Michael Vindfeldts translokationstale

Kære studenter,

Er der nogen, der har fortjent at blive fejret, så er det jer. For jeres årgang har godt nok oplevet lidt af hvert. Og stået model til lidt af hvert.  

·      I er vokset op med de sociale medier som en af de første årgange 

·      I oplevede kæmpe nedlukninger af samfundet, da I gik i de ældste folkeskoleklasser

·      Og I er den første årgang som har haft AI til rådighed i alle de tre år, I har gået i gymnasiet.  

 

I har taget livtag med kæmpestore samfundsændrende begivenheder.  Dét, synes jeg, I fortjener enormt meget respekt og anerkendelse for – men desværre er det ofte det modsatte, der bliver fokuseret på.

I blevet kaldt lidt af hvert. 

Perfekthedskultur. Trivselskrise. Skrøbelighed. Det er bare nogle af de mærkater, der er sat på jeres årgang i forbindelse med de sociale medier og nedlukningerne.

Og her for nylig blev der i debatten om AI i gymnasiet brugt ord som dovne. Snydere. Overfladiske.

Og jo, der er masser af udfordringer med tech-giganter, sociale medier, AI og udviklingen i det hele taget. Udfordringer, som vi skal håndtere. Og som vi som samfund nok skulle have skærmet jer unge meget bedre mod. 

Derfor bliver jeg så vred, når man generaliserer. Og man skal passe enormt meget på at putte mærkater på en hel årgang. Især når det er en årgang, som er blevet født ud i en kompleks virkelighed, der hele tiden ændrer sig. Og som bare har gjort sit bedste – og som ER gode nok.

Og lad mig slå én ting helt fast. De ting, som I er blevet kaldt og som jeg nævnte før – det er ikke det jeg ser, når jeg møder jer og jeres jævnaldrende. Tværtimod. 

oooOooo

Ved I hvad jeg ser og oplever, når jeg møder jer og jeres jævnaldrende? 

·      Jeg ser unge mennesker, som giverr mig så meget tro og håb for fremtiden.

 

·      Jeg ser unge mennesker, som overkom corona-nedlukningerne, da I gik i de store klasser i folkeskolen – på trods af de store afsavn og udfordringer, der fulgte med

 

·      Jeg ser unge mennesker med masser af integritet. Som tør sige fra, når deres grænser bliver overskredet

·      Jeg ser unge mennesker, som står ved, at de er sårbare – og som tør tale om det. Det er næsten den største styrke, man kan have – at turde vise svaghed og være åbne om, at ingen lever perfekte liv

·      Jeg ser unge mennesker med den kritiske sans i fin behold 

·      Jeg ser unge mennesker, som godt ved, at verden kan blive vendt på hovedet fra den ene dag til den anden. For det har I oplevet flere gange. 

Og alligevel formår I at holde fast i jordforbindelsen – og I jeres nære værdier.

Jeg er fuld af beundring over jeres måde at være i verden på. 

I er de smukke unge mennesker, som vi synger om i Kim Larsens ny-klassiker.  I er symbolet på sommeren, på håbet og på, at livet vil leves. 

Så omfavn den her dag og den her sommer – for den er jeres. Og ingen har fortjent den mere end jer 😊

oooOooo

På den måde er I alle sammen stjerner! Men I er – trods alt – ikke nået hertil helt på egen hånd. Og det synes jeg, vi skal anerkende. 

Bag enhver student står der en stolt og glad familie. Især for forældrene er den her dag noget ganske særligt.  Og selv om det på alle måder er en glad dag, så føler mor og far måske også en lille smule vemod. For hvor blev tiden dog af? Babyer i går - og studenter i dag. Sådan føles det nok for mange forældre. 

Uanset hvad, så er den her dag også forældrenes og familiens dag. Den tilhører også alle jer, der har hjulpet, støttet, elsket, krammet og opmuntret de unge mennesker – ikke bare i gymnasietiden men i hele livet.  

Kæmpe anerkendelse til jer. Dagen i dag er også jeres dag.  

oooOooo

Ifølge ChatGPT (😊) så skal en god translokationstale hædre eleverne, reflektere over den tid, der er gået, og pege fremad mod fremtiden. 

Så det, jeg mangler nu, det er at kigge fremad. Og det er ikke så let. For vi aner ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Det ved I bedre end nogen andre – for verden har slået kolbøtter flere gange i jeres levetid. 

Der er nok at bekymre sig om. Krig i Europa, klimakrisen, den gordiske knude i Mellemøsten NATO under pres. Vi aner ikke, hvad der kommer til at ske. 

Men I er her. Lige her. Lige nu.  

Mit bedste råd til jer, det er at fokusere på dét. På jer selv og på det, som I rent faktisk kan kontrollere og påvirke. Og på dem, der er her omkring jer.

Det er en tilgang til tingene, som har hjulpet mig meget i mit liv og som bunder i stoicismen. 

Hvis I har hørt efter i oldtidskundskab eller filosofi, så ved I godt, hvad stoicismen er. 

Men til jer, der var syge den dag, I havde om stoicisme, så er det en filosofisk retning, som skelner mellem det, vi kan kontrollere og det, vi ikke kan kontrollere. Og den siger, at når vi fokuserer vores energi på det første, fjerner vi unødvendig frustration.

Det er faktisk lettere sagt end gjort. Men som med alt andet bliver man bedre, hvis man øver sig. 

Så fokuser på jer selv, jeres egne tanker, holdninger, meninger og handlinger. Dem kan I kontrollere. Og acceptér alt det, som I alligevel ikke kan ændre. 

Vi kan ikke bestemme, hvordan verden skal være. Men vi kan bestemme, hvordan vi vil være i verden.  

Jeg tror faktisk, I allerede er ret trænede i stoicismen. For med alt det, I allerede har oplevet, ja så har I nok allerede lært at fokusere på de gode ting og på dem, som I kan gøre noget ved.

Bliv ved med det. Så kan I ændre meget i verden – mere end I tror.

oooOooo

Til allersidst vil jeg minde jer alle sammen om, hvor vigtigt det er at bevare det rette fokus og det rette tankesæt. 

Det er en ordveksling fra Radiserne – mellem Søren Bruun og Nuser.

De sidder på en træstamme og kigger ud i horisonten. Så siger Søren Bruun:

"En dag skal vi alle dø, Nuser," 

og Nuser svarer: "Ja, men alle de andre dage skal vi ikke". 

Kære studenter – Gå ud i verden og vær Nuser. Grib nuet. Kys livet. Og pas godt på hinanden. 

Tak.