om, at der skal være plads til forskellighed.
Plads til forskellige måder at leve på.
Plads til forskellige kroppe.
Plads til forskellige historier.
Og plads til mennesker, der ikke passer ned i de kasser, samfundet nogle gange prøver at putte os i.
For forskellighed er ikke et problem.
Forskellighed er en styrke.
Når vi giver plads til hinanden, bliver vores fællesskab stærkere.
Ikke svagere.
I Grundlovens § 71 står der:
“Den personlige frihed er ukrænkelig.”
Det er store ord.
Men for mig betyder de også noget helt enkelt.
At alle mennesker skal have friheden til at være sig selv.
Og at alle mennesker fortjener at føle, at de hører til.
Derfor bruger jeg min stemme.
For at skabe mere plads.
Plads til forskellighed.
Plads til fællesskab.
Plads til mennesker.
For min stemme handler ikke kun om mig.
Den handler om os.
Og om det samfund, vi skaber sammen.
Et samfund, hvor der er plads til os alle.
Tak, for I lyttet.
Jeg hedder Mille Slot Mastrup.
Ja, det tog lige lidt tid at køre herop.
Men det viser måske meget godt, at det nogle gange tager tid at skabe frihed.
Når vi fejrer Grundlovsdag, fejrer vi friheden.
Men for mig handler frihed om mere end det, der står skrevet i en lov.
Frihed handler om at få lov til at være den, man er.
At blive mødt som et menneske – før man bliver mødt af andres forestillinger om, hvem man er.
Det er noget, jeg har tænkt meget over.
For hele mit liv har andre kunnet se, at jeg er anderledes.
De ser min kørestol.
De ser min respirator.
Og nogle ser det, før de ser mig.
Men jeg er så meget mere end mine hjælpemidler.
Ligesom alle andre mennesker er meget mere end det, man kan se udefra.
For bag det, vi ser, gemmer der sig
Drømme.
Håb.
Humor.
Styrker.
Og et menneske, der gerne vil være en del af fællesskabet.
Alligevel oplever mange stadig at blive mødt af fordomme og forventninger.
At andre har besluttet, hvem de er, før de selv får lov til at vise det.
Det gælder mennesker med handicap.
Men det gælder også mange andre.
Og derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at tale om plads.
For mig handler inklusion ikke om, at alle skal være ens.
Det handler om, at der skal være plads til forskellighed.
Plads til forskellige måder at leve på.
Plads til forskellige kroppe.
Plads til forskellige historier.
Og plads til mennesker, der ikke passer ned i de kasser, samfundet nogle gange prøver at putte os i.
For forskellighed er ikke et problem.
Forskellighed er en styrke.
Når vi giver plads til hinanden, bliver vores fællesskab stærkere.
Ikke svagere.
I Grundlovens § 71 står der:
“Den personlige frihed er ukrænkelig.”
Det er store ord.
Men for mig betyder de også noget helt enkelt.
At alle mennesker skal have friheden til at være sig selv.
Og at alle mennesker fortjener at føle, at de hører til.
Derfor bruger jeg min stemme.
For at skabe mere plads.
Plads til forskellighed.
Plads til fællesskab.
Plads til mennesker.
For min stemme handler ikke kun om mig.
Den handler om os.
Og om det samfund, vi skaber sammen.
Et samfund, hvor der er plads til os alle.
Tak, for I lyttet.